andre ordsprog og talemaader

Navnlig vedrørende Vejret

Ordsprog o.l.

Solsjæppan e bær ænj Vandkjitan.
Sjæppa = Skæppe. Kjita = TræsPand.
(Kornet er bedre i et tørt Aar end i et fugtigt.)

Soln (hon) sjinner ens for ajle.

Når Soln hon går ner i enj Sækj, står hon op i en Bækj.
(Naar Solen gaar ned bag en mørk sky, bliver det Regnvejr næste
Morgen.)

E, der Rinj om Månanj, sjer der Foran(d)ring i Vejret.

E der enj lidinj Rinj om Månanj, få vi et stort Regn.
E, der enj stor Rinj om Månanj, få vi et lided Regn.

Enj rör Måna gier enj våder Awtan.
Rör = rød.

Gjewtaramål ver Nytænninj târ (el. hâr) altid Lokka (el. Lykka) me saj.
Gjewtaramål = Ægteskab. Nytænninj = Nymaane.

Ver Nytænninj ska inj bygjgja Går(d) å Huz, så storrta di inte i Gruz.
Storrta = styrte.

Ver Nytænninj ska inj rysta sin Sjillinjabog (el. sinj Skræp).
Skærp = Pengepung.
(Saa faar man Penge.)

Når Kattinj hanj slikkar saj i Rawen, bler’ed Regn(vejr).

Når Kjættan hon slikkar saj unje Rompan, få vi torrstua frammada.
Kjættan = Hunkatten. Rompan = Halen. Torrstua = tørstige.

De’tyer på Regn, når Puggarna di gâla, å Læwskrænj (el. Læwskræjln) skræja.
Puggarna = Frøerne. Læwskræjln = Løvskrigerne, Løvfrøerne.

De’tyer på Regn, når Svâlarna fløjja sit, Kvajjarna e tjyragalna.
Fløjja sit = lavt (nede ved Jorden). Kvajjarna = Kvierne.

Ded e gjendi Regn, når Flâuorna e lomska.
E Gjendi = bliver snart. Lomska = lumske; naar Fluerne er meget generende.

Regn i Sol — Regn i Mårn.

Når Loften hon står som Tojja å To, så få vi Regn, ded kanj Ni tro.
Tojja å To = Naar Himmelen (Skyerne) ligner kartet Uld. 2) Ni = De.

Vommatalssjy! Regn injan tre Dâ.
Vommatalssjy = Skyer, der ligner Vommetælle.

Når Hunjana æda Græz, få vi snârt Regn.

Ded bler Regn, når Krågan hon galpar, Hunj hanj tuggar Græz,
Luzen di bida Kvinjfolken, å de(d) bider om Punginj.
Galpar = skriger, larmer. Bida = klør.

Kjælinjapræk å Regn frå Sydost få al(d)ri(g) Enna.

Når de’ regnar i Solsjinn, far enj Skreddara te Himmeri(g) å enj Skomâgara te Helvede.
Far = drager.

Ded e svårt å se enj Dæwl i Rawen.
(Siges, naar det er bælgmørkt.)

Regnbâua om Mârninj – Regn injan Midda(g).
Regnâua om Ættemiddanj – Regn injan Awtan.

Mârntogga – Ættemiddessol.

Højt te Vejrs! Varst i Stormvejr.

De(d) bler nok anjed Vejr injan Awtan.
(Vedkommende skifter nok Sind.)

Ota kommer Regn ætte Solsjinn, ota klârt Vejr ætte
molnuer Himmel.
Ota = Ofte. Molnuer = overskyet.
(Menneskets Sind er snart lyst, snart mørkt.)

Når Kattinj loppar saj i (bâg) Ørad, få vi granjt Vejr.
Granjt = fint.

Når Mågarna trækjkja âuer Land, få vi ulada Veir.
Ulada = daarligt.

Inj kanj’nte læwa enbârt å Vejr å Vinj.

De(d) e et ârtit Vejr å varra inja i.
ârtit = rart.
(Siges om daarligt Vejr.)

Når Kåjlaboninj hâr Soen me sina små Griza uda, vârar’ed Torra.
Vârar’ed Torra = varsler det Tørke.

Ded tör i Bækkja, sa inj kanj bæra Vand i Sækjkja.
Sa = saa at.
(Siges om Tøvejr.)

Når ded fryzer me Synjan, så fryzer Svikkinj (el. Tappinj) i Tynjan.
Synja = Søndenvind.

Nytt Vinjen, mens hon e go(d).
(Brug den belejlige Tid.)

Inj ska hajsa Sajled, når der e Loft (el. Vinj).

Vinj å Vejr ska hâ dorra (el. sinj) Gång.
(Siges om Livets Omskiftelser.)

Vinjen kommer inte altid frå denj samma Leen.
(Menneskets Sind er foranderligt.)

Når Storminj e âuer, driver Vrâgen i Land.
(Efter daarlige Tider kommer der gode.)

Vinjen lægjgjer saj gjærna me Regn.
(En Kvindes Ophidselse ender gerne med Graad.)

Denj, der sår Vinj, hanj höstar Storm.
(Siges om den, der ypper Strid for Stridens Skyld.)

Synjanvinj å Kvinjfolkasinj gje altid Vand.
Synjanvinj = Søndenvind.

Synjanvinj vi få, – når många Stjerner små – på Himmelinj stå.

Nor(d)anvinj å Kalladanjs få al(d)ri(g) Enna.
Kalladanjs = en ikke særlig eftertragtet gammeldags Ret, tilberedt
af ostet Raamælk eller af slasket, krydret Spædekalvekød, der blev
geléagtigt, naar det blev afsvalet.

Vinjen hon kommer frå denj galna Leen.
(Siges om Modgang.)

Al(d)ri(g) e en Vinj så on, a hon ju kanj blæza nâd godt me saj.

Hver fjertar, som hani hâr Vinj te’
(Hver taler som han har Forstand til.)

Nu e Vinjen ver å vænna saj’
(Siges, når der viser sig Tegn til en Ændring i Situationen; naar
gammel Sædvane eller tidligere Meninger er ved at blive opgivet.)

Som Vinjen står om Tâmperdâ, søddan bler hon stånes Månadinj ud.
Tâmper er en Fordrejelse af det latinske quatuor tempora: de 4
Tider. Paa de 4 Tamperdage (fjerdingaarlige Fastedage) fældede de
kirkelige Domstole (Tamperretten) Dom i Ægteskabsager. Her hentydes
til Aarets førstet Tamperdag (den første onsdag efter 1. Søndag i Fasten).

De(d) va denj Gånginj, då de(d) blæste så arrit, s’a Sjægigjed fløj å Tygjgjarinj
Arrit = Stærkt. S’a = saa at. Sjægigjed = Skægget. Tygjgjarinj = Tiggeren.

“Bâstans (e1. bâra) a Vinjen vijlle vænna (saj), te jâ ska (h)jemm” sâ Kjælinjen, hon hadde Modvinj.

Sommarinj för, Vinjtarinj ör.
För = føder (giver Føde). Ör = øder.

Når Æjen bær många Nødder, får vi hår(d) Vinjter.
Æjen = Egen. Nødder = Egens Frugter, Agern.

Når Dâna di lænjes, vil Vinjtarinj strænjes.
Når Dânj bler långer, bler Vinjtarinj trånger.
(I overført Betydningi Jo ældre man bliver, desro skrøbeligere bliver ens Helbred.)

Side 33, 34, 37, 38 og 39 i bogen