Borrinjholmsk – Gubbana

Bornholmsk	Dansk	Bornholmsk sætning	Dansk sætning
Âba	Abe	Se enj Âba i spajlinj	Se en abe i spejlet
Âga	Køre	Ska vi âga til Rønna	Skal vi køre til Rønne
Agga	Drille	Du må ikkje Agga vystinj, for så bider hanj	Du må ikke drille hunden, for så bider han
Agorka	Agurk	Spis du daj en agorka fro havan	Spis du dig en agurk fra haven
Ajl	Alt	Ajl ded trøbbeled	Alt det besvær
Ajlse	Altså	Ded e ajlse sânt	Det er altså sandt
Ajt	Hensigt	Ded e min ajt å ta te Rønna	Det er min hensigt at tage til Rønne
Ajta	Adlyde	Ves du ikkje vil ajta, får du ikkje nân mâd	Hvis du ikke vil adlyde, for du ikke noget mad.
Akkorât	Lige	Ded va akkorât på tide	Det var akkurat på tide
Alja	Gylle	Hâr du set i alja brånj	Har du set i gylle brønden
Alje	Alle	De e her alje samman	De er her alle sammen
Allri	Aldrig	Ded gjor du allri mer	Det gør du aldrig mere
Allti	Altid	Hanj vil allti hâ en syp endå	Han vil altid have en snaps endnu
Âlmingen	Almindingen	Tâ´r vi te Âllinge ællor Âlmingen	Tager vi til Allinge eller Almindingen
Alt	Allerede	Di kom alt klokkan to	De kom allerede klokken to
Ambostuer	Forpustet	Du e så ambostuer. Hâr du løvved ?	Du er så forpustet. Har du løbet
Amma	Ligne	Hanj ammar sin fâr	Han ligner sin far
Andesgår	Forgårs	Hon tov te Tajn i andesgår	Hun tog til Tejn i forgårs
Anj dâ jyl	Anden juledag eller påske, pinse	Hanj laver honnu syp te anj dâ jyl	Han laver honningsnaps til anden juledag
Anjelens	Anderledes	Hon e nu anjelens	Hun er nu anderledes
Anjstâ	Andensteds	Hunjinj e nu anjstâ	Hunden er nu andensteds
Ansajt	Ansigt	Horrainj trænger te sæva i ansajt	Drengen trænger til sæbe i ansigtet
Ansedd (er)	Anset	Hanj e ansedder i bønj	Han er anset i byen
Antererd	Forbløffet, bragt ud af fatning	Der ble du antererd	Der blev du forbløffet
Appârta	Mærkelig, særlig	Hanj e apârta	Han er mærkelig
Arbarmelia	Gudsjammerlig	Hanj va så albarmelia fattier	Han var så gudsjammerlig fattig
Arbja	Arbejde	Ska hanj ikkle på arbja	Skal han ikke på arbejde
Ârnâga	Arnager	Ârnâga har ed røjerri	Arnager har et røgeri
Arri (er)	Arrig, vred	Kon e arri idâ	Konen er vred i dag
Ârtelihe	Artig	Bællana e ârtelihe idâ	Børnene er artige i dag
Astâ	Afsted	Ska hon ikkje aftâ te banko	Skal hun ikke afsted til banko
Âu	Også	Hanj tov âu konan mæ te bønj	Han tog også konen med til byen
Âuerhatt	Overstået	Nu e meddesmåtet âuerhatt	Nu er middagsmaden overstået
Aul	Husmands sted	Jâg har et ræjtit næt tohestes aul oppa i lyngkântinj.	Jeg har et rigtig flot husmands sted oppe i lyngkanten
Aula	Pløje	Nu kanj vi snârt komma ud å aula.	Nu er jorden ved at tørre. Så kan vi snart komme ud og pløje
Âvisstøkkjer	Avisartikler	Hâr du set âvisstøkkjed	Har du set avisartiklen
Awtan	Aften	Ska vi gå tiligt i sænj i awtan	Skal vi gå tidligt i seng i aften
Âza	Slæbe	Sikkje hanj âsa´er me den staja	Sikke han slæber med den stige
Adsäwijn	Gerrig, grisk	Denj karinj e så adsâwijn	Den mand er så grisk
Aftan	Se Awtan	I aftan ska vi festa	I aften skal vi feste
Agene	Køren, kørsel	Va e ded få enj agene du har	Hvad er det får en kørsel du har
Agersölkje	Valmue, kornrose	Boninj har många agersôlkjer på markinj	Bonden har mange valmuer på marken
Aisijng	Tilhold, behagelig ophold	Hâr du ha`d ed aisijng hos os	Har du haft et behagelig ophold hos os
Akselivång	Korndriver (blomst)	Piblan plukkada en akselivång te sinj moer	Pigen plukkede en kornblomst til sin mor
Al (â)	Ægte, rigtig	Ded e al va jâ sajer	Det er ægte/rigtig vad jeg siger
Allara	Herligt, superb, bifald, beundring	Hanj va ful å allera	Han var fuld af beundring
Allarafujller	Fuld af alvor, Den som tænker, taler alvorligt	Præstijn e så allarfujller	Præsten er alvorlig i sin snak
Anakjökk	Stakåndet	Horrinj e anakjøkk	Drengen er stakåndet
Anmoda	Anmode	Karinj villa anmoda om piblens hån	Manden ville anmode om pigens hånd
Antâ	Antage	Man villa antâ at hon fijk bælla	Man ville antage at hun ville få børn
Arribigga	Arrig kvinde	Karijn hâr enj arribigga	Manden har en arrig kvinde
Arrja	ærgre, Ærgeligt	Ded va så arrja	Det var så ærgerligt
Avijllaträ	Æbletræ	Hoorinj kravalda op i ed avijllatræ	Drengen kravled op i et æbletræ
Avijlla hâwa	Frugthave med æbletræ	Bællana læjada i enj avijlla hâwa	Børnene legede i en æblehave
Aggenant (er)	Stærk, Smuk, Prægtig	Hon e aggenant.	Hun er smuk. Hun er prægtig
Akkerdera	Aftale, forhandle	E`ed enj akkerdera ?	Er det en aftale?
Allians	Gode venner	Hanj va mæ allians	Han var med gode venner
Ammelit	Passende	Hon va ammelit paaklæed	Hun va passene påklædt
Ânatrækkj	Åndedræt	Piblens ânatrækkj va långsamt	Pigens åndedræt var langsomt
Âria	Usikker fortælling	Hanj udgav enj âria	Han gav en usikker fortælling
Âuanvænnes	Oppe efter sygepleje	Hanj e nu âuanvænnes	Han er nu oppe efter sygepleje
Âvansfujl (er)	Fuld af skøre idéer	Karinj e âvansfujler	Manden er fuld af skøre ideer
Âvijl	Æbletræ	Der sto ed âvijl i havan	Der stod et æbletræ i haven
Bâ	Bade	Târ vi på strân å bâ	Om sommeren er der mange der bader ved dueodde
Bâga	Bage	Ska vi bâga en kâga?	Skal vi bage en kage
Bakkasvâla	Digesvale	Der fløjer en bakkasvâla	Der flyver en digesvale
Ballra	Kvinde, der råber og bruger grove ord	Hansa nya konna e en varre ballra	Hans`ses nye kone er en værre kvinde der råber og skælder
Ballrada	stort spektakel, skrald, dunder	Ded lynada å ballrada i nat	Jeg har ikke sovet meget i nat, for torden stod og lavede spektakel helle natten
Bardus	Hovedkulds, pludselig	Hon røj barus inj i ham	Hun røg pludselig ind i ham
Bârfittes	Barfodet	Horrana løvver bârfittes	Drengene løber barfodet
Barkenaroa	Gulerod	Hâzle e kjent for sina barkenaroa	Hasle er kendt for sine gullerødder
Barnsli (er)	Barnlig	Hanj er majet barnsli	Han er meget barnlig
Bâza	Leder, Chef	Jâ ska sjødda nå`d. nu kommer min bâza	Jeg skal lave noget. Nu kommer min chef
Befænjd (er)	Smittet	Bâra jâ inte e befænjd	Bare jeg ikke er smittet
Begjejnelse	Begivenhed, hændelse	Hâr du hørt den sista nya begjejnelse	Har du hørt den sidste nye begivenhed
Behava	Synes om	Behaver du dinj døttermainj ? Ja, hanj e enj majet galanter kar	Syntes du om din svorger, Ja han er en meget galant mand
Behawa	Beghage	Du skal behawa din kona	Du skal behage din kone
Beladinj	Forlegen	Nu gjor du maj beladinj	Nu gør du mig forlegen
Besje	Besked	Fikj du min besje	Fik du min besked
Betroninjs	Kredit	Tjømann gjiver inte længara betroninjs	Købmanden giver ikke længere kredit
Bia	Vente	Du må bia lid	Du må vente lidt
Bidda	Stykke, bid af brød eller andet	Vil du hâ en bidda brø	Vil du have st stykke brød
Binja	Binde	Du mo binja dina sko	Du må binde dine sko
Bjabba	Kæfte op	Ihh hvor hon kanj bjabba	Ihh hvor hun kan kæfte op
Bjæda	Et bed	Hær hâr jâ ed bjæda me løj	Her har jeg et bed med skalotter og her en med pastinakker
Bjælan	Lille galsindet hund	Kanj du ikkje få dænj bjælan te å holle op, ded lyer stygjt.	Kan du ikke få den gale hund til at holde op. Det lyder stygt
Bjælan	Snakkesalig sur kone	Hans konna e en varre bjæla.	Hans kone er en værre snaksalig sur kone
Bjær	Bjerg	Fâr e gået op på ed bjær	Far er gået op på et bjerg
Bjæra	Bjerge, redde	De måtta bjæra en sjømand. Der va falt i hamn	De måtte redde en sømand, der var falde i havnen
Blâ	Blad	Træet taber sina blâ	Træet taber sine blade
Blâd	Blad, avisen	Hâr du læst blâd	Har du læst avisen
Blârar	Skinner / Stikker i øjnene	Naj, se vikkinj finer kjaul hon då hâr fåd. Dænj blârar lânt væk	Nej se hvilken fin kjole hun har fået. Den skinner langt væk
Blârar	Skinne f.eks solen	Solinj blârar i dâ	Solen skinner i dag
Blo	Blod	Hanj slo saj så der kom blo	Han slog sig så der kom blod
Bloj (er)	Bly, undseelig	Hon e så nætter og bloj som en viol	Hun er så køn og bly som en viol
Blojes	Skamme sig	Hanj burde blojes	Han burde skamme sig
Blomma	Blomst	Du ska gje din kona en blomma	Du skal give din kone en blomst
Blossa	Blusse	Bålet blossar	Bålet blusser
Blynkja	Blinke	Du ska inte blynkja te ham. Hanj e enj râzapaz	Du skal ikke blinka til ham. Han er en spilopmager
Blædda	Kokasse / Kolort	Torr fokkana gott å, minj bælli, du hâr trøtt i en koblædda	Tør fødder godt af mit barn. Du har trådt i en ko lort
Blæj (er)	Bleg	E du sjøg. Du e så blæj	Er du syg du er så bleg
Blæjfissinj	Blegnæbbet	E du dårlij. Du e lid blæjfissinj	Er du dårlig. Du er lidt blegnæbbet
Blåkujla	Bloksbjerg	Send konan te Blåkujla	Send konen til Bloksbjerg
Bo	Butik	Hâr du vad i denj bo	Har du været i den butik
Bobba	Trold	Vær ârtelihe, eller komma der enj bobba	Vær artig, eller kommer der en trold
Bojomfru	Ekspeditrice	Hon e enj nætter bojomfru	Hun er en køn ekspeditrice
Bojsa	Rogn, torske bukser	Fiskaran hade bojsa mæ jem	Fiskeren havde rogn med hjem
Bojser	Bukser	Kar´inj hade hol i sina bojser	Manden havde hul i sine bukser
Bokjøwt	Købt i butik	E den kâga bokjøwt	Er den kage købt i butik
Bonalâs	Bondetamp	Kar`inj e enj værra bonalâs	Manden er en værre bondetamp
Bonarøssen	Rønnebær	Bælla. Løv ut å pluk lid bonarøssen te maj	Børn. Løb ud og pluk lidt Rønnebær til mig
Bone	Bonde	Hanj e enj rati bone	Han er en rigtig bonde
Bonn	Bund	Nu kan jâ se bonn´inj på flaskan	Nu kan jeg se bunden på flasken
Borkj	Birk - Træ	Her e enj skov å borkj	Her er en skov af birketræ
Bortafrå	Udenøs (Tilflytter)	Der e nogen bortafrå der flytta inj	Det er nogen uden ø`s der flytter ind
Bossinj	Hoved	Du e så rø’r i bossinj, du hâr nok sjynjt daj enj hællu	Du er så rød i hoved, du har nok skyndt dig temmelig meget
Bossinj	Rester af halm / korn	Kanj du ikkje tâ å riva bossinj sammen ?	Kan du ikke tage og rive resterne af halmen sammen
Bosta	Børste	Her e en bosta. Ræ dit hår	Her er en børste. Red dit hår
Brâgara	En stor mand	Ja, dænj fiskarinj e enj ordenlier brâgara.	Ja, den fisker er en ordentlig stor mand
Brân	brand	Der e brân hoss naboinj. Ring ætte enj brânmanj	Der er brand hos naboen. Ring efter en brandmand
Brânter	Stejl	Enj brânter bakka	En stejl bakke
Bravâs	Skrammel, affald	Hanj hâr så majet bravâs, at der kommer rottor	Han har så meget affald at der kommer rotter
Bro	Gnide, gnubbe	Hanj broer næzan	Han gnubber næsen
Broer	Gnider	Gå nu i sænj, horra, du sidder å broer iven	Gå nu i seng knægt, du sidder og gnider øjne
Bruasænj	Brudeseng	Han har gjort bruasænj`inj klâr	Han har gjort brudesengen klar
Bruggla	Krølle sammen	Hon brugglada pappered sammen å smed `ed i kakluninjen	Hun krøllede papiret sammen og smed det i kakkelovnen
Bryggja	Brygge f.eks øl	Uhh hanj bryggja go´er øl	Uhh han brygger godt øl
Bræ	Bræt	Du e domm som e`d bræ	Du er dum som et bræt
Brø	Brød	Ve du hâ lid brø	Vil du have lidt brød
Brøgg	Brug	Brøgg din egen spâ	Brug din egen spade
Brøggluer	Krøllet	Den sjorta e da hel brøgglura	Den skjorte er da helt krøllet
Brøsoppa	Øllebrød	Jâ behaver ikkje brøsoppa me klompa i	Jeg kan ikke lide øllebrød med klumper i
Brøssokker	Bolsje	Kom her minj bælli, så får du enj brøssokker	Kom her mit barn, så får du en bolsje
Brånj	Brønd	Hâr du set i alja brånj	Har du set i alje brønden
Byggja		Hanj ve byggja en ny`er lâ	Han vil bygge en ny stald
Byjlenbær	Blåbær	En kâga mæ byjlenbær	En kage med blåbær
Byskâga	En købt kage	Nu ska moer gå te bøinj, så ska I få byskâga, når hon kommer jemm igjæn	Nu skal mor gå til byen, så skal i få en købt kage når hun kommer hjem igen
Bæjluer	Nøgen, skaldet	Hans haud e bæjluer som ed æggj	Hans hoved er skaldet som et æg
Bækkjastar	Solsort	Hør på den bækkjastar, som hon sjønger	Hør på den solsort som hun synger
Bäla	Lune sig	Bællana hâr liggjed å bâlad saj i klævered	Børnene har ligget og lunet sig i kløveret
Bælla	Børn	Se alla de bælla	Se alle de børn
Bælli	Barn	Hon har kunj enj bælli	Hun har kun et barn
Bællaajtu (er)	Barnagtig	Hanj e så bællaajtu	Han er så barnagtig
Bænkavæjln	Ret af ugens mad rester	I awtan tar vi lid bænkavæjin	I aften tager vi lidt biksemad
Bænkj	Bænk	Hon sidder på en bænkj	Hun sidder på en bænk
Bær	Bedre	Jâ hâr e`ed bær	Jeg har det bedre
Bæra	Bære	Hanj må bæra på posana	Han må bære på poserne
Bæsinj	Storm med sne og slud	Decembor kanj værra mæ bæsinj	December kab være med storm, sne og slud
Bøja	Gnaven / Fornærmet	Va står du dær å bøjer forr, se å komm ud å sjødd nâd	Vad står du og er fornærmet for, se og kom ud og lav noget
Bølinj	Pokker / Fanden	Fi for bølinj å fi vor hanj e stygggjer	Fy for pokker og fy hvor han er styg
Bølja	Bølge	Dær e bøljar på havad	Der er bølger på havet
Bånge	Bange	E du bånge for hønan	Er du bange for hønen
Bønj	By	Hanj e ansedder i bønj	Han er anset i byen
Bläja	Blege, Se bleg ud	E du sjøg? Du ser saa bläja ud.	Er du syg? Du ser så bleg ud.
Bläjfysa	Kvinde med blegt, og dårligt udseende	Denj pijan e bläjfysa	Den pige er bleg og har dårligt udseende
Blãjfysing	Mand med blegt og dårligt udseeende	Den karinj e blãjfysing	Den mand er bleg og har dårligt udseende
Blärbögg	Tykvom, Forædt mand eller dreng	Den horrinj e blärbögg	Drengen er en tykvom
Botta	Fladfisk	Horrinj fângede en botta	Drengen fangede en fladfisk
Bramma	Gøre sig til, Bryste sig	Hon ska alti bramma saj	Hun skal altid gøre sig til
Brommelbâr	Brombær	Moer syltada brommelbâr	Mor syltede brombær
Bråsvalpad	Brat, Pludselig	Ded sjette så bråsvalpad	Det skete så pludselig
Byjllamoer	Hvid prik i en byld/bums	Ska jâ trykka denj byjllamoer ud	Skal jeg trykke den hvid prik i bumsen ud
Bällatid	Barndom, Børneår	Minj bällatid va go	Min barndom var god
Bällakjyla	Et lavt og tykt barn	Hanj ej ed bällakjyla	Han er et lavt og tykt barn
Böggsula	Liden meget tyk forædt kvinde eller pige	Hon e ed böggsula	Hun er en tyk forædt kvinde/pige
Böser	Ond, Slem, Gal	Karinj e så böser	Manden er så ond/gal
Bâgdâna	Være forsinket	De e go til bâgdâna	De er gode til at være forsinket
Bâgrim	Tilbagegang	Ded e ed slem bâgrim for ham	Det er et slemt tilbagegang for ham
Bajtu (er)	Broget	Koen e bajtuer	Koen er broget
Bâliven	Store, udstående øjne	Kon har bâliven	Konen har store udstående øjne
Barnleja	Mad til barselkone	Kon ska fø. Så jâ gjir barnleja	Konen skal føde. Så jeg giver mad til barselkonen
Barnost	Frygteligt (vejr)	Sikkje ed barnost	Sikke et frygteligt vejr.
Basku (er)	Gråblakket (om ko)	Koinj e baskuer	Konen er gråblakket
Begje	Opgive noget	Jâ har alri begje	Jeg har aldrig opgivet noget
Bemømminj	Behændig	Hon e så bemømminj	Hun er så behændig
Bjabba	Kæfte op	Ihh nu ska hon bjabba op ijen	Ihh nu skal hun kæfte op igen
Bjæde	Stykke jord i have	Pijan fijk ed bjæde	Pigen fik et stykke jord i haven
Bjøgg	Byg (kornsort)	Boninj e tefræs me sinj bjøgg	Bonden er tilfreds med sin byg
Ble te viners	Blive til spot	Karinj e ble te viners	Manden er blevet til spot
Blåkujlla	Høj i Østerlars	Tâ`r vi te Blåkujlla?	Tager vi til Blåkujlla (en høj i Østerlars)
Bojden	På landet	Ded regnar på bojden	Det regner på landet
Broinjkjætta	Troldtøj	Der e nå`ed værra broinjkjætta på spil	Der er noget være troldtøj på spil
Bromla	Ko, der opfører sig som en tyr	Koinj tror hon e en bromla	Konen tror hun er en tyr
Brætt smorr	Smeltet smør	Uhh brætt smorr på ed majskobla	Uhh smeltet smør på en majskoble
Bunkalaw	At bo i kollektiv	Familian bor i bunkalaw	Familien bor i et kollektiv
Byssje	Seng	Nu går jâ i byssje	Nu går jeg i seng
Bæjlu (er)	Nøgen fugleunge	I røddan ligjer en bæjlu	I reden ligger en nøgen fugleunge
Bæzinj	Ondt vejr	De lovver bæzinj	De lover ondt vejr
Bølk	Halvvæg i loen	Bonninj ska lava enj bølk	Bonden skal lave en halvvæg i loen
Bømpestælinj	Sted i Lensgårdsskoven	Find vajinj te Bømpestælinj	Find vejen til …..
Dâ (ejn)	Dag	Va dâ e´ed	Hvilken dag er det
Dajs	Klokken	Va e dajs	Vad er klokken
Dalrar	Dingler	Du står ju å dalrar, horra, e du sjøger kainsje ?	Du står og dingler, knægt, er du syg måske
Dângka	Aflive	Kjættan e sjøg. Jâ troer a vi bler nøtt te å dânka na	Katten er syg. Jeg tror at vi bliver nødt til at aflive den
Darra	Ryster. Dirre	Hanj darra å skræk	Han dirre af skræk
Darrelse (Fizzel)	Sky på leverpostej	Dær e darrelse på minj mâd	Der er sky på min mad
Darrhænder	Ryster på hænder af alderdom	Hanj e gammal å har darrhænder	Han er gammel og har rystende hænder
Datla	Dadle, udsætte på	Henje har du inte nogged å datla på	Hende har du ikke noget at udsætte på
Dâua	Due	Dær sidder enj dâua på tâget	Der sidder en due på taget
Dâuinj	Doven	Hon e så dâuinj	Hun er så doven
Ded	Det	Ded e dæjlit	Det er dejligt
Demme	Derfor	Ded e demme honj e dâuinj	Det er derfor hun er doven
Div	Dyb	Vannet e div, hær	Vandet er dybt, her
Dokka	Dukke	Pajan smed mæ sin dokka	Pigen smed med sin dukke
Domm	Dum	Hon e så domm	Hun er så dum
Dorras	Deres	E denna taska dorras	Er denne taske deres
Dovvel	Dobbelt	Jâ ve ha en dovvel wiskey	Jeg vil have en dobbelt wishky
Drâfâul	Trækfugl	Nu tar enj drâfâul te syden	Nu tager en trækfugl til syden
Drekk op	Drik op	Drekk op, så ska du få enj drøpp enjnu	Drik op, skal skal du få en tår endnu
Drikka	Drikka	Ska vi drikka et par sypa	Skal vi drikke et par snapse
Droz	Bundfald	Der e kaffedros i koppinj	Der er kaffegrums i koppen
Drudas	Skæmte, spøge	Ded ska du inte drudas mæ	Det skal du ikke spøge med.
Dræmma te	Slå til	Jâ dræmde t’einj , å så nørlada hanj å	Jeg slå til en, så nørlede han væk
Dundra	Svire (drikke tur)	Tar vi på en dundra tur iâutan	Tager vi på en drikketur i aften
Duzemânk (er)	Utilpas, sløj	Næ jâ e lid duzemânk	Næ jeg er lidt utilpas
Dynjastâ	Møddingplads	Hanj røg i minj dynjastâ	Han røg i min møddingeplads
Dyza	Sove	Lægj daj nu ner å dyza	Læg dig nu ned og sov
Dæmmenså	Basta	Ded hâr jâ sajt, Dæmmenså	Det har jeg jo sagt, basta
Dænj	Den	Dæjn e inte go	Den er ikke god
Dænja	Denne	Dænja e bedra	Denne er bedre
Dætta	Dette	Dætta høra du inte fro maj	Dette høre du ikke fra mig
Dæv	Døv	E du dæv	Er du døv
Dæwlahætta	Rappenskralle	Hon e enj værra dævlahætta	Hun er en værre rappenskralle
Dø	Tager død på	Holl nu op me å slaves, du târ ju dø på’einj	Hold nu op med at slås, du tager jo død på en
Døblø	Blodsamling (under huden)	Hanj slo saj og fikj enj døblø	Han slog sig og fik en klemmelus
Dølla	Skjule, holde hemmeligt	Kan du dølla`ed	Kan du holde det hemmeligt
Dømmeløggan	Påskeugen	Nu e`ed snart dømmeløggan	Nu er det snart Påskeugen
Dønnar	Torden i det fjerne	Ded dønnar i norr	Det tordner i det fjerne, i nord
Døppa	Sovs, dyppelse	Kanj jâ få lid døppa te kantoflorna	Kan jeg få lidt sovs til kartoflerne
Dørrakâr	Dørkarm	Hannj slo haud inj i enj dørrakâr	Han slå hoved ind i en dørkarm
Døtter	Datter	Enj nætter Døtter du hâr	En pæn datter du har
Dålsada	Klosede	Bællana e så dålsada	Børnene er så klodsede
Dolsa	Dovne, Smøle	Horrinj e så dolsa	Drengen er så doven
Domma	Døvstum	Karinj e domma	Manden er døvstum
Drabba	(Mand)Være langsom, gå og smøle	Hanj e drabba	Han er langsom
Draddhasa	(Kvinde) Være langsom, gå og smøle	Hon e draddhasa	Hun er langsom
Duggas	Der falder dug	Ded duggas på græ`sed	Der falder dug på græsset
Dÿrka	Blive dyrere, Stige i pris	Denj kjol bâra dÿrka	Den kjole bliver dyrere
Däjggjes	Forkælet barn, Kæledægge	Denj bællinj e dores däjggjes	Den unge er deres kæledægge
Dämm	Mængde	Der e en dämm snø	Der er en mængde sne
Däwlast	Mareridt	Jâ hadde däwlast	Jeg havde mareridt
Däwlskaw	Djævelskab, Spøgeri	Ded e någet däwlskaw	Det er noget djævelskab
Dögg	Dug, Borddug	Læg dögg på bored	Læg dug på bordet
Dölla	Skjule, Hemmeligt	Hâr du nå`d å dölla	Har du noget at skjule
Döller	Doven, Sløv, Langsom, Lad	Hon e så döller	Hun er så doven
Dömnijng	Mening, Omdømme	Hon ska passa på sit dömnijng	Hun skal passe på sit omdømme
Dönna	Torden	Der e dönna i luftinj	Der er torden i luften
Dönnasjy	Tordensky	Dær e dönnasjy på himelen	Der er tordensky på himlen
Döppa	Dyppelse, Sauce	Hâr du lid döppa til kantoflerna	Har du lidt sovs til kartoflerne
Dössen	Et dussin	Jâ hâr dössen æggj	Jeg har et dussin æg
Dalkes	Person der går sløvt	Kârinj går å dalkes	Manden går sløvt
Dallbâg	Forside på svinets hals
Dâmajn	Morgentøvejr	Des e ræti dâmajn idâ	Det er rigtig morgentøvejr idag
Dâuestol	Kornblomst	Boninj har manga dâuestola på mârken	Bonden har mange kornblomster på marken
Di sælle	Gårdejerfolkene
diggedâr	Underlige gebærder	Sikkje enj diggedâr	Sikke en underlig gebærden
Dommedera	Kommandere, Irettesætte	Hon dommedera alti mæ maj	Hun kommendere altid med mig
Draddhâz	En, der taber alting	Horrinj e enj draddhâz	Drengen er en der taber alting
Drudas	Skæmte, spøge	Ded ska du ikkje drudas mæ	Det skal du ikke spøge med.
Duzemânk (er)	Træt, Utilpas	Jâ e lid duzemânk	Jeg er lidt utilpas/træt
Døinj	Genfærd	Hâr du set e`d døinj	Har du set et genfærd
Eddernæjla	Brændenælde	Tâ ikkje på denj eddernæjla	Tag ikke på den brændenælde
Edja	Tang på strand	Fi vor denj edja lâutar	Fy hvor den tang på stranden lugter
Enbâr	Udelukkend	Ded e enbâr minj sjyl	Det er enbart min skyld
Enjhijlu	Mange, en hel del	Hon har enjhijlu bælla	Hun har mange børn
Enjstâ	Et sted	Vystinj e hær enjstâ	Hunden er her et sted
Ensammer	Ensom	Hanj e så ensammer	Han er så ensom
Enj	En	Enj kansje flera	En, kanske flere
Eina	Formaa, Være i stand til, Overkomme	Kanj du Eina det	Kan du overkomme det
Eita	Ægte, (om personer)	Det e ganska eita	Det er ganske ægte
Eitakvijnna	Ægtehustru	Des e mink eitakvijnna	Det er min ægtehustru
EitaManj	Ægtemand	Det e mine eitamanj	Det er min ægtemand
Enetapp	Enebærbusk	Så går vi runt om enj enetale, enetale	Så går vi rundt om en enebærbusk
Ej (er)	Øm i tænderne	Jâ e så ejer	Jeg er så øm i tænderne
Ejn knævær	Lille mandsperson	Hans e enj knævarmer	Han er en lille mandsperson
Ellestingeren	De underjordiske konge	Ellestingeren e konge å de underjordiske	Ellestingeren er konge af de underjordiske
En re	Beplantet mark skel	Boninj hâr enj re	Bonden har et beplantet mark skel
enj dundra	Kraftig kvindfolk	Han e ed dundra	Hun er et kraftigt kvindfolk
Enj gjera	Det nederste af en skjorte
Enj gjønkel	Bylt	Vagaboninj gjik mæ enj gjønkel	Vagabonden gik med en bylt
Enj harra	4 fed garn
Enj niva	Så meget der kan være mellem 2 fingre	Hon tov enj niva salt	Hun tog lidt salt mellem 2 fingre
Enj sagga	Langsomt kvindfolk	Kon e ed sagga	Konen er et langsomt kvindfolk
Enj sjinjara	Sommerfugl	Dær e enj sjinjara	Der er en sommerfugle
Enj spåmanj	Uverhæftig person	Hanj e enj spâmanj	Han er en uverhæftig person
Enjhijlu	En hel masse	Dær en enjhijlu turistor	Der en en hel masse turister
Et grøssen	144 stykker	Jâ hâr enj grøssen grisa	Jeg har 144 stykker grise
Enj bonaryna	En gammel so	Bonjen villa sæjla sinj bonaryna	Bonden ville sælge sin gamle so
Ejn dæktara	En løgnhals	Hon e enj værra dæktara	Hun er en værre løgnhals
Enj løvvenasjytt	En vagabond	Dær går enj løvvenasjytt på gâdan	Der går en vagabond på gaden
Fajlenes fod	Gravid	Hon e på fajlenes fod	Hun er gravid
Faninj	Fanden	Faninj ta maj	Fanden tage mig
Faninjatromma	Rappenskralde	Hon e en værra faninjatromma	Hun er en værre rappenskralle
Fanjkinj	Fanden	For fanjkinj vor jorred ont	For fanden hvor gør det ondt
Fâr	Far	Min fâr e på arbeij	Min far er på arbejdet
Fara	Fare (afsted)	Nu ska du inte fara astâ	Nu skal du ikke fare afsted
Fâra	Fare	Der e ingan Fâra. Kom bâra	Der er ingen fare. Kom bare
Farres	Larme uregerligt	Bællana farres	Børnene larmer uregereligt
Farru (er)	Lige ved	Jâ va farru å stårta, så glat e`d	Jeg var ligeved at styrte, så glat er det
Farsk	Fersk	Lajsinj e farsk	Laksen er fersk
Fâstlan	Fastelavn	Klæ du daj ut te fâstlan	Klæd dig ud til fastelavn
Fatti (er)	Fattig	Hanj e så fatti	Han er så fattig
Fâua	Fuge	Fylj den fâua ud	Fyld den fuge ud
Fâza	Fart	Hannem e dær injen fâza ver	Ham er der ingen fart ved
Figgafagga	Pakkenelliker	Ajla hendes figgafagga	Alle hendes pakkenellikker
Firafittes	Firspring	Hanj va i ful firafittes	Han var i fuld firspring
Firavinja	Guldsmed (Insekt)	Dær fløj enj firavinja	Der fløj en guldsmed
Firk	En fire i et kortspil	Jâ spellada spâr firk ud, og dæng stok makkerinj me essed	Jeg spillede spar 4 ud og den stak makkeren med essed
Fiskasø	Fiskesuppe	Fi for en styggor fiskasø	Fy for en styg fiskesuppe
Fiskje	Efterår	Ætte sommar, komma fiskje	Efter sommer kommer efterår
Fislønkad	Lunken (Om temperatur)	Suppan e fislønkad	Suppen er fislunken
Fiza	Lydløs prut	Fi, du hâr fessad. Ded lautar ila!	Fy du har pruttet. Det lugter stygt
Fjællstaun	Nattergal	Hør på enj fjællstaun	Hør på en nattergal
Flabbatas	Kæphøj / Fræk	Skamma daj, dinj flabbatas	Skam dig, din frækkert
Flabbatass	Flab, uforskammet person	Hanj e enj værra flabbatass	Han er en værre uforskammet person
Flakkar	En fod	Koss vor e du sjidinj om flarkarna. Hâr du vad i dynjapusinj ?	Kors hvor er du beskidt på fødderne. Har du været i….
Flarka	kradse i jorden	Hønsen gjik å flarkada for å hitta madka	Hønsene gik og kradsede i jorden for at finde mad
Flarka	Spjætte med benene	Hanj ble galinj å flarkada å	Han blev gal og spjættede med benene
Flarra	Rive itu	Då horrinj hoppada ner å træed, komm hanj te å flarra sina bojse	Da drengen hoppede ned fra træet, kom han til at rive sine bukser itu
Flarra	Flænge (F.eks i tøj )	Dær e enj flarra i bojserna	Der er en flænge i bukserne
Flâua	Flue	Dø denj flâua	Dræb den flue
Flina	Grine ondskabsfuldt	Du ska ønte flina å maj	Du skal ikke grine ondskabsfuldt af mig
Flissa	Fnise	Du ska ønte flissa å maj	Du skal ikke fnise af mig
Flojbor	Klapbord	Vor står mit flojbor	Hvor står mit klapbord
Flækkja	Flække	Av.. Jâ fikj enj flækka i min tanj	Av.. Jeg fik en flække i min tand
Flærka	Drive omkring	Horrinj så jâ flærka	Drengen så jeg drive omkring
Flødd	Fløde	Jâ ve ha flødd te mijn kaffa	Jeg vil have fløde til min kaffe
Flå	korkstykke der bindes på sildegarn	Har du enj flå på garned	Har du et korkstykke på garnet
Fnatta	Arbejde hårdt/ skynde sig	Vi må fnatta på, ves vi ska ble færdie te medda	Vi må arbejde hurtigt, hvis vi skal værre færdig til middag
Fnâza	tølperagtige mandfolk, ustyrlige drenge	Hanj sto å fnâsada saj å va ræjti ulielier	Han stod og tølperagtig og var rigtig ulidelig.
Fobojl	Fodbold	Ska vi spilla fobojl	Skal vi spille fodbold
Foje	Næsten ikke, knap nok	Jâ hâuser`ed foje	Jeg husker det knap nok
Fondass	Måde, facon, manér	Ded går inte på dænj fondass	Det går ikke på den facon
For	Før	Hon ska ind for maj	Hun skal ind før mig
Fordâzad	Forslæbt / udslidt	Hajn hâr slævad på arbeij, å nu e hanj fordâzad	Han har slæbet på arbejdet, og nu er han udslidt
Fordæggja	Forkælet	Piblinj e så fordæggja	Pigen er så forkælet
Forfundrad (er)	Tømmermænd	Uhh jâ har forfundrad	Uhh jeg har tømmermænd
Forfærra	Forskrække	Du må inte forfærra bællana	Du må ikke forskrække børnene
Forgat	Glemt	Jâ hâr forgatt å kjøvva stikker	Jeg har glemt at købe stikker
Forgjædda	Glemme	Nu må du ønte forgjædda maj	Nu må du ikke glemme mig
Forgjøjemaj	En bedyrende ed i lighed med fårbainjemaj	Om hon e jemma ? Ded ved jâ forgjøjemaj ikkje	Om hun er hjemme? Det ved jeg gudhjælpemig ikke
Forgrysa saj	Forundre sig	Hon må forgrysa saj	Hun må forundre sig
Forgryza saj	Forbavses	Hon e forgryza	Hun er forbavses
Forhâua	Fortryde	Nu ska hon inte forhâua	Nu skal hun ikke fortryde
Forhauad	Angre / Fortryde	Jâ knabbada te enj, å ded hâr jâ forhauad	Jeg slog til en og det har jeg fortrudt
Forhobbad (er)	Medtaget	Vystinj e så forhobbad	Den lille hund er så medtaget
Forkle	Forklæde	Pibel. Tâ dit forkle på	Pige. Tag dit forklæde på
Forpjøskad	Forpjusket	Vodden kanj ded varra, a du e så forpjøskad	Hvordan kan det værre du er så forpjusket
Forra	Før	Dæng dær hâr jâ alri set forra	Den der har jeg aldrig set før
Forrinj	Førend	Ded gjore jâ forrinj	Det gjorde jeg førend
Forstøgga	Forvride	Har du forstøggad din flakka	Har du forstuvet din fod
Fortainj	Træt, medtaget, udaset	Jâ hâr âsad hela dânj, så jâ e helt fortainj	Jeg har knoklet hele dagen, så jeg er helt medtaget
Forvats	Forhånd (på)	Hâr du jort ded på forvats	Har du gjort det på forhånd
Fost	Først	Hanj va fost i rækkjan	Han var først i rækken
Fostninj	Begyndelse	Tâ`ed fro fostninj	Tag det fra begyndelsen
Fraja	Fri, bejle	Hanj tov ud fo å fraja	Han tog ud for at frie
Frambi	Forbi	Hon ramta frambi	Hun ramte forbi
Frammada	Gæster	Vi ska hâ frammada i autan.	Vi skal have gæster i aften
Framtid	Forår	Ded e så dæjlit når ded e framtid	Det er så dejligt når det er forår
Frynja	Rynke på næsen	Hanj lâutar så man må frynja	Han lugter så man må rynke på næsen
Frøst	Frost	I nat va`ed frøst	I nat var det frost
Frøstbeddinj	Kuldeskær	Hon e så frøstbeddinj	Hun er så kuldeskær
Frøstjyllinj	Kuldeskær person	Hon e så frøstjyllinj	Hun er så kuldeskær
Fæggjas	Kissemisse, kysse	Ska vi fæggjas lid	Skal vi kysse lidt
Fæjes	Skynde sig, haste	Fæjes daj nu.	Skynd dig nu
Fækjødd	Oksekød	Fæsøa mæ fækjødd	Suppe med oksekød
Fælâ	Kostald	Fâr e ude i vor fælâ	Far er ude i vores kostald
Fæstenøl	Trolovelsesgilde	Vi ska te fæstenøl	Vi skal til trolovelsegilde
Fæsø	Oksesuppe	Uhmmm i âutan ska jâ ha fæsø	Ummm i aften skal jeg have oksesuppe
Fæzelit	Forfærdelig meget	Jä savnar hende så fæzelit	Jeg savner hende så forfærdelig meget
Følla	Følge	Vystinj ve alti følla maj	Hvalpen vil altid følge mig
Førd (er)	Tilflytter	De e nân førdere	De er nogle tilflyttere
Førvejslannes	Forvekslende	de lignar førvejslannes hinannen	De ligner til forvekslende hinanden
Fåje	lille, ubetydelig	Ded e enj fåje ting å skriva skattaskema	Det er en ubetydelig ting at skrive skatteskema
Fåje	Næppe / knap nok	Ded ved jâ fåje	Det ved jeg næppe
Fâlia	Meget, Særdeles, Overmåde	Ded e fâlia got	Det er meget godt
Farja	Farve	Sikkje enj farja du hâr i howd	sikken en farve du har i hoved
Farja	Fare, Gris der føder	Soinj ska farja	Gris skal føde
Farras	Larme, Buldre, spektakel	Hon ka bâra farras	Hun kan bare larme
Fâster	Faster, Fars søster	Honj e fâster	Hun er faster
Fâst	Fast	Denj sed`er fâst	Den sidder fast
Faun / Fawn	Favn	Hunj har enj faun ful blomster	Hun har en favn fuld blomster
Feila	Fiolin	Hanj spillada så pent på sinj feila	Han spillede så pænt på sin fiolin
Feliaboua	Fiolinbue	Feliaboua æ nå´ed te en feila	Fionlinbue er noget til en fiolin
Fiene	Fjende	Honj hadde enj fiene i nâbokonnan	Hun havde en fjende i nabokonen
Fijngertüta	Fingerhætte, Fingerbøl	Piblen fijk enj fijngertüta i gawa	Pigen fik en fingerbøl i gave
Filkuet	Glat, Slibrig	Hanj va filkuet som enj ål	Han var glat som en ål
Fiskje	Efterår	Ætte sommar, komma fiskje	Efter sommer kommer efterår
Fissla	Sladre, Hemmelig bagvaske	Honj e go te å fissla	Hun er god til at sladre
Fissletüt	Fisler, Øretuder
Fissletüta	Siges om kvindfolk
Fittefad	Fedtefad, Komme i forlegenhed
Fittefår	Smøl, Klodrian
Fjäla	Fylde i sig, Proppe i sig
Fjälehorn	Pølsehorn (et redskab)
Fjäska	Trippe, Sokke afsted, gå sagte og let
Flabb	Dum, Uforskammet,
Flabbatass	Næsvis pige eller kone
Flärka	Sprælle med fødderne
Flarra	Skramme, Rift
Faninjahætte	Arrigt kvindfolk
Farras	Skændes og lave larm
Farru (er)	Rede, parat
Fauna opp	Rive sæd i bunker
Fed mands plage	Kløft i Almindingen
Figgafagga	Pakkenelliker
Firafittes	I fuld firspring
fiskjed	Efterår
Fittefår	Smøl, Klodrian
Fizlønkad (er)	Kuldeslået
Fizzelituta	En der insmigrer sig
Fizzla	Sladre, bagvaske
Fjântu (er)	Pjattet, Fjoget
Fjællstawn	Nattergal
Flæmta	Gispe efter vejret
Fnâsu (er)	Hensynløs, ligegyldig
Fnystra	Fnise
Forgrysd (er)	Forundret, Forbavset
Forhobbad (er)	Medtaget af slid
Forhoua	Fortryde
Forkunkla	Bringe i urede
Forta	Skride rask fremad
Frakk (er)	Frem, pralende
Frânglu (er)	Fregnet
Frejera	Spindelvæv	Dær e frejera i krågana	Der er spindelvæv i krogene
Fryna	At rynke på næsen	Du ska ikkje fryna	Du skal ikke rynke på næsen
Fæjes	Flirte (kys og kram)	Ska vi fjæes	Skal vi kysse og kramme
Fæsø	Oksesuppe	Fâr fijk fæsø te awtan	Far fik oksesuppe til aften
Gâda	Gade	Jâ bor på denna gâda	Jeg bor på denne gade
Gaddelig	Rigelig	Hanj fijk gaddelig mæ mâd	Han fik rigelig med mad
Gajlnerojs	Overstadig fyr	Fløt denj ko. Dær kommer en gajlnersojs	Flyt den ko. Der kommer en overstadig tyr
Gâla	Gale, råbe skrige	Hanj kan gâla	Han kan skrige
Galant	Fin / nydelig	Enj galanter manj. En galant pibel.	En fin mand. En nydelig pige
Gallra	Sortere	Du ska gallra blommarna	Du skal sortere blomsterne
Galnarojs	Vildbasse	Hon e enj galnarojs	Hon er en vildbasse
Gammajls-åjler	Alderdom	Du når âusa denj gammajls åjler	Du når også den gamle alder
Gamstajn	Kalv	Koinj fikj enj gamstajn	Koen fik en kalv
Gâst	Spøgelse	Har du set ed gâst	Har du set et spøgelse
Gâul	Gavl	Huzet har enj gâul	Huset har en gavl
Gâuls , på	på vid gab	Dorran står på Gâuls	Døren står på vid gab
Gawnsgo	Tjenstvillig	Hanj e gawnsgo	Han er tjenestevillig
Gjâre	Gærde	Dær e ed gjâre runt om huzed	Der er et gærde rundt huset
Gje	Give	Kan du gje maj enj tjøs	Kan du give mig et kys
Gjeddabuk	Gedebuk	Hanj lignar enj gjeddabuk	Han ligner en gedebuk
Gjemijl (er)	Gavmild	Honj e så gjemijl mæ tjøssor	Hon er så gavmild med kysser
Gjerru (er)	Arbejdsom, flittig	Hanj e vel nok gjerru	Han er vel nok arbejdsom
Gjessvassi (er)	forkommende	Fâulana e så gjessvassi	Fuglene er så forkommende
Gjewtefarru	Giftefærdig (pige)	Hon e nu gjewtefarru	Hun er nu giftefærdig
Gjijle	Gilde	Nu târ vi te gjijle	Nu tager vi til gilde
Gjimmene	Gemmested	Jâ har et got gjimmene	Jeg har et godt gemmested
Gjorra	Gøre	Jâ hâr nok å gjorra	Jeg har nok at gøre
Gjorra	Gørre	Du ska gjorra va jâ sajer
Gjorra ota	Stå tidligt op	I mârn ska vi gjorra ota, vi ska ju ner te dâmparinj å tâ mod fâr	I morgen skal vi stå tidligt op, vi skal til færgen og tage imod far
Gjorrviddinj	Videbegærlig	Hon e så gjorrviddinj	Hun er så videbegærlig
Gjykkelmâgara	Spøgefugl, spasmager	Hanj e vel nok enj værra gjykkelmâgara	Han er vel nok en værre spasmager
Gjynkel	Byldt	Honj bæra på enj gjynkel	Hun bære på en byldt
Gjædda	Gætte	Kan du gjædda va ded e	Kan du gætte hvad det er
Gjædda (en)	Gedde	Hanj fangada enj gjædda	Han fangede en gedde
Gjæjl	Gæld	Hanj har enj stor gjæjl	Han har en stor gæld
Gjæjla	Gælde	Ded kan inte gjæjla	Det kan ikke gælde
Gjærna	Gerne	Du må gjærna tjøssa maj. Sa hon	Du må gerne kysse mig. Sagde hun
Gjæstabodd	Selskab	Jâ ve gjærna ha gjæstabodd	Jeg vil gerne have selskab
Gjæstar	Gæster	Nu komma der gjæstar	Nu kommer der gæster
Gjæv (er)	Gæv	Hanj e væl nok gjæv	Han er vel nok gæv
Gjæzlinj	Gæsling	Der løvvar enj gjæzlinj runt i havan	Der løber en gæsling rundt i haven
Gjøj	Gøg	Hør enj gjøj der kukkar	Hør en gøg der kukker
Gjøkkelmâgara	Gøgler	I tivli va der en gjøkkelmâgara	I tivoli var der en gøgler
Glâna	Glo, stirre	Stå ønte å glâna på maj	Stå ikke og glo på mig
Glâriven	Briller	Jâ hâr tabt mina glâriven	Jeg har tabt mine briller
Glâsara	Glarmester	Rudan språk. Ringj ætte enj glâsara	Ruden sprang. Ring efter en glarmester
Glosatter	Rasende	Hanj ble helt glosatter, då jâ sâ hanj va domm	Han blev helt rasende da jeg sagde han var dum
Glæ	Glæde	Ded ve glæ maj å se daj	Det vil glæde mig at se dig
Glømminj	Glemsom	Hanj e så glømminj	Han er så glemsom
Gnaddri (er)	Gnaven	Hon ble så gnaddri	Hun blev så gnaven
Gnaggla	Gnave	Ska vi hâ gnaggla ben i dâu	Skal vi have gnavebven i dag
Gnorra	Knurre	Vystinj liggjer å gnorra	Hvalpen ligger og knurre
Gnå	Lille arrig tingest	Hon e en varre gnå	Hun er en lille arrig tingest
Go	Gud	Go boer i tjærkan	Gud bor i kirken
Goer	God	Vor e du goer	Hvor er du god
Goll	Gulv	Jâ hâr vaskad goll	Jeg har vasket gulv
Gonn	Såmænd så…	E du svøltij. Naj gonn, jâ hâr ævent fåd mâd	Er du sulten. Nej såmæm så… Jeg har lige fået mad
Gosinjad	Godhjertet	Hon e gosinjad	Hun er godhjertet
Grajn	Fin	Pajan e så grajn	Pigen er så fin
Grân	Smule	Der e enj gran or	Der en en smule ord
Grinja	Rækværk, gitter	Hanj satta grinja runt huzed	Han satte rækværk rundt om huset
Grota	Prale	Hanj ka væl nok grota	Han kan vel nok prale
Grunju (er)	grublene, tankefuld	Va sidder du å grunjuer på	Hvad sidder du og grubler på
Grynkla	Klynke, småklage	Bællastumpinj lå å grynkla lid	Barnet lå og klynkede lidt
Gryza	Gru, forskrækelse	Ded va da enj gruza film	Det var da en grulig film
Græzænkj	Græsenkemand	Nu ble hanj græzænkj	Nu blev han græsenkemand
Grøzzlu (er)	Grynet	Jâ syntes grøddan e grøzzlu	Jeg syntes grøden er grynet
Gråhajl	Kampsten	Denj gråhajl e stor	Den kampsten er stor
Gråv	Grøft	Hanj falt i en gråv	Han faldt i en grøft
Gujl	Guld	Hon fikj enj gujl tjæda å karinj	Hun fik en guld kæde af manden
Gæssby	Indbyde	Ska vi gæssby nâboenj te kaffa	Skal vi indbyde naboen til kaffe
Gånga	Gynge	Bælla elskada å gånga	Børnene elskede at gynge
Gångstogga	Gående (efter sygdom eller barns første gang)	Bællastympinj e lid gångstogga	Barnet er lidt vaklende
Gåza	Gase
Gallra	Sortere, Udsøge
Galnarojs	Vild dreng
Galtaspragla	Stenbæk (plante)
Gamstajn	Kalv
Gâst	Genfærd
Gesvassi (er)	Beleven, Forekommende
Gjelikk	Rask, Kvikt
Gjemmene	Det øverste af en sæk
Gjeru (er)	Meget arbejdsom
Gjimfujl	Det dobbelte af en håndfuld
Gjorrviddinj	Videbegærlig
Gjæstby	Gæsteværelse
Gloffa	Hoste
Glosa	Være spydig
Gniddra	Smågrine
Granj (er)	Med flotte farver
Grinja	Jerngelænder
Gromma	Mørkne (om vejret)
Grynkla	Småklynke
Gulinj	Stor sten i havet
Gå å kåga	Være hoven med næse i sky
Gå å læza	Gå til præst
Gårdrønt	Yngste søn på gården
Gubba	Olding. Fabelvæsen.	Se enj gubba. Gubban kommer å tar daj	Se en olding. Uhyret kommer og tager dig
Hâ	Have	Jâ ve hâ en nya cykel	Jeg vil have en ny cykel
Habba	Bide, snappa	Pas på vystinj intte ve habba	Pas på hvalpen ikke vel bide
Hadde	Havde	Hanj hadde pænja nok	Han havde penge nok
Hâga	Hage	Hanj va enj pen manj mæ krafti hâga	Hanvar en pæn mand med kraftig hage
Hagga	En flot fyr (nedsættende)	Pilaboninj e væl nok einj hagga, som altid ska visa saj	Pilebonden er vel nok en flot fyr, som altid skal vise sig
Hajl	Hagl	Der falt hajl ner i dâj	Der faldt hagl ned i dag
Hâla	Trække, drage	Du må ønte hâla tjættinj i hâlan	Du må ikke holde katten i halen
Halldan	Sløj	Ded e lid halldant me maj	Det er lidt sløjt med mig
Halldan	Middelmådig	Familjan e lid halldan	Familien er lidt middelmådig
Halsbinje	Halstørklæde	Horran bânt sit halsbinje	Drengen bandt sit halstørklæde
Hâna	Hane	Hanj e ena hâna i hønsaflokkan	Han er ene hane i hønseflokken
Hanj	Han	Hanj e enj manj	Han er en mand
Hânkle	Håndklæde	Tâ hânkle mæ på strân	Tag håndklæde med på stranden
Hâr	Har	Hâr du hajl te bøssan	Har du hagl til geværet
Harda	Tøve / vente	Harda lid, du hâr altid så stræinjt	Vent lidt, du har altid så strengt
Hâred	Har det … godt, fint	Jâ hâred got	Jeg har det godt
Harmse	Harmfuld	Jâ bler så harmse	Jeg bliver så harmfuld
Harra	Harve	Boninj ska ordna sinj harra	Bonden skal ordne sin harve
Haska	Klatre	Bællinj haskar op i træed	Bærnet klatre op i træet
Hat	Haft	Jâ hâr hat det så got	Jeg har haft det så godt
Hâua	Hue	Hâus hâuan te halsbinje	Husk huen til halstørklæde
Hâud	Hoved	Oppa i haud	Oppe i hoved
Hâupina	Hovedpine	Konan hâr hâupina ijen	Konen har hovedpine igen
Hâusa	Huske	Du ska hâusa din hâua	Du skal huske din hue
Hawbrynja	Strandkant	Ska vi lægjde os i hawbrynjan	Skal vi lægge os i strandkanten
Helu	Masse	Her e enj helu bælla	Her en en masse børn
Hez (er)	Hæs	Hon e så fæzzli hez	Hun er så frygtelig hæs
Hijnja	Nå, indhente	Kan du hijnja bussinj	Kan du nå bussen
Hitt	Fundet	Jâ hâr hitt min hâua	Har du fundet min hue
Hitta	Finde	Kan du hitta dina bojser	Kan du finde dine bukser
Hitte	Fandt	Jâ hitte bællana ve hoddan	Jeg fandt børnene ved Udhuset
Hivad	Se dårlig ud / Skrante	Hanj e sløjer å hâr gåd å hivad i långa tider	Han er sløj og har gået og skarntet i lang tid
Hodda	Udhus	Jâ hitte bællana ve hoddan	Jeg fandt børnene ved Udhuset
Hojensint	Hyacint	Her får du enj hojensint å maj	Her får du en hyacint af mig
Hojla	Holde	Kan du hojla denna for maj	Kan du holde denne for mig
Hojøst	Tale fint / fornemt	Hanj snakkar hojøst	Han snakker fornemt
Holl	Hul	Der e holl i dina bojser	Der er hul i dine bukser
Hondans	Pokkers	Ded e då livæl hondans	Det er da alligevel pokkers
Honnu	Honning	Ska du hâ enj honnu syp	Skal du have en honning snaps
Hoppenoller	Æblerskiver	Moar bâger hoppenoller	Mor bager æblerskiver
Horra	Dreng	Ded da hondas til Horra	Det er da pokkers til dreng
Horraknadrinj	Magteløs dreng	Bællinj e enj horraknadrinj	Barnet er en magteløs dreng
Hosamm (er)	Fornem	Hon e så hosamm	Hun er så fornem
Hozza	Strømpe	Der e holl i din hozza	Der er hul i din strømpe
Hozzenål	Stoppenål	Moar hâr tabt sinj hozzenål	Mor har tabt sin stoppenål
Huinjta torrt	Savne mad	Bællana måtte huinjta torrt hela dânj	Børnene måtte savne mad hele dagen
Hujnta	Mangel	Jâ har hujnta på benklædar	Jeg har mangel på benklæder
Hunj	Hund	Enj Hunj kaldes å så enj vyst, hvis denj e liten	En hund kaldes også en vyst, hvis den er lille
Hunjaraja	Havloppe	I aljan læver der hunjaraja	I algen lever der også havlopper
Hunjøla	Firben	Horrana fångada hunjøla	Drengene fangede firben
Hut	Lystre	Vil du så hut, dinj knaddrinj	Vil du så lystre, din stump
Huz	Hus	De bor i ed nætter huz	De bor i et pænt hus
Huzakâta	Usselt hus	De bor i enj huzakâta	De bor i et usselt hus
Hyvans	Hurtigt / nemt	Ded gjik hyvans me å komma jemm	Det gik hurtigt med at komme hjem
Hyvens	Gevaldigt	Ded går hyvens got	Det går gevaldigt godt
Hæjla	Hælde	Kan du hæjla enj syp op te maj	Kan du hælde en snaps op til mig
Hæjlu (er)	Dejlig, pragtfuld	Ded e nonna hæjluer bælla	Det er nogle dejlige børn
Hællømøssa	Allehelgensdag	Ded e snart hællømøssa	Det er snart Allehelgensdag
Hælsa	Hilse	Kan du ikkje hælsa	Kan du ikke hilse
Hælsa (en)	helbred	Min hælsa e ikkje goer	Mit helbred er ikke godt
Hælten	Halvdelen	Hælten å vært	Halvdelen af hvert
Hænnu	Behændig	Ded gjor hon så hænnu	Det gør hun så behændigt
Hænnua	Dygtig til sit arbejde	Ajla mina bælla e hænnua.	Alle min børn er dygtige til arbejde
Hævl	Høvl	Ska horrinj hâ nonna hævl	Skal drengen have nogle høvl
Høda	Truer med hænderne	Hanj hødada ad maj å gâlde	Han truede ad mig og galte
Høddrar	Ryster af kulde	E du sjøger, Du sidder ju å høddrar	Er du syg. Du sidder og ryster af kylde
Høddrar	Skutte sig af kulde	Uhh jâ høddrar maj	Uhh Jeg skutter mig
Hønna	Høne	Enj hønna lâ ikkje nok æggj	En høne lagde ikke nok æg
Høra	Høre	Kanj du ikkje høra, horra	Kan du ikke høre mig, dreng
Høsta	høste	Nu ska vi høsta mârken	Nu skal vi høste marken
Høstagjijle	Høstgilde	Ætte høstan e i lân, holda vi høstagjijle	Når høsten er i laden, holder vi høstgilde
Hånnløst	Kaste med ting uden at vide, hvor de ender	Hainj tâu, va hanj kunje få fat i å slo hånnløst me’ d	Han tog vad han kunne få fat i og kastede rundt med det
Hånslångara	Håndlanger	Harinj tov sina hånslångara mæ te gjijle	Han tog sine håndlagere med til gilde
Hårpajs	Harpiks	Grântræ`ed gâv hårpajs fro saj	Grantræet gav harpiks fra sig
Habba	Bide
Habbeligrâs	Barsk og bidende i sin tale
Hagga	Finmand
Hallnad (er)	Fællesskab
Halstøddinj	Dreng på ca 14 år
Hâmpa saj	Klæde sig uordentlig
Hâmpahuller	Lavninger i Pedersker
Harda	Tøve
Harrabrer	Bred over skuldrene
Harrens hænner	Plettet Gøgeurt
Hâuse	Hastigt
Hawbårn	Havkanten
Hawraknækkja	Meget talende kvinde
Haws	Vås, Vrøvl
Hispedehasp	Uden ord
Homma	Flytte sig
Houaro	Ro i sindet
Hunjøla	Firben
Hæggja	Vise omsorg for
Hæjlued	Kakkelovnskrogen
Hæru (er)	Spættet
Høl	Fordybning i vandløb
Håananj rynemaj	Uvejr med hagl og torden
I faggana	Er på vej, står for døren	Gjæstarna e i faggana	Gæsterne er på vej
I åns	Før, for et øjeblik siden	Hanj va hær i åns	Han var her før
Ibâg	Bag ved	Hon sto ibâg karinj	Hun stod bag ved manden
Iblann	Sommetider, undertiden	Iblann e`ed sjov	Sommetider er det sjov
Idâ	I dag	Idâ e været got	I dag har været godt
Idå	Ud af	Kanj du tâ æblerna idå posan	Kan du tage æblerne ud af posen
Ijen	Igen	Gjor det inte ijen	Gør det ikke igen
Ijl (en)	Ild	Dær e ijl i auinj	Der er ild i ovnen
Ijnjen	Ingen	Ijnjen ve va dær sjete	Ingen ved hvad der skete
Ikkje	Ikke	Ves du ikkje vil ajta, får du ikkje nân mâd	Hvis du ikke vil høre efter, får du ikke noget mad
Ilæl	Alligevel	Jâ vil ilæl gjærna tjøssa daj	Jeg vil alligevel gerne kysse dig
Im (enj)	Damp	Dær komma im fro kannan	Der kom damp fra kanden
Imæl	Imellem	Dær kom nå`ed imæl	Der kom noget imellem
Ina forr	Bange for	Jâ inar forr a vi får rajn	Jeg er bange for vi får regn
Inj	Ind	Kom så inj	Kom så ind
Injmâri (er)	Snedig, udspekuleret	Hon e så injmârier	Hun er så snedig
Innjan	Inden	Kom inj innjan ded regnar	Kom ind inden det regner
Iva (et)	Øje	Jâ fikj nåd i mit iva	Jeg fik noget i mit øje
Iven	Øjne	Gå nu i sænj, horra, du sidder å broer iven	Gå nu i seng, dreng. Du sidder og gnider dine øjne
i rykkjatâl	I ubestemte perioder	Ded sjer i rykkjatâl	Det sker i ubestemte perioder
Igna	Frygte for	Ja ded vil jâ igna	Ja det vil jeg frygte for
Ijlasedder	Forhekset	Hanj e som ijlasedder	Han er som forhekset
Ilidevæl	Forbavelsesudbrud	Ilidevæl, skræj moer	ilidevæl, skreg mor forbavset
Ima	Dampe	Dær kom ima ud å grydan	Der kom dampe ud af gryden
Injsjøg (er)	Syg af mavepine	Hanj ble så insjøg	Han blev så syg af mavepine
Jâ	Jeg	Jâ å min kona	Jeg og min kone
Ja min sjænka	Ja minsandten	Ja min sjænka om du fikj rat	Ja minsandten om du fik ret
Jarn	Jern	Hon mangler jarn i sit blo	Hun mangler jern i sit blod
Jarta	Hjerte	Mit jarta tehøra daj	Mit hjerte tilhøre dig
Jâulbør	Trillebør	Hon gjik mæ sin jâulbør	Hun gik med sin trillebør
Jawn	Jævn	Joren e nu jawn	Jorden er nu jævn
Jawn me	I samme plan, niveau	Joren e jawn me fliserna	Jorden er nu i niveau med fliserne
Jaøl (et)	Forlovelsesgilde	Ska hon holla jaøl	Skal hun holde forlovelsesgilde
Jimm (et)	Hjem	Nu târ vi jimm	Nu tager vi hjem
Jimmgjewt (en)	Medgift, brudeudstyr	Ska karinj betala jimmgjewt	Skal manden betale medgift
Jimmsk	Halvdum	Ihh. Vor e du jimmsker	Ihh hvor er du halvdum
Jyjl (en)	Jul	Nu e`ed snart jyjl	Nu er det snart jul
Jyjlagass	Julehygge	Snart ska vi hâ jyjlgass	Snart skal vi have julehygge
Jyjlkat	Pindsvin	Der liggja enj jyjlkat onder blainj	Der ligger et pindsvin under bladende
Jælpa	Hjælpe	Ska jâ jælpa daj	Skal jeg hjælpe dig
Jøs	Se godt ud	Se enj jøsser kar	Se hvor godt ud han ser
Jøssa saj	Pynte sig	Ska hon jøssa saj	Skal hun pynte sig
Jøsses	I..du alt forbarmende	Jøsses vor e hanj pen	I du alt forbarmende hvor er han pæn
Jøttar	Vipper / vugger	Hon går altid å jøttar så unjelit me ænnanj	Hun går altid og vugger så underligt med enden
Jawnsies	Ved siden af hinanden	Di sâd jawnsies	De sad ved siden af hinanden
Jiskersens	Du godeste	Jiskersens	Du godeste
Jomfru Krum	Lærerinde i Rønne	Hadde du Jomfru Krum i skolan	Havde du Jomfrum Krum i skolen
Jomfrustykjed	Areal i Ibsker	Hank kjøbte jomfrustykjed	Han købte arealet i Ibsker
Jormånad	Jordsmon
Jylahalm	Julegilde	Nu târ vi te jylahalm	Nu tager vi til julegilde
Jylalæwa	Julebrød	Hon bâgte jylalæva	Hun bagte julebrød
Jørnsa grøna ansjajt	23. april	I morn e´d Jørnsa grøna ansjajt	I morgen er det 23. april
Jøtta	Løfte	Hank gâv henne ed jøtta	Han gav hende et løfte
Kaffedroz	Kaffegrums	Moar ve ikkje hâ kaffedroz i vaskinj	Mor vil ikke have kaffegrums i vasken
Kâge	Kage	Moar bâger Kâga te kaffen	Mor bager kage til kaffen
Kaja	Alikke (Fugl)	Enj Kaja e enj pena faula	En Allike er en pæn fugl
Kajla	Kalde	Moar ve kajla på bællana	Mor vil kalde på børnene
Kaklun (enj)	Kakkelovn	Kaklunenj e værmer	Kakkelovnen er varm
Kammers	Et kammer	Bællana liggjer i kammersed	Børnene ligger i et kammer
Kanj	Kan	Veddan kanj ded varra.	Hvordan kan det værre
Kanj	Kan	Kanj du jælpa maj	Kan du hjælpe mig
Kantofla	Kartoffel	Fâr e uda å henta kantofla te midda	Far er ude og hente kartofler til middag
Kântu (er)	Kantet	Plâdan hâr nonna skærpa kântuer	Pladen har nogle skarpe kanter
Kappes (enj)	Fyr, kæreste	Hon hâr enj pen kappes	Hun har en pæn kæreste
Kapsion	Kaution	Huzed røj på kapsion	Huset røg på kaution
Kar	Mand	Hær komma minj kar	Her kommer min mand
Kar	Vigtig, overlegen	Du ska ikkje varra så kar i snudan	Du skal ikke være så vigtig i snuden
Kâr	Kar	Ve du gje maj ded stora kâr	Vil du give mig det stor kar
Kârarækkja	Tallerkenræke	Hent en Kâra i Kârarækkja	Hent en tallerken i tallerkerækken
Karra	Snitte i små stykker	Hâr du karrad løjen	Har du snittet løget i små stykker
karsvâusen	Giftefærdig (pige)	Pajan e nu karsvâusen	Pigen er nu giftefærdig
Kâsta	Smide, kaste	Kanj du Kâsta bollinj te maj	Kan du kaste bolden til mig
Kastrål	Kasserolle	Der sto en gryda, ed painjejarn å en kastrål	Der stod en gryde, et pandejern og en kasserolle
Kattajaw	Hasteværk	Karinj gjiver maj stress mæ ded kattajaw hanj hâr	Manden giver mig stres med det hasteværk han har
Kjâul (enj)	Kjole	Hon e nætter mæ den kjâul hon har på	Hun er pæn med den kjole hun har på
Kjela	Kæle	Bællijn må gjerna kjela mæ vystijn	Barnet må gerne kæle med den lille hund
Kjesam (mer)	Bedrøvet	Hon e så kjesam ætte hanj gjik	Hun er så bedrøvet efter han gik
Kjijla	Kilde	Du må ønte kjijla maj	Du må ikke kilde mig
Kjinka	Kaste	Horran ble så arrier, a hanj kjinkada me enj sten	Drengen blev så gal, at han kastede med en sten
Kjita (en)	Spand	Tâ enj kjita vand mæ	Tag en spand vand med
Kjiv å´d	Ked af det	Han ble âu så kjiv å`d	Han blev også så ked af det
Kjyjlemilk (en)	Bollemælk	Fost fikkje vi ju kokter fesk, å bâgætte fikkje vi kjylemelk	Først fik vi kogt fisk og bagefter fik vi bollemælk
Kjyla	Melbolle	Suppa mæ kjyla e got	Suppe med melboller er godt
Kjylj	Kulde	sikke ejn kjylj vi hâr	Sikke en kulde vi har
Kjæjhosta	Kighoste	Åh bællijn hâr få`d kjæjhosta	Åh, barnet har fået kighoste
Kjæjln (enj)	Killing	Kjættan hâr få`d kjæjln	Katten har fået killing
Kjæl (enj)	Kedel	Sætter du kjæl vann auer te the	Sætter du en kedel vand over til the
Kjælinj	Kælling	ihh denj domma kjælinj	Ihh den dumme kælling
Kjælinjabør	Modvind	Ded e hårt å cykla i kjælinjabør	Det er hårdt at cykle i modvind
Kjælka (enj)	Kælke	Bællana villa ud au kjælka	Børnene ville ud og kælke
Kjænja	Kende	Kanj du kjænja ham ijen	Kan du kende ham igen
Kjænjedom (enj)	Kundskab	Hanj hâr så majet kjænjedom	Han har så meget kundskab
Kjærest (enj)	Kæreste	Hon ve hâ ham som kjærest	Hun vil have ham som kæreste
Kjærka	Kirke	På søndaj ska vi gå i kjærka	På søndag skal vi gå i kirke
Kjærna (enj)	Kerne	E dær kjærna i frugtijn	Er der kerner i frugten
Kjærregår (enj)	Kirkegård	Nu ligjer han på en kjærregår	Nu ligger han på en kirkegård
Kjæssa	en ketsjer til at fange noget med	Vor e minj kjæssa ?	Hvor er mit fiskenet
Kjætta (en)	Hunkat	Kjættan hâr få`d kjæjln	Hunkatten har fået killing
Kjæwt (enj)	Kind	Hon kjøsta ham på denj ena kjæwt	Hun kyssede ham på den ene kind
Kjæwtavarpa	Grødske	Moer kåger grød au brøgger sin kjæwtavarpa	Mor koger grød og bruger sin grødske
Kjøkka	Tåge, dis	Dær e kjøkka i loften, bara ded ikkje bler rågg	Der er tåge i luften, bare det ikke bliver
Kjølna	Fyrer op	Ded e rællia kâlt. Vi bler nøtt te å kjølna	Det er frygtelig koldt. Vi bliver nødt til at fyre op
Kjøra	Køre	Så nu ska vi kjøra te Hâzle	Så nu skal vi køre til Hasle
Kjøra rawkâna	Rutsje nedad på røven	Bællana kjøra rawkâna på bakkan	Børnene rutsjer på røven ned af bakken
Kjøs (enj)	Kys	Gji maj et kjøs	Giv mig et kys
Kjøssa	Kysse	Ska vi inte kjøssa	Skal vi ikke kysse
Kjøvva	Købe	Moer e i bøjn få å kjøvva brø	Mor er i byen for at købe brød
Klaun	Kort reb	Ejn klaun kanj holla vystijn	Et kort reb kan holde hvalpen
Klava	Klage, sladre	Hanj løvver altid å klavar	Han løber altid og sladre
Klavapinj	Klavepind	Klave – lave – lakkepinj, raven fujl å pølsesjinj	Klave-lave-lakkepind, røven fuld af pølseskind
Klen (er)	Spinkel	Hon e så klen	Hun er så spinkel
Klikk	Klat af noget blødt	Må jâ ikkje få enj klikk smorr i grødinj	Må jeg ikke få en klat smør i grøden
Klikk	Et lille smæld	Ded gâ ed lided klikk då jâ trajte klokkan op	Det gav et lille smæld, da jeg trak klokken op
Klokka (en)	Klokke	Va e klokkan	Hvad er klokken
Klæva	Klodsmajor	Du e enj sâbrians klæva, du ikkje kanj slå ed søm i	Du er en fandes klodsmajor, du kan ikke slå et søm i
Klævsjijd	Klodsmajor	Du e ejn klævsjijd	Du er en klodsmajor
Klæwet	Kløvet	Hâr du klæwet bræjnne	Har du kløvet brænde
Kjølit	Koldt	Ded e lid kjølit i dâ	Det er lidt køligt i dag
Kløpfisk	Klipfisk	Bottor å kløpfisk	Fladfisk og klipfisk
Kløppa (en)	Klippe	Hon sto på kløppan au så ætter ham	Hun stod på klipperne og så efter ham
Kløz	Klump af et eller andet.	Jâ kunje ikkje hâ grødinj, for dær va stora kløz i	Jeg kunne ikke have grøden, for der var store klumper i
Kløz (enj)	Jordklump	Dær e ejn stor kløz i gårrijn	Der er en stor jordklump i gården
Knabba	Banke på, slå på en	Jâ troer, a der va nân der knabbada på darren.	Jeg tror at der er nogle der banker på dørren
Knabba	En god portion	Om marninj får jâ maj en go knabba hauragrød	Om morgen får jeg mig en god portion havregrød
Knadring	en der er lille af vækst	Senenj knadring som daj ska ikkje stå dær	Sådanne en lille stump som dig, skal ikke stå der
Knarr	en knast i et træ	Ded bræd dær vil jâ ikkje hâ, ded e ju folt me knarra	Det bræt der, vil jeg ikke have, det er fyldt med knaster
Knul	Knold	Hon hadde ejn stor knul i nakkajn	Hun havde en stor knold i nakken
Knul (enj)	Knude, hævelse	Hanj hâr en knul på hån	Han har en hævelse på hånden
Knækkja	Knække	Kan du knækkja grenan	Kan du knække grenen
Knævær (enj)	Undermåler, lille mand	Han e ejn liten knævær	Han er en lille undermåler
Knøddersten (ejn)	Småsten	Jâ hâr knøddersten i stævlan	Jeg har småsten i støvlen
Koll	Kulde	Hon e så koll som ejn isbjørn	Hun er så kold som en isbjørn
Kolør	Farve	Hon har ikkje nå`d kolør i haud	Hun har ikke nogle farve i hoved
Komfelut	Konvelut	Læg breved i ejn komfelut	Læg brevet i en konvolut
Komma op idi´ed	Komme galt afsted eller skændes	Bâra hanj ønte komma op idi`ed	Bare han ikke kommer op og skændes
Komma saj	Tage på i vægt	Hon hâr komma saj	Hun har taget på i vægt
Komma te	Blive født	Jâ komm te om vinjterinj	Jeg blev født ved vintertid
Kondevita (en)	Åndsnærværelse	Hon e ønte kondevita	Hun er ikke åndsnærværelse
Konna	Kone	Jâ å minj konna	Jeg og min kone
Konner	Koner	Dær e flera konner	Der er flere koner
Kopattaryzma	Kaprifolium	Dejn e så nætter dejn dær kopattaryzma	Den er så pæn, den der kaprifolium
Korera	Helbrede	Doktorijn kunnje korera ham	Doktoren kunne helbrede ham
Korr (enj)	Kurv	Hon hâr æggj i sin korr	Hun har æg i sin kurv
Kos (enj)	Kurs, retning	Sjømanj hadde dejn rætije kos	Sjømanden har den rette kurs
Koss	Kors	Koss i krokka vor hon skavar saj	Kors i krukke hvor hun skaber sig
Koss i lidemaj væl	Kors	Koss i lidemaj væl vår fâr va nagger
Koss i læl	Kors	Koss i læl, vor hanj då skavada saj
Kossinj	Frossen i finger eller tæer	Horrijn e kossinj i fingra å tæer	Drengen er frossen i fingre og tæer
Krâda saj	Modstridig	Hon e væl nok Krâda saj	Hun er vel nok modstridig
Krajtur	Kreatur	Krajtur gå på markijn	Kreatur går på marken
Krakk (enj)	Underskov, krat	I skauv å krakk	I skov og krat
Kratta	Klatre	Bællijn e go te å kratta	Børnene er gode til at klatre
Krâu (enj)	Kro	Ve du mæ på krâu	Vil du med på kro
Kravla	Vikle, smøge	Hanj kravlada bojsarne opp	Han smøgede bukserne op
Krisk (er)	Vammel	Hanj e så krisk	Han er så vammel
Kriva	Krybe	Horraijn kan kriva dær ner	Drengen kan krybe derned
Krivvel å kratt	Møje og besvær	Horraijn kan kriva dær ner mæ krivvel å kratt'	Drengen kan krybe derned med møje og besvær
Krægla	Mundhugges, kværulere	Hon e onskavsfuijl å går altid å kræglar	Hun er ondskabsfuld og går altid og mundhugges
Krønna	Rømme sig	Hanj hâr en pugga i halsen au går au krønna	Han har en tudse i halsen og går og rømmer sig
Krøssa	Knuse	Moer krøssada nona sokkerbedda	Mor knusede nogle sukkerknalder
Kråga (en)	Krage	De forbannada krågaer	De forbannede krager
Kråguer	Kroget	Hanjs fingra e så kråguer	Han fingre er så kroget
Krakka sijl	Ristet sild i kakkelovn	Krakka sijl smâger got	Krakked sild smager godt
Kun	Først	Hanj kom kun i går	Han kom først i går
Kunja	Kunne	Kunja du mojn komma hær	Kunne du mon komme her
Kunje	Kunne	Kunje du mojn komme hær	Kunne du mon komme her
Kuta	Kludre	Sikje nogged kuta	Sikke noget kludre
Kæmpa (enj)	Kæmpe	Hanj fijk ejn kæmpa fisk	Han fik en kæmpe fisk
Kåjl (er)	Kold	Hon e så kåjler	Hun er så kold som en isbjørn
Kåjlebøtta	Forlæns kolbøtte	Hun lavada ejn kåjlebøtta på joren	Hun lavede en forlæns kolbøtte på jorden
Kaffedrivara	Snaps efter kaffe	Manjana tov lid kaffedrivara	Mændene tog en snaps efter kaffen
Kalladajns	Mælke ret	Horrinj fijk kalladajns	Drengen fik en mælke ret (grød)
Kaperøllika	Folkedans	De gijk te kaperøllika	De gik til folkedans
Karadolk	Lille mandsperson
Karolius	Skær ved Listed
Karsnudader	Kæphøj
Kâsa	Gå klodset, skødeløst
Kâst	4 stk. sild
Kattaiven	Små arter af Forglemmigej
Kattajau	Hasteværk
Kattamorra	Hjemmelavet legetøj
Kattasværra	Leg på isen
Kattaørn	Klippe ved Allinge
Kattøggla	Natugle
Kjita	Spand
Kjylemåns	Frostperiode
Kjæjllnj	Killing
Kjælinjabør	Modvind
Kjælinjatænner	Kodriver (blomst)
Kjænjespâg (er)	Har let ved at genkende
Kjæppstok	Del af arbejdsvogn
Kjæra	Bede indtrængende
Kjøddtønjan	Stor sten i havet
Kladd	Gammelt klædningsstykke
Klæw	Brændeklos
Klæwhuz	Hus i Østerlars
Knarr	Knast i træ
Kniggla	Vaklende gang
Knøddersten	Småsten i vejbelægningen
Kopattaryzmer	Kaprifolier
Krâda	Gammel hest
Krak	Lille, lav skov
Krakkaballra	Snakkesalig kvinde
Krikk	Gammel dårlig gående mand
Krunekar	Stor, flot mand
Krusekâga	Julebrød
Krøk	Skrantende person
Krømpa	Kortspilregnskab
Krångla	Kværulere
Kåsaknajl	Fiskegrund ved Arnager
Kåsatøjed	Fiskegrund ved Arnager
Lided	Et lille barn	Hâr du hørt, a Lârs Pærska hâr fåd ed lided	Har du hørt at Lars Pærska har fået et lille barn
Lâ	Lade (Stald)	Fâr e uda i Lâ	Far er ude i laden
Lagna	Opløses	Honnyinj lagna i sypijn	Honningen opløses i snapsen
Lajerstâ	Gravsted	Hon lâ enj buket på lajerstâ	Hun lagde en buket på gravsted
Lajnta	Længes	Hon lajnta ætter honom	Hun længes efter ham
Lajs	Laks	Fiskaran hada fångad lajs	Fiskeren havde fanget laks
Lajsa (en)	Lektie	Horrinj fijk saj enj lajsa	Drengen fik sig en lektie
Larka	Lærke	Larkan e kommed	Lærken er kommet
Larrit	Lærred	Dær e holl i larrit sækkijn	Der er hul i lærred sækken
Lâurda	Lørdag	I dâ e`ed lâurda	I dag er det lørdag
Lâuta	Lugte	Kanj du lâuta fiskijn	Kan du lugte fisken
Lawa	Lave	Vil du lava minj cykel	Vil du lave min cykel
Lâzuer	Laset, pjaltet	Hanj e så lâzuer	Han er så laset
Le	Kant, led, retning	Du ska gå denj le	Du skal gå i den retning
Ledda	Led, låge	Ve du åbna leddan	Vil du åbne lågen
Lemydier	Smidig	Hanj e så lemydier, så enj skujlle tro, a hanj va tjive	Han er så smidig så en skulle tro han var tyve
Lid	lidt	Hâr du lid tid te maj, sa pajan	Har du lidt tid til mig, sagde pigen
Lida på	Stole på	Ded kanj du stola på, saj horrinj	Det kan du stole på, sagde drengen
Lidinj	Lille	Bællinj va ganska lidinj	Barnet var ganske lille
Liggja	Ligge	Hon kunje inte liggja i sænjen	Hun kunne ikke ligge i sengen
Liva	Lyve	Du ska inte liva for maj, horra	Du skal ikke lyve for mig, knægt
Livæl	Alligevel	Hanj gjored livæl	Han gjorde det alligevel
Lojnprost	Løgnhals	Dinj forbaskada lojnprost	Din forbaskede løgnhals
Lojntromma	Løgnhals	Din forbaskada lojntromma	Din forbaskede løgnhals
Lojta	Lygte	Fâr lysta mæ sinj lojta	Far lyste med sin lygte
Lokka	Lykke	Ded e lokkan å få saj en tjærst	Det er lykken at få sig en kæreste
Lunago (er)	Lunefuld	Uhh hon e så lunago	Uhh hun er så lunefuld
Luzablødda	Lille kraftig regnbyge	Dær kom sørma enj luzablødda	Der kom sørma en lille kraftig regnbyge
Luzagâda	Ryg (på et menneske)	Hanj fijk dask på sinj luzagâda	Han fik slag på sin ryg
Luzarævka	Lusekrog (Skældsord)	Holl nu kjæft, din hælvedes luzarævka.	Hold nu kæft din helvedes lusekrog
Lyes	Lytter	Hanj sto å lydes i portinj, då jâ komm jemm	Han stod og lyttede i porten, da jeg kom hjem
Lyes te	Lytte med skeptis	Hon lyes te, va pajan sa	Hun lyttedes med skeptis til, hvad pigen sagde
Lykkja	Løkke	Kan du lava enj lykkja te tyrinj	Kan du lave en løkke til tyren
Lyz	Lys	2 lyz på ed bor	2 lys på et bord
Læggja	Lægge	Fâr går au ve læggja saj	Far går og vil lægge sig
Læj	Lig	Læj stilla, sâ hon te karinj	Lig stille, sagde hun til manden
Læja	Lege	Bællana ve bâra læja	Børnene vil bare lege
Læje	Lige	E denj bræddan læje	Er det bræt lige
Lælle	Varsomt, sagte	Hon snakte så lælle a man skullje lytta go ætte	Hun snakte så sagte at man skulle lytte godt efter
Lær	Læder	Hanj hada lær bojser på	Han havde læder bukser på
Læwa	leve	Læwar du ennu	Lever du endnu
Læwa (enj)	Læbe	Hendes ena læwa darrada	Hendes ene læbe dirrede
Læza	Læse	Hon sâd i enj stol å villa læza i enj bog	Hun sad i en stol og ville læse en bog
Læzebælli	Konfirmand	Horrinj ska snârt vara læzebælli	Drengen skal snart være konfirmand
Løddabojser	Hængerøvs bukser	Ded e inte pænt at horrana hâr løddabojser	Det er ikke pænt at drengene har hængerøvs bukser
Løjne	Læ	Hon sto i løjne for vinden	Hun stod i læ for vinden
Løjta	Lygte	Fâr lysta mæ sinj løjta	Far lyste med sin lygte
Løn (er)	Lodden	Hon e hel lodden på ben	Hun er helt lodden på benen
Løtt	Byrde, løft, Tungt løft	Uha. Ded e for løtt te maj	Uha. Det er for tungt løft til mig
Løva	Løbe	Fâr kanj ikkje løva å fånga koinj	Far kan ikke løbe og fange koen
Løvenasjøtt	Ustyrlig	Koinj e så løvenasjøtt, Ded e framtid	Koen er så ustyrlig. Der er forår
Løvvebasjytt	Vagabond	Dær gijk enj løvvebasjytt på lannavej	Der gik en vagabond på landevejen
Løvved	Løbet	Veddan kanj ded varra, a du e så ambostuer. Hâr du løvved ?	Hvordan kan det være du er så forpustet. Har du løbet
Lång	Lang	Denj kæppinj e lång	Den kæp er lang
Långlajd (er)	Langagtig i ansigtet	Dær ble du långlajd i haud, va	Der blev du lang i ansigtet, va
Lårlønkad	Lunken (Om temeratur)	The vanned e lårlønkad	The vandet er lunken
Labatter	Fødder
Laggna	Opløses (sukker i kaffe)
Lajlaplugga	Æbelsort
Lajsa	Lektie
Lausurt	Gul okseøje (blomst)
Lemydi (er)	Smidig, bøjlig
Lissinj	Lille
Lobbaholl	Sumpet sted i skov
Lorja	Fladbundet båd
Lætthænd (er)	Venstrehåndet
Lævskræj	Løvfrø
Læwahuzed	Hus i rutsker
Lødda	Klippe får
Løvvenasjytt	Vagabond
(I) marken	På besøg	Ska vi ikkje gå i marken i autan, moer ?	Skal vi ikke gå på besøg i aften, mor?
Mâd	Mad	Ska vi ikkje snârt hâ mâd. Jâ e svølten	Skal vi ikke snart have mad. Jeg er sulten
Mâdafåninj	Spisning	Vi ska te mâdafåninj klokkan tål	Vi skal til spisning klokken tolv
Mâdago	en der laver god mad og ikke er kneben med den	Kon på Hollagårinj e enj hællu mâdago.	Konen på Hollagård laver dejlig og masser af mad
Mâdakarpa	Madkasse	Hon smute hanjs mâdakarpa	Hun smurte hans madkasse
Mâdatid	Spisetid	Nu e`ed mâdatid	Nu er det madtid
Madk	Orm, larve	Hâr du enj madk på kroinj	Har du en orm på krogen
Madkådinj	Mølædt	Hendes tjaul va hel madkådinj	Hendes kjole var helt mølædt
Mâdmijl	Gavmild med mad	Moar e så mâdmijl	Mor er så gavmild med maden
Mâdurtahawa	Køkenhave	Moar e uda i mâdurtahawan	Mor er så gavmild med maden
Mâdurter	Grøntsager	Moar hænter mâdurter	Mor henter grøntsager
Magga sammen	Sætte noget sammen, f.eks et brev	Jâ må præve å magga ed brev sammen te´inj	Jeg må prøve at sammesætte et brev til en
Majt	Magt	Hon hâr majt auer hanom	Hun har magt over ham
Mâlurt	Malurt	Fâr plokkada Mâlurt te en syp	Far plukkede malurt til en snaps
Mariblomma	Bellis	Dær vovsada mariblomma på markjen	Der voksede Bellis på marken
Maripyjta	Mariehøne	Bællinj fânt enj maripytta	Barnet fandt en mariehøne
Markløst	Uden for vej og sti	Vi gjikke markløst frå kjærkan ner te skolan	Vi gik uden for vej og sti fra kirken til skolen
Mârn	Morgen	Go mårn lilla moar	God morgen lille mor
Mârnmål	Morgenmad	Fâr spisa mârnmål	Far spiser morgen mad
Marsa	marchere, gå af sted, gå	Han tau sækkinj på nakkajn, å marsada å.	Han tog sækken på nakken og marvherede afsted
Me	Med	Ska du me te tjøvmanj	Skal du med til købmanden
Meddesmål	Middagsmåltid	Klokkan tâl, târ vi meddesmål	Klokken tolv får vi middagsmad
Men	Kun	Hainj e men lidinj	Han er kun lille
Mena om	Holder af	Hon e en go pibel. Jâ mener majed om na	Hun er en god pige. Jeg holder meget af hende
Mena om	Holde af (Jeg elsker hende)	Jâ mena om na`	Jeg holder af en
Mijl	Mild	Hanj e så mijl	Han er så mild
Mijnstinj	Yngste i familien	Hon e mijnstinj	Hun er den yngste i familien
Milk	Mælk	Bællana drâk milk	Børnene drak mælk
Misunjse	Misundelig	Hon bler så misunjse	Hun bliver så misundelig
Moer	Mor	Nu komma moer	Nu kommer mor
Molka	Malke	Pajan e i lâ å molka	Pigen er i laden og malker
Mollesjøsk (er)	Nedtrykt, surmulende	Moer bliver så mollesjøsk når fâr târ på krâu	Mor bliver så nedtrykt når far tager på kro
Mollu (er)	Muggen (Brød ost osv)	Brød`ed e helt mollu	Brødet er helt muggent
Morkj	Mørk	Om natten e dær hel morkj	Om natten er der helt mørkt
Morkjbånge	Mørkeræd	Hon e morkjbånge	Hun er mørkebange
Mosta	At støde	Pass på, a du ikkje mostar æblen	Pas på du ikke støder æblet
Munj	Mund	Holl dinj munj	Hold din mund
Muz	Mus	Dær e enj muz i lân	Der er en mus i laden
Mæljyl	Mellemjul	Hâr du ferie i mæljyl	Har du ferie i mellem julen
Mænjeske	Menneske	Hanj e nu au ed mænnjeske	Han er nu også et menneske
Mænn	Kun	Jâ gjored mæn fordi jâ vil	Jeg gjorde det ku fordi jeg ville
Mæst	Næsten	Flaskan va mæst fujl	Flasken var næsten fuld
Mæstapârt	Størstedel	Mæstapârt å syppinj va væk	Størstedelen af snapsen var væk
Møss	Flere mus	Nu e dær flera møss i lân	Nu er der flere mus i laden
Møssa	Ballade, uro	Enj Fârlij Møssa	En farlig ballade
Målbrøg	Sprogbrug	Borrinjholmsk e ed fin målbrøg	Bornholmsk er et fint sprogbrug
Måna	Måne	Månan e fremma i Auten	Månen er fremme i aften
Månad	Måned	Vi e i marts månad	Vi er i marts måned
Månkera	Mangle	Månkerar vi nåd	Mangler vi noget
Majnsa	Sildegarn med tilbehør	Fiskaraen hadde sit majnsa	Fiskeren havde sit sildegarn
Mâjor	Engjord
Maksel	Klamphuggerarbejde	Hanj lavade ed maksel	Han lavede et klamhuggerarbejde
Markløst	Gå uden for almindelig vej	De gjik lid markløst	De gik uden for almindelig vej
Meieradrønt	Gilde for mejerne	De holt meieradrønt ætter høstan	De holdt gilde for mejerne efter høsten
Melpave	Mark i Knudsker
Milkatistel	Løvetand (blomst)
Moffla	Prygle, Slå løs på
Mollesjøsk (er)	Surmulende, deprimeret
Mollèt	Tabel (lille, stor)
Mollevet	En dans (menuet)
Mozzika	Skovmærke (plante)
Møjdrøssa	Urenligt kvindfolk
Møllenakka	Klippeodde ved Svaneke
Møsslijng	Pelskrave eller kant
Nabbas	Mundhugges	Nâboarna nabbas hela tiden	Naboerne mundhugges hele tiden
Nâd	Noget	Fijk du nâd hos doktorijn	Fik du noget hos doktoren
Naggu	Ond/ondskabsfuld	Hunj ble så naggu	Hun blev så ondskabsfuld
Naj	Nej	Naj ve du nu va	Nej ved du nu hvad
Najenhora	nøgen jomfru	Hon va i bâd å va som enj najenhora	Hun var i bad og var so en nøgen jomfru
Najinj	Nøgen	Hon va i bâd å va najinj	Hun var i bad og var nøgen
Najl	Negl	Hanj fijk enj flækkad najl	Han fik en flækket negl
Nânj	Nogen	E dær nânj jemma	Er der nogen hjemme
Narrafass	Naragtig person	Hanj e enj rætig narrafass	Han er en rigtig naragtig person
Nâue	Næppe	Ded troer jâ nâue	Det tro jeg nu næppe
Ner	Ned	Kanj du så komma ner, horra	Kan du så komme ned, dreng
Nera	Nede	Nera i Pærskersen liggjer dær enj går	Nede i Pederske ligger der en gård
Niggel	Nøgle	Hâr du enj niggel te huzed	Har du en nøgle til huset
Nikka å	Dø	Oldamoer e nikka å	Oldemor er død
Nikkaløz	Leddeløs	Hon dansar som va hon nikkaløz	Hun danser som var hun leddeløs
Niva	Brug af fingerspidser, evt salt	Kanj du ikkje drøssa en niva salt i grødinj	Kan du ikke drysse en fingerspids salt i grøden
Nobbesahorra	Kæledægge	Vystijn e bællijns nobbesahorra	Hvalpen er børnenes kæledægge
Nogged	Noget	Hâr du nogged for	Har du noget for
Nogginj	Nogen	Nogginj hâr jo gjort`ed	Nogen har gjort det
Nonna	Nogle	Kansje dær e nonna dær ved nâd	Kanske der er nogle der ved det
Noran	Nordlig	Vinjen e noran	Vinden er fra nord
Norr	Nord	Hanj e gjeft å boer norr på lans	Han er gift og bor på nord landet
Norta	Småstjæle	Horrinj nortada nonna rosiner i spizekammarinj	Drengen stjal nogle rosiner i spisekammeret
Nula	Sove lidt	Jâ e lid halltrætter, så jâ vil nula lid	Jeg er lidt halvtræt, så jeg vil sove lidt
Nutijdens	Nutidens	Nutijdens bælla e forvæntad	Nutidens børn er så forvente
Nuul	En lille blund	Når vi hâr åded meddesmâd, târ vi voss altid enj lidinj nuul	Når vi har ådet middagsmad, tager vi os altid en lille blund
Nykommed	Nyt og behageligt	Ded e nykommed å få hønsasuppa te medda	Det er nyt og behageligt at få hønsesuppe til middag
Nytænninj	Nymåne	I autan e`ed nytænninj	I aften er det nymåne
Næbb	Næb	Hon slo`es mæ næbb å klør	Hun sloges med næb og klør
Nætt (er)	Køn, pæn	Hon e så næt	Hun er så køn
Nætter	Fin	Jâg har en ræjtit nætter pibel	Jeg har en rigtig fin pige
Næzeklud	Lommetørklæde	Hanj var galanter au gâ henje sit næzeklud	Han var galant og gav hende sit lommetørklæde
Nøijer	Dårlig	Åhh jâ e så nøijer	Åhh jeg er så dårlig
Nøjer	Små skavanker	Når enj bler gammel, får enj många nøjer	Når en bliver gammel, får en mange skavanker
Nømma	Fatte, nemme	Æblana e nømma å få fat på	Æblerne er nemme at få fat på
Nømminj	Let at forstå	Horrinj e så nømminj, hanj kunje mæst læza forrinj hanj kunje gå	Drengen er så let at forstå. Han kunne næsten læse før han kunne gå
Nømminj	Letopfattende	Hon e så klåg au nømminj	Hun er så klog og letopfattende
Nøp	Lige ved	Ded va nøpj, a ded skujlle gå galed.	Det var lige ved at det skulle gå galt
Nøppinj	Nippet	Ded va lie på nøppinj, a ded skujlle gå galed.	Det var lige på nippet, at det skulle gå galt
Nørl	Lidt nedsættende om en der arbejder langsomt	Hanj e en værra nørl	Han arbejder altså langsomt
Nørla	gå, arbejde langsomt	Jâ vil nørla en liden tur te Hânsen.	Jeg vil gå langsomt en lille tur til Hansen
Nåli (er)	Ynkelig, syg, elendig	Åhh jâ e så nåli	Åh jeg er så elendig
Nåsammer	Sløj, ynkelig	Jâ synes du ser lid nåsammer ud. E du sjøger ?	Jeg syntes du ser lidt sløj ud. Er du syg
Nagg (er)	Nøgen	Pajan sto hel nagger	Pigen stod helt nøgen
Narkjinj	Begærlig	Hanj va så narkjinj	Han var så begærlig
Nattlyz	Krokus	Dær sto nattlyz på boret	Der stod krokus på bordet
Nâuehænn	Med nød og næbbe	Ded va lie nâuehænn	Det var lige med nød og næppe
Nidder	Garn til sildenet	Fiskarejn hadde nidder	Fiskeren havde garn til sildenet
Noldus	Fiskegrund ved Rønne
Nul	Blund, Lille søvn	Fâr tâ´r enj nul	Far tager en blund
Nøjer	Skrøbeligheder	Dær e så majet nøjer i moers vetrinaskav	Der er så meget skrøbeligheder i mors vitrineskab
Nøppehuz	Hus i Rø	Mormor boer i Nøppehuz	Mormor bor i Nøppehus i Rø
Nøssel	En der arbejder men ikke udretter meget	Hanj e enj nøssel	Han er en der arbejder men udretter ikke meget
Nårta	Raspe	Du ska ikkje nårta nå´ed her	Du skal ikke raspe noget her
Ojn	Ung	Vor e hon ojn	Hvor er hun ung
Ojsa	Økse	Hent maj min ojsa	Hent mig min økse
Omgångsmænnjeske	Fattiglem	Hanj e ed omgångsmænnjeske	Han er en fattiglem
Onsinjad	Ondsindet	Vystinj e onsinjad	Hvalpen er ondsindet
Opp i di`ed	Uenige	Vi va opp idi`ed	Vi var uenige
Oppa	Oppe	Oppa i haud	Oppe i hovedet
Oppendawad	Opstemt	Jâ e helt oppendawad	Jeg er helt opstemt
Oppenholler	Æbleskiver	Moer lawar goa oppenholler	Mor laver gode æbleskiver
Oppidi	Pilfinger	Bællinj e en værra oppidi	Barnet er en være pilfinger
Opplokkad	Kød og kartofler branket på en pande	Vi fikj opplokkad te unjarna (aftenmad)	Vi fik biksemad til aftensmad
Oppsnudad	Storsnuet, næsvis	hon e så oppsnudad	Hun er så næsvis
Opptojad	Optøet	E tjøet fro frysaran opptojad	Er kødet fra fryseren optøet
Oppvigling	Oprør. Ophidset til modstand	Så nu gjor konan oppvigling	Så nu gør konen oprør
Opsternâsi (er)	Trodsig, opsætsig	Svigermoer e så opsternâsi	Svigermor er så trodsig
Opsyn	Udseende	Hon har ed nålit opsyn. Bara hon inte e sjøg	Hun har et ynkeligt udseende. Bare hun ikke er syg
Orstæv	Ordsprog	Jâ kan ed got orstæw	Jeg kan et godt ordsprog
Ota	Ofte	komma du ota her	Kommer du ofte her
Otast	Oftest	Jâ kommer otast her	Jeg kommer oftest her
Ovver	Over vandet til f. eks København	Jâ hâr ikkje vad ovver i många år	Jeg har ikke været over i mange år
Oasâninj	Sandstrækning på Hammeren	Oasâninj e ve Hammaranj	Oasen er ved Hammeren
Olagrân	Ganske lidt	Bâra olagrân	Bare ganske lidt
Oles bæstemoer	Sten på stranden ved Ypnasted
Olja	Trug til kreaturvanding	E dær vann i ed Olja	Er der vand i et trug
Onkel og tante	2 klipper ved Aarsdale
Oppendauad (er)	Oprømt, kåd, vild	Hon fikj ed par syp å ble hel oppendauad	Hun fik et par snaps og blev helt vild
Oppsyn	Udseende (især ansigt)	Hon hâr ed nætter oppsyn	Hun har et pænt udseende
Opviglara	Urostifter	De e nonna opviglara	De er nogle urostifter
Orstæw	Mundheld	Ded e bâra ed orstæw	Det er bare et mundheld
Ouanrè	Overdel til en vogn eller andet
Paja	Pige på landet	Enj paja tjæner på enj går	En pige tjener på en gård
Pâl	Tyk stok	Hanj slo te tyrinj mæ enj pâl	Han slog til tyren med en tyk stok
Palta på saj	Klæde sig i meget tøj	Ded e kålt. Hanj hâr paltat på saj	Det er koldt. Han har klædt sig i meget tøj
Palthest	Klatkage	Moer bâgta palthest	Mor bagte klatkage
Panja	Pande	Hon fijk ed tjøs på sin panja	Hun fik et kys på sin pande
Panjejarn	Pandejern	Moer ristada pølsa på sit panjejarn	Mor ristede pølser på sin pande
Papper	Papir	Bællana tajnada på papper	Børnene tegnede på papir
Partu	Absolut	Hanj ville partu smâga sypinj	Han vill absolut smage på snapsen
Pensk (er)	Fintspisende	Spiz du bâra, du ska inte varra så pensk påd.	Spis du bare, du skal ikke værre så fint spisende
Pensker	Små spisende	Hon e så pensker.	Hun er så små spisende
Permedikkel	Pendul	Urets permedikkel va gå`ed i stå	Urets pendul var gået i stå
Pibel	Pige	Jâg har en ræjtit nætter pibel	Jeg har en rigtig pæn pige
Piblastabba	Teenagepige	Hon e ble`d enj piblastabba	Hun er blevet en teenagerpige
Pinjes	Pinse	Te pinjes når skauen e grøn	Til Pinse når skoven er grøn
Pinjstagg	Hundestejle	Fiskaran fångada kunj pinjstagg	Fiskeren fangede kun hundestejle
Pinkas	Parre sig	Dyrene pinkas	Dyrene parre sig
Pirkivad	Klatøjet	Du ser lid pirkivad ud	Du ser lidt klatøjet ud
Pjæw	Hypokonder	Doktorinj sajer hon e enj pjæw	Doktoren siger hun er en hypokonder
Plasér	Morskab	Ded hadde vi majen plaser å.	Det havde vi meget morskab med
Plasérli (er)	Morsom	Hanj e sørma plasèrli	Han er sørma morsom
Plaserlig	Fornøjelig	Minj svovver e enj plaserlier kar	Min svoger er en fornøjelig mand
Plokgjæjl	Klatgæld	Hazelbo å plokgjæjl ska enj holda saj fro	Haslebo og klatgæld skal man holde sig fra
Plokka	Plukke	Kanj du plokka lid æbla	Kan du plukke lidt æbler
Pløddra	Mudder, søle	Grissana læjer i pløddra	Grissene lege i mudderet
Plåster	Plaster	Bællinj fijk plåster på såret	Barnet fik plaster på såret
Possa	Pose	Hon bâr på en possa	Mor bar på en pose
Postinokka	Pastinak	Postinokka e enj pastinak på dansk	Postinokka er en pastinak på dansk
Pottera	Pottemager	Forr i tider va dær många pottera i Rønna	Før i tiden var der mange pottemagere i Rønne
Prekkevert	Pillen. Nøjeregnende	Hon e nâd så sâbrians prekkevert.	Hun er noget så fandens nøjeregnene
Prigg	Ringeagtende udtryk	Holl du dinj kjæft, dit prigg	Hold din kæft din ….
Prigga	Prikke, Stikke	Va står du dær å priggar i jorn for ?	Hvad står du der og prikker i jorden for
Prikkeverd (er)	Nøjeregende, pertenlig	Hanj e så prikkeverd	Han er så pertenlig
Prost	Provst	Præstinj villa vara prost	Præsten ille være Provst
Præka	Snakke	Nu hâ de ståd dær å prækad ver havagjared i longa tider	Nu har de stået der og snakket ved havegærdet i lang tid
Prækara	Prædikant. En der snakker meget	Hon e einj varra prækara.	Hun er en værre prædikant
Præstakrawa	Pinselilje	Hon plukkada præstakrawa	Hun plukkede Pinseliljer
Prøns	Prins	Hon vænter på sinj prøns	Hun venter på sin Prins
Pugga	Frø (dyr, ikke plante)	Puggan sidder i sjøn	Frøen sidder i søen
Pugga mæ fyjl	Chokoladefrø med fyld	Pugga mæ fyjl smâger got	Chokoladefrø med fyld smager godt
Pyta	Høne	Komm å sæt daj på sjød, min pyta	Kom og sæt dig på mit dkød min høne
Pytt	Prut	Enj pytt, enj værsjid	En prut, en vejrskid
Pælsaralaw	Komplot, dårlig selskab	Hanj e ed pælsaralaw	Han er dårligt selskab
Pænja	Penge	Hâr du nån pænja	Har du nogle penge
Pøvver	Peber	Hâr du salt å pøvver	Har du salt og peber
På stunjen	Ligestraks	Jâ kommer på stunjen	Jeg kommer ligestraks
Påhitt	Påfund	Ded e nå`d påhitt va hon sajer	Det er et påfund det hun siger
Pånå	Omtrent	Ded e sådan pånå	Det er sådan omtrent
Påpaltad (er)	Påklædt varmt vintertøj	Bællana e påpaltad	Børnene er varmt påklædt
Påsætter	Påtrængende	Hanj e så påsætter	Han er så påtrængende
Påzla	Pusle	Moer laver påzla spel	Mor laver pusle spil
Palthest	Lille pandekage	Moer bâgte palthesta te bællana	Mor bagte små pandekager til børnene
Peis	Smule	Hanj tov enj peis mâd	Han tog en smule mad
Perkivad (er)	Klatøjet	Du ser så perkivad ud	Du ser lidt klatøjet ud
Piblastabba	Pige på 16-17 år	Hon e enj piblastabba	Hun er en pige på 16-17 år
Pilalakken	Forundringsudtryk	For pilalakken da	For "pokker" da
Pjugg	Kort tobakspibe	Fâr kunje ikkje finna sinj pjugg	Far kunne ikke finde sin tobakspibe
Poppersi	Apoplexi, Slagtilfælde	Hon fijk ed poppersi	Hun fik et slagtilfælde
Prunt	Punktligt, Grundigt	Hanj e majet prunt	Han er meget punktlig
Prøvvernikka	Konavn
Puggemâd	Andemad (det grønne på dammen)	Dær en enj del puggemâd i sjø`en	Der er meget andemad i søen
Pustfujl (er)	Stakåndet	Bællinj ble pustfujl	Barnet blev stakåndet
På fajlena fødder	Kvinde gravid på 9. måned	Hon e på fajlena fødder	Hun er gravid i 9. måned
På stunjen	Om en øjeblik	Kommer på stunjen	Kommer om et øjeblik
Påpaltad (er)	Meget varmt påklædt	Piblinj e påpaltad	Piger er meget varmt påklædt
Påstæt (er)	Påtrængende	Hanj e så påstæter	Han er så påtrængende
Raspa	En uanstændig fræk kvinde	Hon e enj raspa	Hun er en uanstændig fræk kvinde
Râ	Rent, korrekt	Hanj snakkar râ	Han snakker korrekt
Rabbar å	Går nogenlunde	Voddan Hâr du’ed ? Jo, ded rabbar å.	Hvordan har du det? Jo det går nogenlunde
Rabbelikrassa	Rappenskralde	Tjællinjen e enj vara rabbelikrassa	Kællingen er en værre rappenskralde
Râger	Ret, Rank	Hanj går så rager.	Han går så rank
Râr	Sjælden	Goa æble e râra så lânt hæn på tiden	Gode æbler er så sjælden så langt hen på tiden
Râr	Nydelig, smuk	De’ e nonna râra talrikka!	Det er nogle nydelige tallerkner
Ravina	Nar , fjante	Du ska inte gjora ravina å hanom	Du skal ikke gøre nar af ham
Rawsa	Rive	Kanj du rawsa blâd`n samman	Kan du rive bladene sammen
Râzapaz	Spilopmager	Hanj e enj varra râsapaz	Han er en værre spilopmager
Rékomm	Redekam	Brøgger du rèkomm ella børsta	Bruger du redekam eller børste
Resa	Rejse	Vor ska vi resa hen	Hvor skal vi rejse hen
Rijsdansk	Rigsdansk	Hanj snakka bâra rijsdansk	Han snakker bare rigsdansk
Rijsspråg	Rigssprog	Bornholmanar hâr deres ejet rijsspråg	Bornholmerne har deres eget rigssprog
Rinj	Ring	Hanj gâ hende enj rinj	Han gav hende en ring
Ripa	Gavmild	Hanj e ripa	Han er gavmild
Rogga	Fyge	Ded kan rogga på lannet	Det kan fyge på landet
Rolisinja (er)	Rolig, sindig	Bællana e så rolisinja	Børnene er så rolige
Rompa	Rumpe	Du kanj få smæjk på rompan	Du kan få smæk på rumpen
Runjlad (er)	Rund (om en person)	Hon e ble`d fæzzelier runjlad	Han er blevet forfærdelig rund
Runka sønnøp	Male sennep i morter	Moer runka sønnøp te skinkan	Mor maler sennep til skinken
Ryggj	Ryg	Pas på dinj ryggj	Pas på din ryg
Rykkjatâl	Periodevis	Kundarna i botekken komma i rykkjatâl	Kunderne i butikken kom periodevis
Ryseli (er)	Gyselig, skrækkeligt	Ded va da ryseli så ækkelij hanj e	Det var da frygtelig så gyselig han er
Ræjasmål	Rigsmål	Mit ræjasmål e borrinjholmsk	Mit rigsmål er Bornholmsk
Ræjtit	Rigtig	Jâg har en ræjtit nætter pibel	Jeg har en rigtig pæn pige
Rælij (er)	Grim, hæslig	Hon e rælij mæ hanom	Hun er hæslig med ham
Rælius	Det samme som en styjgjert	Hanj e enj rælius	Han er en grim person
Rænjesjida	Diarré, tynd mave	Fâr fijk rænjesjida	Far fik diarré
Rævka	Skroget. Af et dyr eller menneske	Jâ hâr så ont i rævkan	Jeg har så ondt i kroppen.
Ræwben	Ribben	Horrinj slo sina ræwben	Drengen slog sine ribben
Rødda	Rede, fuglerede	Bællana fant enj rødda i træ`ed	Børnene fandt en rede i træet
Røddinj	Rådden	Huzed e røddinj i trâværked	Huset er råddent i træværket
Røja	Ryge	Ska du nu ausa røja	Skal du nu også ryge
Rølajd (er)	Rødlig	Du e lid rølajd, hâr du få`d sol	Du er lidt rødlig, har du fået sol
Rønsa	Rense	Moer må sæl rønsa lajsen	Mor må selv rense laksen
Røssen	Rosin	Bolla mæ røssen e best	Bolle med rosiner er bedst
Røstu (er)	Rusten	Denj cyklinj e væl lid røstuer	Den cykel er vel lidt rusten
Røtta	Rotte	Bællana løw då de så enj røtta	Børnene løb da de så en rotta
Røzla	Ødsler	Hanj røzlar me sin pænja.	Han ødsler med sine penge.
Rågabogne	Fugleskræmsel	Fâr satta enj rågabogne op i urtahavan	Far satte et fugleskræmsel op i urtehaven
Rågafnat	Skvoflåt	Vystijn hada flera rågafnat på saj	Hvalpen havde flere skovflåter på sig
Råganat	Nat, mørk nat	Ded va en koll råganat	Det var en kold mørk nat
Råz	Række, geled	Bællana skulje stå i råz	Børnene skulle stå i række
Rallika	Skældsord	Hon e enj værra rallika
Raspa	Fræk, uanstændig kvinde	Hon e en raspa	Hun er en fræk uanstændig kvinde
raunnaâs	Skældsord	Bællainj e enj raunnaâs	Barnet er en
Rausa	Rive sammen (f.eks græs)	Kanj du rausa blânj samman	Kan du rive bladene sammen
Ravina	Nar, Fjante	Hon e enj ravina	Hun er en nar
Rawknækkjelse	At lide ondt
Redaja	Husholderske	Hon va forst redaja	Hun var først husholderske
Resla	Betale enhver sit	Du å jâ gjor resla	Du og jeg betaler hver sit
Rivejæl	Ustyrlig unge	Hon e enj rivejæl	Hun er en ustyrlig unge
Rivetinja	Rivetand	Va e enj rivetinja	Hvad er en rivetand
Rizatass	Reseda (blomst)	Enj rizatass e enj blomst	En reseda er en blomst
Rogg	Storm med regn/sne	Uhh ded roggar	Uhh det stormer og regner
Ræggj	Snestorm	De lovar ræggj	De lover snestorm
Ræsta	Have gæld	Hanj kanj kun hava ræsta, som hanj ødslar	Han kan kun have gæld, som han ødsler
Røppene	Periode	Ded e i enj sommer røppene	Det er i en sommer periode
Rågabone	Fugleskræmsel	Fâr satta enj rågabogne op i urtahavan	Far satte et fugleskræmsel op i urtehaven
Råga-Massa-dâ	24. februar	I mårn e`d råga-massa-dâ	I morgen er det 24. februar
Sagla	Savle	Manj sodd å saglada	Manden sad og savlede
Saj	Sig	Saj du ælskar maj, bâd hon horrinj om	Sig du elsker mig, bad hun drengen om
Saja	Sige	Du ska saja ded te henne	Du skal sige det til hende
Sajla	Sejle	Sjømanj ska sajla i dâ	Sømanden skal sejle i dag
San	Sådan	Sann ska ded gjores	Sådan skal det gøres
Sannsâger	Eventyr, fortællinger	Moer fortællar sannsâger	Mor fortæller eventyr
Sava	Sove	Lægj daj nu ner å sava	Læg dig nu ned og sov
Seddan	Sådan	Seddan ska ded gjores	Sådan skal det gøres
Serla	Risle	Ded e så ryseli a ded serla ner å rygginj	Det er så gyseligt at det risler ned af ryggen
Seva	Sæbe	Vask hænnarna mæ seva	Vask hænderne med sæbe
Sijl	Sild	Fiskaran villa sælja sijl te moer	Fiskeren ville sælge sild til mor
Sjârta	Skjorte	Fâr villa hâ enj ren sjârta på	Far ville have en ren skjorte på
Sjavs	En person, der pjatter og snakker overfladisk	Sedan ed sjavs kanj enj ikkje rajna me	Sådanne en pjattet person kan jeg ikke regne med
Sjavs	Vrøvl	Sikkje noggad sjavs å saja	Sikke noget vrøvl og sige
Sje	En ske	Mijnstinj villa sæl spiza mæ sje	Den mindste ville selv spise med ske
Sje	Ske, finde sted	Vor ska dansinj sje i awtan	Hvor kan dansen ske i aften
Sjefta	Skifte	Moer villa sjefta te sine pena sko	Mor ville skifte til sine pæne sko
Sjemodi	Sørgmodig, trist	Hon va nu lid sjemodi	Hun var lidt sørgmodig
Sjev	Skib	Sjømanj kunnje inte finna sit sjev	Sømanden kunne ikke finde sit skib
Sjida	Pyt	Sjidda varra mæ`d	Pyt værre med det
Sjikka	Sende	Ska vi sjikka ed brev mæ paastinj	Skal vi sende et brev med posten
Sjinjara	Sommerfugl	Se… enj sjinjara	Se… en sommerfugl
Sjyda	Skyde	Ska vi sjyda ætte røtta	Skal vi skyde efter rotter
Sjyl	Skjul	Bællana læjer sjyl sjyl	Børnene leger skjul skjul
Sjæggj	Skæg	Fâr hâr få majet sjæggj i haud, saj moer	Far har meget skæg i hoved, siger mor
Sjænna	Sløv	Knivan e så sjænna	Kniven er så sløv
Sjæra	Skære	Fâr ska allti sjæra stâjinj te	Far skal altid skære stegen til
Sjæska	Slæbende skridt	Horrabælinj går å sjæska	Drengebarnet går med slæbende skridt
Sjæva	Lille stykke af en grannål	Jâ hâr fåd en sjæva i ded ena ivad.	Jeg har fået en stump grannål i øjet
Sjævla	Plyndre, ødelægge	Bællana kravlada opp i træed å sjævlda skâdarøddainj	Børnene kravlede op i træet og plyndrede skadereden
Sjødda	Bestille noget, lave noget	Nu ska de fanmaj sjødda nåd	Nu skal de fandmig bestille noget
Sjøga	Sygdom	Der e sjøga i huzed	Der er sygdom i huset
Sjøkar	Sømand	Enj sjøkar târ på hawed	En sømand tager på havet
Sjørt	Skørt	Moers sjørt e så nætter	Mors skørt er så pænt
Skâ	Skade, komme til skade	Horrinj kom te skâ mæ knivan	Drengen kom til skade med en kniv
Skadda	En skade (fugl)	Dær siddor enj skadda på torra snoran	Der sidder en skade på tørresnoren
Skakhâzer	Stikpille, spydigheder	Hon e go å komma mæ skakhâzer	Hun er god til at komme med stikpiller
Skâl	Skældsord om dyr eller mennesker	Peddersens konna e en varre skâl.
Skâla	Skræl	Vil du smida kantofleskâlana ud.	Vil du smide kartoffelskrællene ud
Skâla	At skule	Va går du dær å skâlar for ?	Hvad går du og skuler for
Skallra	Rasle med noget	Hon frøz, så tænnerna skalrada i mujn på na.	Hun frøs så tændnerne rasle i munden på hende
Skalra (Einj skalra)	En sladrekælling	Pas på va du sajer. Hon e enj varra skalra	Pas på hvad du siger. Hun er en være sladderkælling
Skâr	Skær	Pas på du inte skâr daj	Pas på du ikke skære dig
Skarnajtu (er)	Upålidelig	Tro inte på hanom. Hanj e skarnatjuer	Tro ikke på ham. Han er upålidelig
Skobba	Skubbe	Du må ønte skubba te mijnstijn	Du må ikke skubbe til den mindste
Skobbatrâu	Drønnert	Ded långa hyl e enj skobbatrâu	Det lange hyl er en drønnert
Skoffla å	Luske af	Hanj kanj bâra skoffla å	Han kan bare luske af
Skorred	Skåret	Fâr fijk skorred saj i tømmlan	Far fik skåret sig i tomlen
Skorrinj mâd	Smørrebrød	Moer hâr lawad skorrinj mâd te manjana	Mor har lavet smørrebrøds mad til mændene
Skravekâge	Efternøler	De va gamla mæn fijk allivæl enj skravekâge	De var gamle men fik alligevel en efternøler
Skrè	Tynd skive brød	Bællinj fijk enj skrè	Barnet fik et tyndt stykke brød
Skree	Lille stykke	Horrinj fijk ed skree mæ honnun	Drengen fik et lille stykke med honning
Skringka	Spænde ben	Hanj skringkada maj, å jâ falt omkulj	Han spændte ben for mig og jeg faldt omkuld
Skryna	Trærod	De’ e ed dævla airbaj å tâ skryner opp	Det er et djævels arbejde at tage trærod op
Skryna	Hoved (overført betydning)	Ska du hâ daj ed pâr på skrynan	Skal du have dig et par på hoved
Skryna	Skældsord om gammel kælling	Fru Peddersen e en varre skryna	Fru Peddersen er en være skryna
Skræja	Skrige	Bællana må inte skræja så højt	Børnene må ikke skrige så højt
Skygga	Skygge	Vystinj prøvada å fånga sinj skygga	Hvalpen prøvede at fange sin skygge
Skåjla	Skolde	Pas på du ønte skåla daj på ded varma vann	Pas på du ikke skolder dig på det varme vand
Slabba	Spilde	Bællinj slabbada mæ milkjen	Barnet spilde med mælken
Slabbedøgg	Hagesmæk	Minjstinj fijk enj slabbedøg på	Den mindste fik en hagesmæk på
Slaggu	Slap	Han e sjøg å slaggu	Han er syg og slap
Slaw	Slags	Va slaw øl e`ed jâ drikkjer	Hvad slage øl er det jeg drikker
Slet	Glat, jævn	Izing e slet.	Isen er glat
Slikku (er)	Slikken	Jâ e så slikkuer om awtan	Jeg er så slikken om aften
Slykkja	Slukke	Lille fâr… kanj du slykkja lyzed	Lille far.. Kan du slukke lyset
Slænt	Glide, faldt omkuld	Piblinj slænt på izing	Pigen faldt omkuld på isen
Slæføre	Snevejr (slæde føre)	Ded e slæføre idâ	Det er snevejr i dag
Sløggefânt	Grovæder	Horrinj e enj rætig sløggefânt	Drengen er en rigtig grovæder
Smâl	Smal	Moer ve så gjerna vara smâl de rætiga stæder	Mor vil så gerne være smal de rigtige steder
Smida	Kaste, smide	Du må ønte smida mæ mâdinj	Du må ikke smide med maden
Smolla	Brødsmule	Dær liggjor smolla på bored ætte fâr hâr spisad	Der ligger smuldre på bordet efter far har spist
Smorr	Smør	Dær ska da smorr på bollan	Der skal da smør på bollen
Snajl	Snegl	Dær sâd enj snajl på blâ`ed	Der sad en snegl på bladet
Snarka	Snorke	Moer e trøtt å af fâr snarkar	Mor er træt af at far snorker
Snâua	Snue	Bællinj hada enj snâua	Barnet havde en snue
Snerta	Ung slank pige	Va e ded for en piblasnerta, der går dær ?	Hvad er det for en ung slank pige, der går der
Snikkara	Snedker	Hanj ve i læra som snikkara	Han var i lære som snekerer
Sniva	Sove	Fâr ve sniva lid på sofan	Far vil sove lidt på sofaen
Snæwl	Snøvl	Hon e nu ed snøvl	Hun er nu et snøvl
Snøja	Liste rundt og snuse	Vor fâr gjik ud enj autan å snøjada omkrænj	Vores far gik ud en aften og listede rundt omkring
Snør	Snot	Du hâr få snør på blusen	Du har fået snot på blusen
Snørdalk	Snotklat	Horrinj lawada enj stor snørdalk	Drengen lavede en stor snotklat
Snørsnud	Snothvapl	Hanj e enj litten snørsnudad	Han er en lille snothvalp
Snørsnudad	Snottet	Nu hâr jâ gåd å vad snørsnudad i åta dâ	Nu har jeg gået og været snottet i otte dage
Soggen	Sogn	Hon boer i Nykker soggen	Hun bor i Nyker sognet
Sokerklæw (et)	Tvebak	Sokerklæw mæ milk å sokkar e got	Tvebak med mælk og sukker, er godt
SokkerLâde	Chokolade	Bællana ælskar sokkerlâde	Børnene elsker chokolade
Spâ	Spade	Fâr kunje ikkje finna sinj spâ	Far kunne ikke finde sin spade
Spajl	Spejl	Moer nættada saj foanj spajl	Mor nettede sig foran spejlet
Spiddehozza	Strikkestrømpe	Moer lawada spiddehozza te bællana å fâr	Mor lavede strikkestrømper til børnene og far
Spiflâua	Spyflue	Dær sâd enj spiflâua på brø	Der sad en spyflue på brødet
Spinjara	Edderkop	Moer fångada enj spinjara	Mor fangede en eddekop
Spo (saj)	Skynd (sig)	Spo daj lid å få kantoflarna på	Skynd dig lidt og få kartoflerne på
Spolagjâre	Stakit	Hær e et spolagjâre	Her er et stakit
Spolalågga	Stakitlåge	Hær e enj spolalågga	Her er et stakitlåge
Sporr	Spurv	Enj sporr hâr lawa enj rødda	En spurv har lavet en rede
Sprikka	Sprække	Sjømanj så enj sprikka i sinj båd	Sømanden så en sprække i sin båd
Språgmanja	Sprogmænd	Jâ ve inte kajla maj språgmanj	Jeg vil ikke kalde mig en sprogmand
Språgskott	Sprogbevaring	Jâ ve prøva a lawa lid språgskott	Jeg vil prøve at lave lidt sprogbevaring
Spæja sijl	Spegesild	Moer lawaer spæja sijl	Mor laver spegesild
Spåga	Splint	Jâ fikkje en spåga i ænnanj	Jeg fik en splint i enden
Staggra	Vakle, gå usikkert	Ollamoer kanj staggra lid	Oldemor kan vakle lidt
Staja	Stige	Fâr sto på enj staja	Far stod på en stige
Stark	Stærk	Hanj e så stark	Han er så stærk
Stâua	Stue	Kom inj i stâua	Kom ind i stuen
Stijannes	Stigende	Hon e sjøg. Tempraturejn e stijannes	Hun er syg. Temperaturen er stigende
Stjærna	Stjerne	Se.. Enj fallan stjærna	Se… en faldende stjerne
Stjærnor	Stjerner	Nattens stjærnor e klâra	Nattens stjerner er klare
Stobbivad	Kortsynet	Moer ska hâ glâsiven. Hon e stobbivad	Mor skal have briller. Hun er nærsynet
Stoppesera	Slå til, række (om penge)	Di brøgte ømmer for majed, å di kunje slæt ikkje få`d te å stoppesera	De brugte alt for meget og de kunne ikke få det at række til
Storajtu (er)	Storagtig	Hanj tro`er hanj e så storajtuer	Han tror han er storagtig
Storia	Historie	Moer e go te å fortælla enj storia	Mor er god til at fortælle historie
Strâger	Rank, ret	Ded e enj pener manj du hâr fåd; hanj e så strâger	Det er en pæn man du har fået. Han er så rank
Strânad	Strandned	Dær hâr strânad ed sjev i Bakkana	Der er starndet et skib i Bakkana
Striva	Strube, luftrør	Jâ e ømmer i strivainj	Jeg er øm i struben
Strækkja	Strække	Tjættanj liggjer å strækkja saj i solen	Hunkatten ligger og strækker sig i solen
Styggjer	Styg, hæslig	Hon e så styggjer	Hun er så hæslig
Stygjert	Grim person, både legemligt og åndeligt	Fi for fankinj å fi, vor du e enj stygjert	Fy for fanden og fy hvor er du en grim person
Stæjla	Stille, sætte	Kanj du stælla kaffan på bored	Kan du stille kaffen på bordet
Stævla	Støvle	Fâr tjøbta nya stævla te bællana	Far købte nye støvler til børnene
Stæw	Støv	Ævv.. Dær e så majet stæw	Æv… Der er så meget støv
Stølpa	Stolpe	Hanj satta enj stølpa i jorn	Han satte en stolpe i jorden
Stømmoer	Stedmor	Hon e inte så glâ ve sinj stømmoer	Hun er ikke så glad for sin stedmoder
Stårta	Falde	Hon stårtar å søkklinj	Hun faldt af cyklen
Svalp	Skvat	Vil du hâ enj svalp kaffe ?	Vil du have en skvat kaffe
Svalpa	Plaske	Bællana sto å svalpada i vanned å ble våda på hozzorna	Børnene stod å plaskede i vandet og blev våde på bukserne
Svâra	Svare	Kanj du ikkje svâra maj, kar	Kan du ikke svare mig, mand
Svinka	Kort eller hurtig tur	Ska vi tâ enj litten svinga te bøjn	Skal vi tage en hurtig tur til byen2
Svælja	Svulme op	Jâ slo haud imod darren, å ded begjynjte strajs å svæjla opp	Jeg slog hoved i døren og det begyndte straks at svulme op
Svårt	Sort	Huzeds fotmur ska vara svårt	Husets fodmur skal være sort
Svårtepølsa	Blodpølse	Fâr e så glâ ve svårtepølsa	Far er så glad for blodpølse
Syrk	Delvis kælenavn til lille dreng	Horrasyrkinj skâr saj i fingerinj å gâ saj te å vræla
Syzlakonna	Snurretop	Ded e væl nok enj pen syzlakonna,	Det er vel nok en pæn snurretop
Sælla	Sælge	Hanj måtta sælla sin so	Han måtte sælge sin so
Sænj	Seng	Gå nu i sænj, lilla fâr	Gå nu i seng, lille far
Særissa	Fårekylling	Bællana fångada særissa`er	Børnene fangede fårekyllinger
Sætta	Man sætter i jorden på Bornholm. Man lægger ikke	Jâ vil gå hæn te Koffeds å kjøvva maj ed grân sættekatofler, å så kanj vi sætta dom i mârn
Sæwn	Søvn	Fâr ska hâ lid sæwn	Far skal have lidt søvn
Sø	Suppe	Ska vi nu hâ sø ijen	Nu skal vi have suppe igen
Sødd	Sut	Mijnstinj ve hâ sinj sødd	Den mindste vil have sin sut
Søja	Søge	Kansje du ska søja på Google	Kanske du skal søge på Google
Søkkel	Cykel	Horrinj fræzada astâ på sinj søkkel	Drengen fræsede afsted på sin cykel
Sølkje	Silke	Hennes tjaul var å sølkje	Hendes kjole var af silke
Søll	Sølv	Hon fijk enj rinj å søll	Hun fik en ring af sølv
Sølla	Seler	Kon.. Hâr du set mina sølla?	Kone… har du set mine seler
Sømpel	Dårlig, ringe	Jâ hâr vad hall sømpel hela vinjterinj	Jeg har været halv dårlig hele vinteren
Sønnøp	Sennep	Fâr ve hâ stark sønnøp te pølsan	Far vil have stærk sennep til pølsen
Søvvemâd	Skemad	Ollafâr måtta få søvvemâd	Oldefar måtte få mad med ske
Sålæns	Således	Sålæns ska ded gjores	Således skal det gøres
Sånglu (er)	Svimmel	Hanj tjøssada så got a hon ble hell sångluer	Han kyssede så godt at hun blev hels svimmel
Sjita hâusa	Dårlig hukommelse	Du hâr enj sjita hâusa	Du har en dårlig hukommelse
Sjovli pyz	En underlig person	Hanj e enj sjovli pyz	Han er en sjovlig pys
Sajtlawinj	Sagtmodig	Hon e lid sajtlawinj	Hun er lidt sagtmodig
Sevesant (er)	Pålidelig	Bânkmanj e enj sevesanter fyr	Bankmanden er en pålidelig fyr
Sjemodi (er)	Modfalden	Hanj ble lid sjemodi	Han blev lidt modfalden
Sjidfarru (er)	Urenlig person	Horrinj e enj sjidfarru	Drengen er en urenlig person
Sjiwsasjaws	Sludder og vrøvl	Sjiwsasjaws mæ daj	Sludder og vrøvl med dig
Sjua	Flytte sig	Kanj ded sjua saj	Kan det flytte sig
Sjænd	Spoleret	Mâdinj e sjænder	Maden er spoleret
Sjæwblâdada	Ranunkel
Skâra omm	Skifte sind	Hon ka skâra omm lige pluseli	Hun kan skifte sind lige pludselig
Skarnajtu (er)	Uartig	Hanj va så skarnatu	Han var så uartig
Skaventryna	Hus ved Rø plantage	Fâr e gå`ed te Skavetryna	Far er gået til Skaventryna ved Rø plantage
Skraduren	Sygelig, Skrantende	Hundinj va skraduren	Hunden var skrantende
Skringelhâzad (er)	Skævbenet	Hanj e så skringelhâzad a hanj ikkje kanj fånga grisa	Han er så skævbenet at han ikke kan fange grise
Skræjelas	Sidste høstlæs fra marken	Fâr tov ded sidsta skræjelas	Far tog den sidste høstlæs fra marken
Skrønturinj	Skulker	Skrønturinj du frå skolan, horra.	Skulker du fra skolen, dreng
Skt. Mikkels sogn	Rutsker
Sluna	Hænge med hovedet	Du ska ikkje sluna	Du skal ikke hænge med hoved
Slunku (er)	Doven, Efterladen	Konan e så slunkuer	Konen er så doven
Slæwsa	Kvinde med slæbende gang	Denj gamla konan hâ slæwsa	Den gamle kone har en slæbende gang
Sløggefânt	Forslugen person	Karinj e enj sløggefânt	Manden er en forslugen person
Smæjlfajla	Skældende kvindfolk	Uhh.. Hon e alti ed smæjlfajla	Uhh.. Hun er altid et skældende kvindfolk
Snakka râ	Tale rigtigt	Du ska snakka râ te moer	Du skal tale rigtigt til mor
Snærpelitut	i små kår (mangel, savn)	Moer å fâr hâr alti levad i snærpelitut	Mor og far har altid levet i små kår
Spekkelerd (er)	Snu	Kjøbmanj e spekkelerd	Købmanden er snu
Spilla daldos	Leve over evne	Lânge Hans ska alti spilla daldos	Lange Hans skal altid leve over evne
Stâsjunkera	Nasturtier (blomst)	Moer fikj lid stâsjunkera	Mor fik lid Nasturtier
Sters	Køkken	Pajan står i sters	Pigen står i køkken
Stivvel	Kirketårn	Præstijn e stolt å sit stivvel	Præsten er stolt af sit kirketårn
Stommene	Utiltalende mandsperson	Hanj e så stommene	Han er så utiltalende
Stoppesera	Klare sig	Hanj ska nok stoppesera	Han skal nok klare sig
Storivad (er)	Forbavset	Hon ble så storivad	Hun blev så forbavset
Strânløj	Engelskgræs	Ve ikkje va strânløj e	Ved ikke hvad engelskgræs er
Stæl	Areal uden bygninger	Hanj målte op te stæl	Han målte op til areal uden bygning
Stænje	Ladeloft	Pajan å karinj va på stænje	Pigen og manden var på ladeloft
Svajl	Fugtigt sted på marken	Hestana gikj på et svajl	Hestene gik på et fugtugt sted på marken
Svâledrikka	Tyndt, dårlig øl	Bondinj ville ikkje hâ svâledrikka	Bonden ville ikke have tyndt, dårligt øl
Sylkjentoppa	Konavn
Sæwlilja	Gul eller blå Iris	Pajan fik sæwlilja å horranj	Pigen fik blå iris af drengen
Tâ	Tag (tage noget)	Tâ nu på daj å se å komm astâ	Tag noget på dig og se at komme afsted
Tâ Klauninj	Hænge sig	Hanj gjik ud i skauijn å tov klauninj	Han gik ud i skoven og hængte sig
Taddra	Sludre	De to konner ælsker å taddra	De to koner elsker at sludre
Tâg	Et tag	Huzed hâr ed tâg	Huset har et tag
Tagla	Gnave, bide	Bællastompinj sådd å taglada i brøskårpan	Barnestumpen sad og gnavede i brødskorpen
Taja	Tie	Få bællijn te å taja	Få barnet til at tie
Tanj	Tand	Hanj tabte enj tanj	Han tabte en tand
Tanjvark	Tandpine	Hon hada tanjvark å gjik te smedijn	Hun havde tandpine og gik til smeden
Te res	Parat	Bilinj e te res, bâra komm du å henta denj	Bilen er parat, bare du kommer og henter den
Tebâge	Tilbage	E du alt tebâge	Er du nu tilbage
Tefres (ser)	Tilfreds	E hon monj tefres	Er hun mon tilfreds
Temâd	Dessert	Ætter mâdijn, ska vi hâ temâd	Efter maden skal vi have dessert
Tetâbælli	Plejern	Tetâbælli pasta på Ollefâr	Plejeren passe på Oldefar
Tijle	Loft	Bællana e oppa på tijled	Børnene er oppe på loftet
Tjâul	Kjole	Hon e nætter mæ denj kjâul hon hâr på	Hun er pæn med den kjole hun har på
Tjiv	Tyv	Hanj e enj tjiv	Han er en tyv
Tjivanåkkel	Tyveknægt	Skomâgarinj e enj hælvedes tjivaknåkkel	Skomageren er en helvedes tyveknægt
Tjæra	Tjære	Karinj smurta tjæra på bådijn	Manden smurte tjære på bådden
Tjærka	Kirke	Går du mæ i tjærkan	Går du med i kirke
Tjæta	Hunkat med killinger	Tjættan fijk tjillinger	Hunkatten fik killinger
Tjøkk (er)	Tyk	Tjættan e tjøkk	Hunkatten er tyk
Tobbakk	Tobak	Fâr røj på tobakk	Far røg på tobak
Toffla	Tøffel	Fâr kunje ikkje finna denj ena toffla	Far kunne ikke finde den ene tøffel
Togga	Tygge	Du ska togga på mâdijn. Ikkje sløgga denj	Du skal tygge på maden. Ikke sluge den
Toppa	Rykke i håret	Vorfor vrælar du ? Peder toppada maj,	Hvorfor vræler du? Peter rykkede i mit hår
Torra	Tørre	Kanj du torra dina flakkara	Kan du tørre dine fødder
Tort	Tørt	Nu e jorn ve å vara tort	Nu er jorden ved at være tør
Tost	Tørst	Fâr lidder å tost, sajer moar	Far lider af tørst, siger mor
Toza	Tosse	Din gamla toza	Din gamle tosse
Trâ	Trådt	Hâr du trâ i enj kolort	Har du trådt i en kolort
Trattara	Tragt	Moar brøgte en trattara når hon hælte syp på flaskan	Mor brugte en tragt når hun hældte snaps på flaske
Trâua	True	Ska du trâua maj, dinj sabrian	Skal du true mig, din
Tresk	Kvik, ferm, dygtig	Stina e en majed tresk pibel	Stina er en meget kvik pige
Trijla	Trille	Bællijn kunnje li å trilla i jaulbør	Barnet kunne lide at trille i trillebør
Trøbbel	Problem	Moar hâr ed trøbbel mæ syned	Mor har problem med synet
Tunghørse	Tunghør	Fâr e ganske tunghørse	Far er ganske tunghør
Tvestarta	Ørentvist	Unner stenen liggjer dær enj tvestarta	Under stenen ligger der en ørentvist
Tvilna	Hælde på - tylle i sig	Fâr tvilna honnusyp i saj	Far hælder honningsnaps i sig
Tyggja	Tigge	Du ska ikkje tyggja om pænga	Du skal ikke tigge om penge
Tæppa	Lukke, lukke til	Hojll din kjæft, horra, ælla ska jâ minsjæl tæppa gaved på daj	Hold din kæft dreng eller jeg skal lukke gabet på dig
Tølla	Tåle	Hon kan inte tølla så majet, så bler hon sur	Hun kan ikke tåle så meget. Så blivr hun sur
Tømma	Tommelfinger	Tømma op	Tomlen op
Tøst	Tyst, tavs, stille	Bælla ska vara tøst	Børn skal være stille
Tåta	Tude i horn	Melkakuskinj plajada å tåta i ed dranjrør	Mælkekusken plejede at tude i et drænrør
Tjiva	Høtyv	Fâr brøgte enj Tjiva	Far brugte en høtyv
Tjivamyrn	Moser ved Helligdommen	Fâr va ve Tjivamyrn	Far var ved Helligdoms moser
Tokkaløs (er)	Ude af sig selv	Hanj va hel tokkaløs	Han var helt ude af sig selv
Tormånad	Marts måned	Nu e´d tormånad	Nu er det marts måned
Torru	Tørv	Fâr hæntada torru ve mossan	Far hentede tørv ved mosen
Trâ	En trådt sti	Jâ gikj på ed trâ	Jeg gik på et trådt sti
Trækkjes å	Blive fotograferet	Ve du trækkes å	Vil du blive fotograferet
Tutafait	I en ruf	Ded klâra du tutafait	Det klare du i en ruf
Tisbid	kl. 10 mad	Karinj kom inj å fijk tisbid	Manden kom ind og fik kl. 10 mad
Ufajnju (er)	Uhåndterlig	Den tjætan e da ufajnju	Den kat er da uhåndterlig
Ufnatteli	Umådelig	Hanj e ufnattelia dâuinj	Han er umådelig doven
Ulada	Slemt	Står ded ulada te	Står det slemt til
Uliedier	Ulidlig, ækel	Når hanj drijkker bliver hanj så uliedier	Når han drikker bliver han så ulidelig
Ulokka	Ulykke	Bilinj kom ud for en ulokka	Bilen kom ud for en ulykke
Unøtta	Vranten	Hanj e gammal å unøtta	Han er gammel og vranten
Urtakåst	Blomsterbuket	Jâ gâ konan enj urtakåst	Jeg gav konen en blomsterbuket
Ustogga	Ustadig	Væred e ustogga	Vejret er ustadig
Ulabbelit	Hæsligt (om vejret)	Ded e ed ulabbelit vær	Det er et hæseligt vejr
Unbobba	Risengrynskage	Moer bâgte unbobba	Mor bagte risengrynskage
Unjarna	De underste	Du tâ´r di unjarna	Du tager de underste
Unnjantag	Aftægt
Unøtta	Sur og tvær	Hon e så unøtta	Hun er så sur og tvær
Va Sâbrikan	Hvad pokker	Va sâbrikan lavar du horra	Hvad pokker laver du, dreng
Vagga	Vugge	Bællastumpinj lå i sinj vagga	Barnestumpen lå i sin vugge
Vâginj	Vågen	Bællinj va vâginj	Barnet var vågen
Vajlabøtta	Baglæns kolbøtte	Hun lavada en vajlabøtta på joren	Hun lavede en baglæns kolbøtte på jorden
Vajta	Vinke	Kan du vajta te moer	Kan du vinke til mor
Vâna	Vana	Sikkje ennj grimmor vâna du har	Sikken en grim vane du har
Varkan	Hverken	Ded e varkan entan ella	Det er hverken enten eller
Varpa	Kaste, smide	Du må inte varpa med mâdinj	Du må ikke smide med maden
Varra	Være	Veddan kanj ded varra.	Hvordan kan det værre
Varra	Være, at være	Hon e enj varra enj	Hun er en værre en
Vâun	Vogn	Ve du tjøra mæ i min vâun	Vil du køre med i min vogn
Vâuna	Vågne - vække	Nu ska du altså vâuna, paja	Nu skal du altså vågne, pige
Vâusa	Vokse	Nu ska hanj inte vâusa mer	Nu skal han ikke vokse mere
Vâuta	Vogte	Horrinj sku vâuta får	Drengen skulle vogte får
Vavs	Sludder	Ded e nåd vavs du kommer me	Det er noget sludder du kommer med
Vâza	Vase	Hon varpada enj vasa ætte ham	Hun kastede en vase efter ham
Veddan	Hvordan	Veddan kanj ded varra	Hvordan kan det værre
Ver	Ved	Nu e jorn ver å torres.	Nu er jorden ved at tørre
Vidda	Vide	Vordan kunna du vidda ded	Hvordan kan du vide det
Videfrøst	Rimfrost	Der e videfrøst på blainj	Der er rimfrost på bladene
Vijla	Dygtig	Vor e hon vijla i skolan	Hvor er hun dygtig i skolen
Vijlabræ	Afveje	Du e på vijlabræ	Du er på afveje
Vikken	Hvilken	Vikken is ve du hâ	Hvilken is vil du have
Viljate	Dygtig til	Hanj e viljate te fooboll	Han er dygtig til fodbold
Villu (er)	Villig	E du villu te å jælpa maj	Er du villig til ay hjælpe mig
Viner	Nar	Hon gjor viner å hanj	Hun gør nar af ham
Vinju	Vindu	Kan du åbna ed vinju	Kan du åbne et vindue
Vispa	Hveps	Pas på denj der vispa	Pas på den der hveps
Visser	Kvik, rask	Dinj lila pibel e visser som en muz	Din lille pige er kvik som en mus
Vrântas	Mislykkes	Minj kâga vrântas	Min kage mislykkes
Vrifitter	Klejner	Moer bâgte vrifitter te jyjl	Mor bagte klejner til jyl
Vræla	Græde	Så så min paja. Ønte vræla	Så så min pige. Ikke græde
Vyst	Lille hund	Hon har fåed saj enj liden vyst	Hund har fået sig en lille hund
Vystinj	Hunden	Agga inte vystinj, for så bider hanj	Dril ikke hvalpen, for så bider han
Vyzla	Fløjte	Kan du vyzla udan tænnarna	Kan du fløjte uden tænderne
Værkjikka	Vindstød	Der komm en værkjikka, å så fløj hattinj å kjælingen	Der kom et vindstød og så fløj hatten af kællingen
Værkli	Virkelig	E`ed værkli sânt	Er det virkelig sandt
Værsjid	Fjært, prut	Hanj slo enj værsjid ætte mâdinj	Han slog en prut efter maden
Våraløs	Uforsigtig	Hanj e så våraløs mæ sina pænja	Han er så uforsigtig med sine penge
Våraløz	Skødeløs	Honj e så våraløz	Hun er så skødeløs
Vrångstrivanj	Den gale hals	Hon fijk fiskaben i vrångstrivanj	Hun fik fiskeben i den gale hals
Vaita	Vinke	Kanj du vaita te fâr	Kan du vinke til far
Vammelmawad (er)	Lidende af kvamle	Hanj åd for majet å ble vammelmawad	Han åd for meget og fik kvalme
Vannpræstinj	Grotte i Almindingen	Di gjik enj tur te Vannpræstinj	De gik en tur til en grotte i Almindingen
Varpa	Væveredskab	Pajan sâd å brøgte enj varpa	Pigen sad og brugte et væve redskab
Vaws	Vås, Vrøvl	Va e´d for nogged vaws	Hvad er det for noget vrøvl
Vidda hut	Opføre sig ordentligt	Kanj hanj så vidda hut	Kan han så opføre sig ordentligt
Vijl (er)	Særdeles duelig	Hanj mente hanj va vijer	Han mente han var særdeles duelig
Vijlabræ	Udskejelser	Nu ska du ikkje lava vijlabræ	Nu skal du ikke lave udskejelser
Vinkeltitta	Skeløjet person	Bællinj e vinkeltitta	Barnet er skeløjet
Viss (er)	Hurtig	Hanj er visser ve fyrautan	Han er hurtig ved fyraften
Vojlløvse	Løbsk (hest)	Der e enj vojlløvse	Der er en løbsk hest
Vrângelhorn	Krakilsk menneske	Hon kanj væra så vrângelhorn	Hun kan være så krakilsk
Vrønna	Vrinske (hest)	Hestinj ka vrønna	Hesten kan vrinske
Værkna	Fremstille tøj	Hon e go te å værkna	Hun er god til at fremtille tøj
Værsjidaurt	Rosen-geranium
Vårspring	En slags udslæt	Doktorinj sâ ded e vårspring	Doktoren siger det er en slags udslæt
Vronginj	Fuld. Beruset. Forvirret	Hanj e hel vronginj	Han er helt forvirret / fuld
Bornholmsk	Dansk	Bornholmsk sætning	Dansk sætning
Ynjstinj	Yngste	Hon e denj ynjstinj å bællana	Hun er den yngste af børnene
Ynka	Enkelt	Jâ fikj enj ynka syjp	Jeg fik en enkel snaps
Ynra	Yngre	Hanj e ynra end hende	Han er yngre end hende
Æggj	Æg	Hønan lâ et æggj	Hønen lagde et æg
Æggla	Kværulere	Hon ka bâra æggla	Hon kan bare kværulere
Æjle	Eller	Ska vi sava æjle va…	Skal vi sove eller va…
Æjluabid	Formiddagsmad	Nu tar Jâ enj bida æjluabid	Nu tager jeg en bid formiddagsmad
Æjnkja	Enke	Nu ble hon en æjnkja	Nu blev hun en enke
Ældra	Ældre	Når jâ bliver ældra ve jâ sava længa	Når jeg bliver ældre vil jeg sove længe
Ænjastjærna	En forglemmigej	Hon plukkada enj ænjastjærna	Hun plukkede en forglemmigej
Ænna	Bagdel	Hon slo bællinj i ænnan	Hun slog barnet i enden
Ær	Ar	Hanj skar saj å fikj ed ær	Han skar sig og fik et ar
Ærne	Ærinde	Kan du løvva ed ærne for maj	Kan du løbe et ærinde for mig
Ætte	Efter	Du ska borsta tænnarna ætte mâdinj	Du stal børste tænderne efter maden
Ævarst	Øverst	Hanj villa ligga ævarst i køjasænen	Han ville ligge øverst i køjesengen
Ævent	Lige for nyligt	Di hâr ævent vad hær, men di e gåd	De har lige for nyligt været her men de er gået
Ævent	Netop	Hon e ævent lige gået	Hun er netop lige gået
Ænnekehoud	Kværulant	Hon e nu ed ænnehoud	Hun er nu en kværulant
Ættelækj	Sidste del af brændevinsbrænding	Nu e vi tæt på ættelækj	Nu er vi tæt på den sidste del af brændevins brændingen
Øgga	Uge	Ded e tjærkadâ om enj øgga	Det er kirkedag om en uge
Ønte	Ikke	Ska vi ønte ha mâd	Skal vi ikke have mad
Øra	Et øre	Hun fikj en ring i ded ena øra	Hun fik en ring i det ene øre
Ørada	Ørred	Hâr du fongad enj ørada	Har du fanget en ørred
Å	Og	Jâg å min kona	Jeg og min kone
Åbârad	Afslidt	Mâlinjen e hel åbârad	Malingen er helt afslidt
Åfø	Efterkommere	Hanj e åfø å min bestemoer	Han er efterkommer af min bedstemor
Åjler	Alder	Ded e jo ingjen åjler	Det er jo ingen alder
Ålatælla	Åleruse	Fiskaran har sat sina ålatælla	Fiskeren har sat sine åleruser
Ålång	Aflang	Pølsan va hel ålâng	Pølsen var hel aflang
Ångest	Angst	Jâ ble hel ångest for du inte kom	Jeg blev hel angst for du ikke kom
Årsdâlamøj	Skvalderkål	Fjern så ded årsddâlamøj fro havan	Fjern så det skvalderkål fra haven
Åska	Aske	Der e majet åska i kakkeaunan	Der er meget aske i kakkelovnen
Åtâinj	Fotograferet	E du bled åtâinj hoz fotegrafinj i bøinj	Er du blevet fotograferet hos fotografen i byen
Åu	Også	E du åu her	Er du også her
Åviza	Avis	Har du få`d enj åviza i dâu	Har du fået avisen i dag
Åreklæpp	Beskyttende beslag på åre	Åreklæppinj e falt å	Åre beslaget er faldt af
Planter
Âgerbinnja	Snerle
Âgerbinnja	Vejbinder
Âgerkål	Agerkål
Âgerkål	Agersennep
Âgerlogg	Ager-Gåseurt
Âgerlogg	Agermunk
Âgerlogg	Kamille, lugtløs
Âgermunka	Blåhat
Âgermunka	Skabiose
Âger-Pænjsurt	Pengeurt, alm.
Âgersølkje	Kokkeurt
Âgersølkje	Kornrose
Âgersølkje	Valmue, vild
Agorka	Agurk
Agrimonika	Agermåne
Âhorn	Ahorn
Alm	Elmetræ
Alm	Skovelm
Âluna	Alungarve
Arter	Ærter
Asp	Bævreasp
Aspâsia	Asparges
Âusel i vång	Kodriver
Âuselbæratræ	Bornholmsk Røn
Âuselbæratræ	Selje-Røn
Autanstjærna	Aftenstjerne
Avenbøj	Avnbøg
Âvijl	Æbletræ
Bakkamunka	Blåmunke
Balsompil	Balsampil
Barkenaroa	Gulerod, vild
Benedikturt	Engnellikerod
Benvedje	Benved
Bittersøda	Natskygge, bittersød
Bjynk	Bynke
Bjøgg, vijlt	Byg, gold
Blobøj	Blodbøg
Blomstersæw	Iris, gul
Blorod	Tormentil
Blæreklæwer	Jordbær-Kløver
Blåbær	Korbær
Blåklæwer	Anemone, blå
Blåklæwer	Blåkløver
Blåbønna	Cikorie
Bojseknapp	Kornokseøje
Bokkablâ	Bukkeblad
Bokkatorn	Bukketorn
Bolmaurt	Bulmeurt
Bonarosa	Stokrose
Bonarøssen	Rønnebær
Bonatoza	Stokrose
Borkj	Birk
Borra	Burre, alle
Borrerod	Burresnerre
Bovedde	Boghvede
Bozbom	Buxbom
Brajna	Bregne, alle arter
Brânsurt	Gøgeurt
Brommelbær	Brombær
Brualyz	Brudelys
Brøstkjørrild	Brystkørvel
Brøstkjørrild	Sødskærm
Brøzzelika	Basilikum
Brøzzelika	Bryselike
Byjlenbær	Blåbær
Bækkja-statât	Vandmynte
Bæwerasp	Bævreasp
Bæwergræz	Hjertegræs
Bødkarasæw	Iris, gul
Bøj	Avnbøg
Bøj	Bøg
Bøllenbær	Blåbær
Bånpil	Båndpil
Dâlabær	Brombær (på Chrø.)
Dâuestol	Kornblomst
Dâueurt	Dueurt, lådden
Dâueurt	Gederams
Dâuevâun	Venusvogn
Dijl	Dild
Dikkagræz	Vejbred, lancetblad.
Draphawra	Draphavre
Dæwra	Dodder
Dønæjlla, rø	Tvetand, rød
Dønæjlla, vid	Døvnælde
Døsvâmp	Giftig Svamp
Dårtelilja	Dorthealilje
Eddernæjla	Brændenælde
Efoi	Vedben
Enetappa	Enebuske
Faninjs Åbidd	Djævelsbid
Fâulanæbb	Fladbælg, små
Fâulanæbb	Kællingetand, alm.
Fâularompa	Aks-Ærenpris
Fâularompa	Vejbred, glat
Fâulavikka	Musevikke
Feberklæwer	Bukkeblad
Fingerborr	Blåklokke
Fingerborr	Digitalis
Fingerborr	Nælde-Klokke
Fiol	Viol
Fiol-Matriâla	Aftenstjerne
Firablâ-ettbær	Firblad
Fiskanæbb	Tigerlilje
Floilsgræz	Fløjlsgræs
Flojlskablomma	Fløjlsblomst
Flojlstop	Dunhammer
Flouehaura	Flyvehavre
Forglimmiej	Forglemmigej, alle
Førr	Fyr
Gâdeblomma	Gåseurt
Gâdeblomma	Okseøje, hvid
Galinjabær	Fruebær
Gallra	Hamp, hanplante
Galnabær	Natskygge, bittersød
Galtaspragla	Mjødurt, knoldet
Galtaspragla	Stenbræk
Garsa	Rug-Hejre
Gjeddaløj	Skovløg
Gjeddarams	Ramsløg
Gjeddarams	Skovløg
Gjylenlakka	Gyldenlak
Gjøjamâd	Skovsyre
Gjøjnamâd	Gøgemad
Gjøjnamâd	Surkløver
Glimmiej	Forglemmigej, alle
Grânepæra	Grankogle
Grânesjæwer	Grannåle
Grizagræz	Hjertegræs
Græzgarsa	Hejre, blød
Græzløj	Purløg
Græznelka	Nellike, lille
Græzrod	Kvikgræs
Gråbone	Bynke, grå
Gråbønna	Knopurt, stor
Grånakka	Knopurt, stor
Gråpil	Hvidpil
Gråtijstel	Ager-Tidsel
Gråtijstel	Pigget Tidsel
Gula-Sæw	Iris, gul
Guleroa, vijl	Gulerod, vild
Gulklæwer	Gul Kløver
Gulklæwer	Humle-Sneglebælg
Gåzagræz	Gåsepotentil
Hânapungatræ	Benved
Hânekomm	Kodriver,storblomst.
Hâraklæwer	Harekløver
Harrens hænner	Gøgeurt, plettet
Hattbær	Bakke-Jordbær
Hattbær	Jordbær, vilde
Hawentorn	Hvidtjørn, alm.
Hâzzel	Hassel
Hik	Hæg
Hinjbæratorn	Hindbær
Hiventorn	Hyben
Hiventorn	Klipperose
Hojensint	Hyacint
Hojensurt, vijl	Scilla
Homla	Humle
Horsatijstel	Horse-Tidsel
Hunjakjajs	Kørvel, vild
Hunjakjajs	Skærmplanter, flere
Hunjaløj	Vild-Løg
Hunjatunga	Havepest
Huzløj	Husløg
Hyjl	Hyld
Hæggj	Hæg
Hæstaklæwer	Rødkløver
Hæzel i vång	Kodriver
Hønnusurt	Honningurt
Hønsagræz	Vejpileurt
Hønsanæjlla	Nælde, liden
Hårdenbom	Kornel, rød
Islandsk The	Timian, smalbladet
Jacobslilja	Lilje, hvid
Jarnæg	Steneg
Jartansfryd	Hjertensfryd
Jomfru M`s Sænjahalm	Timian, smalbladet
Jomfru M's Sænjahalm	Snerre, gul
Jomfrusarkj	Snerle
Jorvijntergrønt	Singrøn, liden
Jyjlkål	Skvalderkål
Kabbelaja	Eng Kabbeleje
Kaggoræwl	Vej-Pileurt
Kala, vijl	Ingefær, dansk
Kallarompa	Reseda (farve)
Kallgårahawra	Fuglegræs
Kallgårahawra	Hønsegræs
Kallkræwl	Fuglegræs
Kalmes, Kalmesrod	Kalmus
Kantofla	Kartoffel
Karinnetorn	Fjeld-Ribs
Kattafod	Fladbælg, gul
Kattafod	Rundbælg
Kattaiven	Forglemmigej, små
Kattaiven	Ærenpris, tveskægget
Kattaost	Katost, alm.
Kattapis	Scilla
Kattarompa, blå	Slangehoved
Kattatarm	Potentil, krybende
Kattatarma	Fredløs, pengebladet
Kjælinjatanj	Fladbælg
Kjælinjatanj	Kodriver, hulkravet
Kjælinjatanj	Rundbælg
Kjælinjatanj, rø	Kodriver, melet
Kjærnillika	Trævlekrone
Kjørrije, spansk	Kørvel, spansk
Kjørrijl	Kørvel, have
Kjøssebæratræ	Kirsebærtræ
Klammeri	Snerre, gul
Klanner	Koriander
Klitta	Klinte
Klokka	Eng-Nellikerod
Klokka	Klokkeblomst
Klokkeblomst	Eng-Nellikerod
Klokkeløng	Klokkelyng
Klæwer	Kløver
Kløppeløj	Sankt Hansurt
Klåkotta	Hanekro, alle
Knoppâgerkål	Kiddike
Kommian	Kommen
Kommiansblomma	Kamille, vellugtende
Kommiansblomma	Kamille, ægte
Kommianslogg	Kamille, vellugtende
Kongalyz	Kongelys, alle
Kongapænn	Kongepen
Kongsolidarod	Læge-Kulsukker
Kooja	Okseøje, hvid
Kopatta	Eng-Nellikerod
Kopattarânkla,-ryzma	Kaprifolium
Kopattarøzmer	Gedeblad
Kopattarøzmer	Kaprifolium
Korropil	Båndpil
Korsbrigna	Ørnebregne
Krestannatræ	Hestekastanie
Kruzbær	Tyttebær
Kruzemyjnt	Ager-Mynte
Krægentræ	Kræge
Krågetorn	Mark-Krageklo
Kwalkenbær	Kvalkved
Kwalkentorn	Kvalkved
Kåjlaurt	Hundeviol
Lakoja	Levkøj
Lammaørn	Kongelys, alle
Lark	Lærk
Larkelin	Spergel, alm.
Lausurt	Gul Okseøje
Leddagræz	Padderokke
Leddamunk	Ager Padderokke
Leddasæw	Dynd Padderokke
Lin	Hør
Linnj	Lind, storbladet
Lungeblâ	Hestehov, filtet
Lungeblâ	Hestehov, hvid
Lyngbær	Krækling
Lyngbær	Revling
Lømmika	Ærenpris, tykbladet
Løng	Hedeløng
Løngbær	Rævling-bær
Løngbæraløng	Rævling
Lønn	Ahorn
Løvemunj	Ager-Løvemund
Løvemunj	Torskemund
Madamboner (kartofl)	Magnum Bonum
Mairan	Merian
Mâlurt	Malurt
Mâlurt, vijl	Bynke, grå
Mârhalm	Hjelme
Mariblomma	Bellis
Mariblomma	Tusindfryd
Marsfiol	Martsviol
Matriâla	Aftenstjerne
Mattan	Matrem
Middurt	Mjødurt
Mijla	Strand-Mælde
Milkafæjlla	Høst-Borst
Milkatijstel	Ager-Skørtidsel
Milkatijstel	Ager-Svinemælk
Milkatijstel	Løvetand
Milkatijstel	Svinetidsel
Milkaurt	Gaffel-Vortemælk
Moerurt	Kransburre
Moerurt	Krusemynte
Mozzapil	Øret Pil
Mozzapyza	Dunhammer
Mozzaujl	Kæruld
Mozzika	Skovmærke
Munka	Brunelle-aks
Munka	Lancet-Vejbred
Munkagræz	Vejbred, lancetblad.
Muzarompa	Musehale
Mysika	Skovmærke
Mæsterrod	Mesterrod
Møllenbær	Melbær
Møllenbæratræ	Axelbær-Røn
Måzika	Bukar
Najenhora	Nøgen Jomfru
Najenhora	Sommer-Hvidblomme
Nattskadda	Fuglemælk
Nålaurt	Dueurt, alle
Odedâter (kartofler)	Up to Date
Olsurt	Brunrod, knoldet
Palm	Seljepil
Palmepil	Seljepil
Perkom, prikkuer	Perikon, prikbladet
Perrsla	Persille
Pil	Sølvpoppel
Pilsurt	Pileurt, bleg
Pinjeslilja	Pinselilje
Pion	Pæon
Plommetræ	Blommetræ
Poppelpil	Pyramidepoppel
Poppelpil	Sølvpoppel
Postelinsurt	Porcelænsblomst
Postinokka	Pastinak
Pottmælka	Hyacint
Præstakrawa	Matrem
Præstakrawa	Pinselilje
Præstaluz	Agermåne, alm.
Præstaluz	Burresnerre
Puggemâd	Andemad
Pyretrom	Matrem
Pænjsurt	Pengeurt
Pænjsurt	Skjaller, stor
Pærsla	Persille
Pærsla, vijl	Hundepersille
Pøvverrod	Peberrod
Påskalijla	Påskelilje
Ramsakål	Skovløg
Ramsløj	Skovløg
Râu	Rug
Riddarasporra	Klokkehyacint
Riddarasporra	Korn-Ridderspore
Rinjormaurt	Vortemælk
Risetas, Resetas	Reseda
Rodagræz	Kvikgræs
Rompehawra	Havre, pur
Ræwaløng	Rævling
Ræwarompa	Ulvefod
Røklæwer	Rødkløver
Røpil	Pil, pommersk
Røpstorn	Ribsbusk
Sallvaia	Eng-Salvie
Saweknopp	Rosengalle
Segoria	Cikorie
Serinatræ	Syren
Sisarkj	Ager-Snerle
Sjæra	Engskær
Sjæregræz	Hjelme
Sjøførr	Bjergfyr
Skâuâvijl	Skovæbletræ
Skâujorbær	Skovjordbær
Skâuskrabba	Skovæble
Skawgræz	Skavgræs
Skawtahavra	Havre, ikke tærsket
Skorrbinja	Burresnerre
Skorrbinja	Hør-Silke
Skorrbinjer	Ager-Ranunkel
Skræppa	Burre, alle
Skræppa	Skræppe, bredbladet
Slånatorn	Slåen
Smorrblomst	Eng-Kabbeleje
Smorrblomst	Ranunkler, alle
Smorrurt	Ranunkel, langbladet
Smorrurt	Vorterod
Smæjllekotta	Blæresmelde
Snågabrajna	Ørnebregne
Snågaurt	Konval, stor
Soldâtaraknappa	Okseøje, gul
Solvenn	Morgenfrue
Solvenn	Solsikke
Spanskløj	Ramsløg
Sparrisa	Asparges
Spærris	Asparges
Spøl	Tagrør
Staggerløj	Sandløg
Staggerurt	Feber-Nellikerod
Stâsjunkara	Nasturtier
Stâsmoskat	Pelargonie, engelsk
Statât	Mynte, grøn
Stavrløj	Ramsløg
Stavrløj	Sandløg
Stenbrigna	Engelsød
Stikkelsbæratorn	Stikkelsbær
Stikketijstel	Tidsel, lav
Stolt Henrik	Brandbæger, alm.
Stor-Vie	Gråpil
Strânløj	Engelskgræs
Strântistel	Strand-Mandstro
Stømmoer, vijl	Ager-Stedmoder
Stångrosa	Stokrose
Svinabostagræz	Katteskæg
Svinatistel	Svinemælk
Svårtebær	Rævling-bær
Svårthâuda	Lancet Vejbred
Svårtvedje	Tørstetræ
Swânikaguleroer	Skvalderkål
Swinamijla	Gåsefod, hvidmelet
Swinamijla	Svine-Mælde
Swinatijstel	Ager-Skørtidsel
Swinatijstel	Ager-Svinemælk
Sylkjeurt	Valmue
Syra	Skræppe, kruset
Sæ	Sæd, korn
Sæksinia	Snerre, gul
Sæw	Knop-Siv
Sæwævja	Bændeltang
Søldanna,Søldannarod	Svaleurt
Sølkjegræz	Mose Bunke
Sølkjesarkj	Snerle
Sølkjeurt	Trævlekrone
Søvverinstræ	Syren
Tappsjæra	Reseda (farve)
Tijstel	Tidsel, alle
Tjæraurt	Tjærenellike
Toppsjæra	Kongelys, alle
Træâgerkål	Kiddike
Trækorn	Kiddike
Tulipân, vijl	Tulipan, vild
Tæpprawa	Gulerod, vild
Tæpprawa	Røllike
Tøttebær	Tyttebær
Urtakåst	Blomsterbuket
Vajbrødblâ	Vejbred, glat
Valriâna	Læge-Baldrian
Vannanemon	Vandranunkel, alm.
Vannpil	Skørpil
Vannpostinakka	Mærke, bredbladet
Vannpøvver	Ranunkel, nedbøjet
Vedde	Hvede
Vidbøj	Avnbøg
Vidklæwer	Hvidkløver
Vidløj	Ramsløg
Vie	Pil, krybende
Viggasæw	Lyse-Siv
Vijntergrønt	Vedben
Vijntergrønt	Vintergrønt
Vijnternarr	Gækurt
Vijnternarr	Vintergæk
Vijnternarr	Vintergæk
Vijnternarr	Vårgæk
Vinervâun	Venusvogn
Vinngræz	Vindaks
Værsjidaurt	Storkenæb, stinkende
Vårtemilk	Gaffel-Vortemælk
Vårtorn	Korsved
Vårtorn	Vrietorn
Æj	Eg
Æjnjalogg	Okseøje, hvid
Æl, Ælletræ	Rødel
Ællekrak	Ellekrat
Ælnerod	Læge-Alant
Ængeltorn	Æblerose
Ænjaklokka	Klokkeblomst
Ænjasjæra	Skjaller, stor
Ænjastjærna	Engstjerne
Ænjastjærna	Forglemmigej
Ænjasølkje	Trævlekrone
Ænjklokka	Eng-Nellikerod
Ænjpænj	Skjaller, stor
Ænjsjær	Engskær
Ænjzamunka	Djævelsbid
Ævja, Ædja	Tang (opdrevet)
Øzelvång	Kodriver, hulkravet
Åjlenbøj	Bøg
Årsdâlamøj	Skvalderkål
Fugle
Agerhønna	Vagtelkonge
Âgerhønna	Engsnarre
Agerpyta	Vagtel
Agerriksa	Vagtelkonge
Ân	And
Bakkasvâla	Digesvale
Blânke-kniv	Hvinand
Blânkenkniv	Tejst
Blå råg	Sortkrage
Blånæbba	Bjergand
Bofinka	Bogfinke
Bogfinkahøj	Spurvehøg
Boskahøj	Tornskade, rødrygget
Boskajælpa	Bynkefugl
Brokkfâul	Brokfugl
Brunnakka	Brunnakke
Brunnakka	Pibeand
Brunskalla	Munk
Bruus-kop	Hvinand
Bækkjastar	Solsort
Dâua	Due
Dâuehøj	Duehøg
Dâuehøj	Hvepsevåge
Dokkert	Dykand
Dolken	Strandhjejle
Donpap	Dompap
Drâfâul	Trækfugl
Drapgåz	Knortegås
Drivfâul	Storspove
Fâula	Dykænder, fællesnavn
Fiskasnærlinj	Snærling
Fittsmula	Præstekrave, stor
Fjællstaun	Nattergal
Fjærapist	Præstekrave
Fjærapist	Ryle
Floifâul	Trækfugl
Floita	Vadefugle, små
Flojtatuta	Hjejle
Flæskatjiv	Musvit
Gaddiz	Havlit
Gjârekonge	Gærdesmutte
Gjøj	Gøg
Glint	Glente
Gompafâul	Halemejse
Grawgåz	Gravand
Græzân	Ænder,(ruger i græs)
Gråben	Høg
Gråben	Stormmåge
Gråerska,-irska	Tornirisk
Grånakka	Stormmåge
Gråsporr	Gråspurv
Gråvælminj	Bomlærke
Gråvælminj	Kornværling
Gul skra	Skallesluger, stor
Gulskrækkja	Skallesluger, stor
Gulvælminj	Gulspurv
Gåza	Gase
Hâbak	Høg
Hakkespæt	Flagspætte, stor
Hâpax	Tornskade, stor
Haurafâul	Vipstjert
Hawaærska, -erska	Havesanger
Hawfâul	Dykænder, alle slags
Hawrapinkes	Vipstjert, gul, hvid
Horsagjøj	Bekkasin
Hvi(d)sia	Hvinand
Hvi(d)sia	Skallesluger, toppet
Hætting-Tærna	Dougalls Terne
Høj	Høg
Kaja	Allike
Kakatrost	Sangdrossel
Kattøgla	Natugle
Kivio	Kjove
Kjirra	Fjordterne
Kjirra	Hætteterne*
Kjærra	Fjordterne
Kjærra	Sorthætte*
Kjøssebærafâul	Havesanger
Klaeshahn	Havlit
Klaeshahn	Hvinand
Kniva	Hvinand
Kongefâul	Fuglekonge
Kovverân	Taffeland
Krakkøgla	Natugle
Krek(Kruk)-kop	Taffeland
Kråga	Krage
Larka	Lærke
Lâsagjæss	Gæs m. løse fjer
Lijla Måga	Dværgmåge
Lijla Sølvet	Måge, tretået
Lijla Sølvet	Ride
Lynglarka	Toplarka
Lyngpivara	Hjejle
Lyngvrinskinj	Horsegøg
Långviva	Brokfugl
Mula	Alk
Mula	Lomvie, langnæbbet
Muzavitta	Musvit
Nattbagg	Natravn
Oert	Krikand
Perleân	Spidsand
Perlemåga	Sølvmåge
Pivara	Regnspova
Pomeransfâul	Pomeransfugl
Pærka	And
Rajnfâul	Mursvale
Rajnsvâla	Mursejler
Rawn	Ravn
Ringeldâua	Ringdue, stor blågrå
Ringvia	Lomvie, langnæbbet
Rytara	Præstekrave, stor
Rytara	Ride
Rytarinj	Ryle, sortgrå
Røjælpa	Irisk
Røkjinka	Rødhals
Røkjælk	Rødhals
Røkroes	Rødhals
Røtterinj	Måge, tretået
Røtterinj	Ride
Råg	Kornkrage, blå
Råg	Råge
Sânrujla	Præstekrave, stor
Sânrujla	Ryle
Sân-vrifter	Præstekrave, stor
Savfilarinj	Musvit
Savnæbba	Skallesluger
Savnæbba	Skeand
Sijlaperris	Tejst
Simmerinj	Sjagger
Sitronfâul	Pomeransfugl
Sjitafâul	Silkehale
Sjitarinj	Silkehale
Sjitsnappara	Kjove
Sjødâua	Tejst
Sjøhâna	Lom, 3 arter
Sjøhønna	Lappedykker, toppet
Sjølarka	Snespurv
Sjøpoppelgoja	Alk
Skadda	Skade
Skræjkkja	Skallesluger, toppet
Skræjkkj-ân	Skallesluger, toppet
Skuda	Skovdue
Snefâul	Snespurv
Snæra	Misteldrossel
Sporr	Spurv
Sporrahøj	Spurvehøg
Sporrahøj	Tårnfalk
Starr	Stær
Stenjælpa	Digesmutte
Stenjælpa	Stenpikker
Stenjælpa	Vipstjert
Stenpikkara	Vipstjert
Stenpinkes	Vipstjert, hvid
Stokkân	Sædgås
Strânbækkasin	Tinksmed
Strân-høj	Kjove, lille
Strânpivara	Sandløber
Strânrujla	Præstekrave, stor
Strøm-ân	Gråand
Strøm-ân	Stokand
Stråfâul	Vipstjert, gul
Svân	Svane
Svensk bogfinka	Kvækerfinke
Svenska	Grønirisk
Svenskinj	Lom, rødstrubet
Svårthætta	Fjordterne
Svårthætta	Hætteterne*
Svårtkjirra	Sortterne
Søllskrækkje	Skallesluger
Tolk	Rødben
Trâna	Trane
Trappgåz	Knortegås
Træpikkara	Flagspætte
Tællepikkara	Musvit
Tømmalidinj	Fuglekonge
Vajdetitta	Stenvender
Viindrossla	Sangdrossel
Vijlân	Gråand
Vijntermåga	Tretået Måge
Virla	Mudderklire
Viva	Vibe
Ænjasnarra	Engsnarre
Ænjasnarra	Vagtelkonge
Ærinjsfâul	Vagtel
Åbo	Edderfugl
Ålakråga	Skarv
Pattedyr
Ångelmuz	Angelmus
Hunj	Hund
Vyjst	Hund, lille
Kjætta	Hunkat
Kjæjln	Killing
Âgerstaggra	Markmus
Muz (flertal Møss)	Mus
Jyjlkat	Pindsvin
Røtta	Rotte
Ångelmuz	Spidsmus
Fisk og havdyr
Ansiosa	Ansjos
Ædjapytta	Blåmusling
Brillinj	Brisling
Gjædda	Gedde
Hunjfisk	Hundestejle
Pinjstagg	Hundestejle
Slætta	Ising
Kroppa	Karudse
Lajs	Laks
Svelling	Laks, ung, lille
Mossla	Musling
Botta	Pighvar
Sijl	Sild
Skrobba	Skrubbe
Sânrujltes	Smørbutting
Sânrujltes	Sortkutting
Sudara	Suder
Sjælhunj	Sælhund
Âdak	Sælhund
Næbgjædda	Tangsnarre
Tobbis	Tobis
Storje	Tobis
Fisk	Torsk
Sijlakâga	Vandmand
Vannsvavel	Vandmand
Ørada	Ørred
Sigge	Ørred, lille
Minka	Ålekvabbe
Insekter
Særissa	Ager-Fårekylling
Visa	Bidronning
Brøms	Bremse
Bænkjaskrobba	Bænkebider
Spinnjara	Edderkop
Flâua	Flue
Sirissa	Fårekylling
Sirris	Fårekylling
Tossebid	Gordius(latin,slægt)
Græzhoppara	Græshoppe
Firavinjara	Guldsmed
Gjæstaboddsbeara	Guldøje
Hunjaraja	Havloppe
Horsasnorra	Hestebremse
Horsaflâua	Hestebremse
Vispa	Hveps
Skâlmadk	Insekt m. hård skal
Kålsjinjara	Kålsommerfugl
Loppa	Loppe
Grånakka	Lus
Gråbena	Lus
Luz	Lus
Ængra	Maddike (i kød)
Marripyjta	Mariehøne
Lokka	Mejer
Vandlokka	Mejer
Sjinjara	Møl, flyvende
Sjinjara	Natsværmer
Nattbuggara	Natsværmere, store
Madk	Orm, Larve
Grajnja Orm	Sankthansorm
Torrbag	Skarnbasse
Rågafnat	Skovflåt
Snågaspott	Skumcikade som puppe
Elefânt	Snudebille
Sjinjara	Sommerfugl
Frajara	Spindelvæv
Spiflâua	Spyflue
Væggjasijl	Sølvkræ
Hunjaraja	Tangloppe
Mørl, Mærl	Tangloppe
Torrbag	Torbist
Vårtebidara	Vortebider
Tvestarta	Ørentvist
Andre dyr
Eil, Ajla	Igle
Hunjøla	Firben
Jordrøm, -drøn	Klokkefrø
Kongesalamander	Salamander, stor
Læwskræj	Løvfrø
Løngtobbis	Firben
Orm	Slange (alle slags)
Ormslåer	Hugorm
Ormslåer	Stålorm
Pugga	Frø
Rørdrom	Klokkefrø
Snajl	Snegl
Snåga	Snog
Stenjælpa	Snog
Tinjstâvisper	Haletudser
Vannøla	Salamander
Bynavne
Âlinga	Allinge
Ârnâga	Arnager
Hâzle	Hasle
Helipær	Helligpeder
Klæmsker	Klemensker
Najsø	Neksø
Pærsker	Pedersker
Rø	Rø
Rønna	Rønne
Svânikka	Svaneke
Tajlkås	Teglkås
Tajn	Tejn
Tâuta	Tofte
Ypnastâ	Ypnasted
Dâuaodda	Dueodde
Lista	Listed
Nykjærke	Nyker
Mulaby	Muleby
Svårthatt	Sorthat
Tal
Enj	1	Bællinj fijk enj krona	Barnet fik 1 krone
To	2	To lyz på ed bor	2 lys på et bord
Træ	3	Træ grisa løw runt	3 grise løb rundt
Fira	4	Fira pajaer fjantada	4 piger fjantede
Fæm	5	Hanj fijk fæm syp	Han fik 5 snaps
Sajs	6	Kon brøgte sajs kronor på brø	Konen brugte 6 kroner på brød
Sju	7	Ded e ønte løv nu komma sju	Det er ikke lys nu kommer 7
Åta	8	Åta tjøs gâ hon	8 kys gav hun
Ni	9	Ni æble i korrinj	9 æbler i kurven
Ti	10	Ti kanj vi li	10 kan vi lide
Ælua	11	Ælua komma før tal	11 kommer før tolv
Tâl	12	Tal komma ætte ælua	12 kommer efter 11
Trætan	13	Trætan e vist uhæl	13 er vist uheld
Fjaurtan	14	Sjortan rimar på fjaurtan	14 rimer på skjorten
Fæmtan	15	Fæmtan katta på gårinj	15 katte på gården
Sajstan	16	Piblinj ble sajstan	Pigen blev 16
Søtan	17	Horrinj va søtan	Drengen var 17
Atan	18	Du må stemma når du e atan	Du må stemme når du er 18
Nøtan	19	Nøtan år å alri tjøssad	19 år og aldrig kysset
Tyva	20	Kunje man bâra vara tyva	Kunne man bare være 20
Træva	30	Træva år å boer stâdij hos moer	30 år og bor stadig hos mor
Fåra	40	Fåra kronor for vystinj… ded e vilt…	40 kroner for hvalpen… det er vildt
Haltrøs	50	Ve Haltrøs e man kanjse halvaj i livved	Ved 50 er man kanske halvejs i livet
Trøs	60	Hanj e trøs å lid trætter	Han er 60 og lidt træt
Halfjærs	70	Moer fyller halfjærs i dâ	Mor fylder 70 i dag
Fers	80	Hanj hâr enj bil der e Fers år gammal	Han har en bil der er 80 år gammel
Halfæms	90	45 + 45 gjer halfæms	45 + 45 giver 90
Honrada	100	Fâr tjøbte enj ny frak te honrada kronor	Far købte en ny frakke til 100 kroner
Tuzen	1000	Tuzen e ed stort tâl	1000 er et stort tal

Under vores arbejde med bornholmske sange og viser, stødte vi ind imellem på ord vi ikke kendte. Så vi måtte spørge os fra, se i ordbogen eller på Facebook.

Dette fik mig til at samle på bornholmske ord. Og her er samling i alfabetisk rækkefølge. + diverse andet. Denne samling er ikke fuldendt men jeg arbejder videre på den, efterhånden som jeg får tid.

MEN jeg er kun budbringer. Så skyd mig ikke. Alle ord er fundet i blade, bøger, internet og tv. Jeg har ikke opdigtet nogle ord, kun sætningerne. Hvordan ordene så skrives eller udtales, er op til hver enkel. Den diskussion gider jeg ikke bruge tid på her. Tag dem som de er. Dog er du velkommen til at skrive til mig med ord og betydning, hvis du kan se de mangler og hvis der er fejl/mangler i sætningerne. Hjælpsomhed tages imod med kyshånd, hvor negativ kritik kan blive i persones egen mave.

En tanke om “Borrinjholmsk”

Jette siger:

19. august 2018 kl. 19:55

Mine forældre har altid sagt “lårlijt” når noget er sært/mærkeligt/underligt.
“Det va lårligt” eller “han æ lid lårlig”

Den bruger jeg også selv, men da vist ikke med i samlingen. Den skal med.
Mange tak.

Allan

Svar

En tanke om “Borrinjholmsk”

Skriv et svar Annuller svar