Borrinjholmsk

Bornholmsk Dansk Bornholmsk sætning Dansk sætning

Âba Abe Se enj Âba i spajlinj Se en abe i spejlet

Âga Køre Ska vi âga til Rønna Skal vi køre til Rønne

Agga Drille Du må ikkje Agga vystinj, for så bider hanj Du må ikke drille hunden, for så bider han

Agorka Agurk Spis du daj en agorka fro havan Spis du dig en agurk fra haven

Ajl Alt Ajl ded trøbbeled Alt det besvær

Ajlse Altså Ded e ajlse sânt Det er altså sandt

Ajt Hensigt Ded e min ajt å ta te Rønna Det er min hensigt at tage til Rønne

Ajta Adlyde Ves du ikkje vil ajta, får du ikkje nân mâd Hvis du ikke vil adlyde, for du ikke noget mad.

Akkorât Lige Ded va akkorât på tide Det var akkurat på tide

Alja Gylle Hâr du set i alja brånj Har du set i gylle brønden

Alje Alle De e her alje samman De er her alle sammen

Allri Aldrig Ded gjor du allri mer Det gør du aldrig mere

Allti Altid Hanj vil allti hâ en syp endå Han vil altid have en snaps endnu

Âlmingen Almindingen Tâ´r vi te Âllinge ællor Âlmingen Tager vi til Allinge eller Almindingen

Alt Allerede Di kom alt klokkan to De kom allerede klokken to

Ambostuer Forpustet Du e så ambostuer. Hâr du løvved ? Du er så forpustet. Har du løbet

Amma Ligne Hanj ammar sin fâr Han ligner sin far

Andesgår Forgårs Hon tov te Tajn i andesgår Hun tog til Tejn i forgårs

Anj dâ jyl Anden juledag eller påske, pinse Hanj laver honnu syp te anj dâ jyl Han laver honningsnaps til anden juledag

Anjelens Anderledes Hon e nu anjelens Hun er nu anderledes

Anjstâ Andensteds Hunjinj e nu anjstâ Hunden er nu andensteds

Ansajt Ansigt Horrainj trænger te sæva i ansajt Drengen trænger til sæbe i ansigtet

Ansedd (er) Anset Hanj e ansedder i bønj Han er anset i byen

Antererd Forbløffet, bragt ud af fatning Der ble du antererd Der blev du forbløffet

Appârta Mærkelig, særlig Hanj e apârta Han er mærkelig

Arbarmelia Gudsjammerlig Hanj va så albarmelia fattier Han var så gudsjammerlig fattig

Arbja Arbejde Ska hanj ikkle på arbja Skal han ikke på arbejde

Ârnâga Arnager Ârnâga har ed røjerri Arnager har et røgeri

Arri (er) Arrig, vred Kon e arri idâ Konen er vred i dag

Ârtelihe Artig Bællana e ârtelihe idâ Børnene er artige i dag

Astâ Afsted Ska hon ikkje aftâ te banko Skal hun ikke afsted til banko

Âu Også Hanj tov âu konan mæ te bønj Han tog også konen med til byen

Âuerhatt Overstået Nu e meddesmåtet âuerhatt Nu er middagsmaden overstået

Aul Husmands sted Jâg har et ræjtit næt tohestes aul oppa i lyngkântinj. Jeg har et rigtig flot husmands sted oppe i lyngkanten

Aula Pløje Nu kanj vi snârt komma ud å aula. Nu er jorden ved at tørre. Så kan vi snart komme ud og pløje

Âvisstøkkjer Avisartikler Hâr du set âvisstøkkjed Har du set avisartiklen

Awtan Aften Ska vi gå tiligt i sænj i awtan Skal vi gå tidligt i seng i aften

Âza Slæbe Sikkje hanj âsa´er me den staja Sikke han slæber med den stige

Adsäwijn Gerrig, grisk Denj karinj e så adsâwijn Den mand er så grisk

Aftan Se Awtan I aftan ska vi festa I aften skal vi feste

Agene Køren, kørsel Va e ded få enj agene du har Hvad er det får en kørsel du har

Agersölkje Valmue, kornrose Boninj har många agersôlkjer på markinj Bonden har mange valmuer på marken

Aisijng Tilhold, behagelig ophold Hâr du ha`d ed aisijng hos os Har du haft et behagelig ophold hos os

Akselivång Korndriver (blomst) Piblan plukkada en akselivång te sinj moer Pigen plukkede en kornblomst til sin mor

Al (â) Ægte, rigtig Ded e al va jâ sajer Det er ægte/rigtig vad jeg siger

Allara Herligt, superb, bifald, beundring Hanj va ful å allera Han var fuld af beundring

Allarafujller Fuld af alvor, Den som tænker, taler alvorligt Præstijn e så allarfujller Præsten er alvorlig i sin snak

Anakjökk Stakåndet Horrinj e anakjøkk Drengen er stakåndet

Anmoda Anmode Karinj villa anmoda om piblens hån Manden ville anmode om pigens hånd

Antâ Antage Man villa antâ at hon fijk bælla Man ville antage at hun ville få børn

Arribigga Arrig kvinde Karijn hâr enj arribigga Manden har en arrig kvinde

Arrja ærgre, Ærgeligt Ded va så arrja Det var så ærgerligt

Avijllaträ Æbletræ Hoorinj kravalda op i ed avijllatræ Drengen kravled op i et æbletræ

Avijlla hâwa Frugthave med æbletræ Bællana læjada i enj avijlla hâwa Børnene legede i en æblehave

Aggenant (er) Stærk, Smuk, Prægtig Hon e aggenant. Hun er smuk. Hun er prægtig

Akkerdera Aftale, forhandle E`ed enj akkerdera ? Er det en aftale?

Allians Gode venner Hanj va mæ allians Han var med gode venner

Ammelit Passende Hon va ammelit paaklæed Hun va passene påklædt

Ânatrækkj Åndedræt Piblens ânatrækkj va långsamt Pigens åndedræt var langsomt

Âria Usikker fortælling Hanj udgav enj âria Han gav en usikker fortælling

Âuanvænnes Oppe efter sygepleje Hanj e nu âuanvænnes Han er nu oppe efter sygepleje

Âvansfujl (er) Fuld af skøre idéer Karinj e âvansfujler Manden er fuld af skøre ideer

Âvijl Æbletræ Der sto ed âvijl i havan Der stod et æbletræ i haven

Bâ Bade Târ vi på strân å bâ Om sommeren er der mange der bader ved dueodde

Bâga Bage Ska vi bâga en kâga? Skal vi bage en kage

Bakkasvâla Digesvale Der fløjer en bakkasvâla Der flyver en digesvale

Ballra Kvinde, der råber og bruger grove ord Hansa nya konna e en varre ballra Hans`ses nye kone er en værre kvinde der råber og skælder

Ballrada stort spektakel, skrald, dunder Ded lynada å ballrada i nat Jeg har ikke sovet meget i nat, for torden stod og lavede spektakel helle natten

Bardus Hovedkulds, pludselig Hon røj barus inj i ham Hun røg pludselig ind i ham

Bârfittes Barfodet Horrana løvver bârfittes Drengene løber barfodet

Barkenaroa Gulerod Hâzle e kjent for sina barkenaroa Hasle er kendt for sine gullerødder

Barnsli (er) Barnlig Hanj er majet barnsli Han er meget barnlig

Bâza Leder, Chef Jâ ska sjødda nå`d. nu kommer min bâza Jeg skal lave noget. Nu kommer min chef

Befænjd (er) Smittet Bâra jâ inte e befænjd Bare jeg ikke er smittet

Begjejnelse Begivenhed, hændelse Hâr du hørt den sista nya begjejnelse Har du hørt den sidste nye begivenhed

Behava Synes om Behaver du dinj døttermainj ? Ja, hanj e enj majet galanter kar Syntes du om din svorger, Ja han er en meget galant mand

Behawa Beghage Du skal behawa din kona Du skal behage din kone

Beladinj Forlegen Nu gjor du maj beladinj Nu gør du mig forlegen

Besje Besked Fikj du min besje Fik du min besked

Betroninjs Kredit Tjømann gjiver inte længara betroninjs Købmanden giver ikke længere kredit

Bia Vente Du må bia lid Du må vente lidt

Bidda Stykke, bid af brød eller andet Vil du hâ en bidda brø Vil du have st stykke brød

Binja Binde Du mo binja dina sko Du må binde dine sko

Bjabba Kæfte op Ihh hvor hon kanj bjabba Ihh hvor hun kan kæfte op

Bjæda Et bed Hær hâr jâ ed bjæda me løj Her har jeg et bed med skalotter og her en med pastinakker

Bjælan Lille galsindet hund Kanj du ikkje få dænj bjælan te å holle op, ded lyer stygjt. Kan du ikke få den gale hund til at holde op. Det lyder stygt

Bjælan Snakkesalig sur kone Hans konna e en varre bjæla. Hans kone er en værre snaksalig sur kone

Bjær Bjerg Fâr e gået op på ed bjær Far er gået op på et bjerg

Bjæra Bjerge, redde De måtta bjæra en sjømand. Der va falt i hamn De måtte redde en sømand, der var falde i havnen

Blâ Blad Træet taber sina blâ Træet taber sine blade

Blâd Blad, avisen Hâr du læst blâd Har du læst avisen

Blârar Skinner / Stikker i øjnene Naj, se vikkinj finer kjaul hon då hâr fåd. Dænj blârar lânt væk Nej se hvilken fin kjole hun har fået. Den skinner langt væk

Blârar Skinne f.eks solen Solinj blârar i dâ Solen skinner i dag

Blo Blod Hanj slo saj så der kom blo Han slog sig så der kom blod

Bloj (er) Bly, undseelig Hon e så nætter og bloj som en viol Hun er så køn og bly som en viol

Blojes Skamme sig Hanj burde blojes Han burde skamme sig

Blomma Blomst Du ska gje din kona en blomma Du skal give din kone en blomst

Blossa Blusse Bålet blossar Bålet blusser

Blynkja Blinke Du ska inte blynkja te ham. Hanj e enj râzapaz Du skal ikke blinka til ham. Han er en spilopmager

Blædda Kokasse / Kolort Torr fokkana gott å, minj bælli, du hâr trøtt i en koblædda Tør fødder godt af mit barn. Du har trådt i en ko lort

Blæj (er) Bleg E du sjøg. Du e så blæj Er du syg du er så bleg

Blæjfissinj Blegnæbbet E du dårlij. Du e lid blæjfissinj Er du dårlig. Du er lidt blegnæbbet

Blåkujla Bloksbjerg Send konan te Blåkujla Send konen til Bloksbjerg

Bo Butik Hâr du vad i denj bo Har du været i den butik

Bobba Trold Vær ârtelihe, eller komma der enj bobba Vær artig, eller kommer der en trold

Bojomfru Ekspeditrice Hon e enj nætter bojomfru Hun er en køn ekspeditrice

Bojsa Rogn, torske bukser Fiskaran hade bojsa mæ jem Fiskeren havde rogn med hjem

Bojser Bukser Kar´inj hade hol i sina bojser Manden havde hul i sine bukser

Bokjøwt Købt i butik E den kâga bokjøwt Er den kage købt i butik

Bonalâs Bondetamp Kar`inj e enj værra bonalâs Manden er en værre bondetamp

Bonarøssen Rønnebær Bælla. Løv ut å pluk lid bonarøssen te maj Børn. Løb ud og pluk lidt Rønnebær til mig

Bone Bonde Hanj e enj rati bone Han er en rigtig bonde

Bonn Bund Nu kan jâ se bonn´inj på flaskan Nu kan jeg se bunden på flasken

Borkj Birk - Træ Her e enj skov å borkj Her er en skov af birketræ

Bortafrå Udenøs (Tilflytter) Der e nogen bortafrå der flytta inj Det er nogen uden ø`s der flytter ind

Bossinj Hoved Du e så rø’r i bossinj, du hâr nok sjynjt daj enj hællu Du er så rød i hoved, du har nok skyndt dig temmelig meget

Bossinj Rester af halm / korn Kanj du ikkje tâ å riva bossinj sammen ? Kan du ikke tage og rive resterne af halmen sammen

Bosta Børste Her e en bosta. Ræ dit hår Her er en børste. Red dit hår

Brâgara En stor mand Ja, dænj fiskarinj e enj ordenlier brâgara. Ja, den fisker er en ordentlig stor mand

Brân brand Der e brân hoss naboinj. Ring ætte enj brânmanj Der er brand hos naboen. Ring efter en brandmand

Brânter Stejl Enj brânter bakka En stejl bakke

Bravâs Skrammel, affald Hanj hâr så majet bravâs, at der kommer rottor Han har så meget affald at der kommer rotter

Bro Gnide, gnubbe Hanj broer næzan Han gnubber næsen

Broer Gnider Gå nu i sænj, horra, du sidder å broer iven Gå nu i seng knægt, du sidder og gnider øjne

Bruasænj Brudeseng Han har gjort bruasænj`inj klâr Han har gjort brudesengen klar

Bruggla Krølle sammen Hon brugglada pappered sammen å smed `ed i kakluninjen Hun krøllede papiret sammen og smed det i kakkelovnen

Bryggja Brygge f.eks øl Uhh hanj bryggja go´er øl Uhh han brygger godt øl

Bræ Bræt Du e domm som e`d bræ Du er dum som et bræt

Brø Brød Ve du hâ lid brø Vil du have lidt brød

Brøgg Brug Brøgg din egen spâ Brug din egen spade

Brøggluer Krøllet Den sjorta e da hel brøgglura Den skjorte er da helt krøllet

Brøsoppa Øllebrød Jâ behaver ikkje brøsoppa me klompa i Jeg kan ikke lide øllebrød med klumper i

Brøssokker Bolsje Kom her minj bælli, så får du enj brøssokker Kom her mit barn, så får du en bolsje

Brånj Brønd Hâr du set i alja brånj Har du set i alje brønden

Byggja Hanj ve byggja en ny`er lâ Han vil bygge en ny stald

Byjlenbær Blåbær En kâga mæ byjlenbær En kage med blåbær

Byskâga En købt kage Nu ska moer gå te bøinj, så ska I få byskâga, når hon kommer jemm igjæn Nu skal mor gå til byen, så skal i få en købt kage når hun kommer hjem igen

Bæjluer Nøgen, skaldet Hans haud e bæjluer som ed æggj Hans hoved er skaldet som et æg

Bækkjastar Solsort Hør på den bækkjastar, som hon sjønger Hør på den solsort som hun synger

Bäla Lune sig Bællana hâr liggjed å bâlad saj i klævered Børnene har ligget og lunet sig i kløveret

Bælla Børn Se alla de bælla Se alle de børn

Bælli Barn Hon har kunj enj bælli Hun har kun et barn

Bællaajtu (er) Barnagtig Hanj e så bællaajtu Han er så barnagtig

Bænkavæjln Ret af ugens mad rester I awtan tar vi lid bænkavæjin I aften tager vi lidt biksemad

Bænkj Bænk Hon sidder på en bænkj Hun sidder på en bænk

Bær Bedre Jâ hâr e`ed bær Jeg har det bedre

Bæra Bære Hanj må bæra på posana Han må bære på poserne

Bæsinj Storm med sne og slud Decembor kanj værra mæ bæsinj December kab være med storm, sne og slud

Bøja Gnaven / Fornærmet Va står du dær å bøjer forr, se å komm ud å sjødd nâd Vad står du og er fornærmet for, se og kom ud og lav noget

Bølinj Pokker / Fanden Fi for bølinj å fi vor hanj e stygggjer Fy for pokker og fy hvor han er styg

Bølja Bølge Dær e bøljar på havad Der er bølger på havet

Bånge Bange E du bånge for hønan Er du bange for hønen

Bønj By Hanj e ansedder i bønj Han er anset i byen

Bläja Blege, Se bleg ud E du sjøg? Du ser saa bläja ud. Er du syg? Du ser så bleg ud.

Bläjfysa Kvinde med blegt, og dårligt udseende Denj pijan e bläjfysa Den pige er bleg og har dårligt udseende

Blãjfysing Mand med blegt og dårligt udseeende Den karinj e blãjfysing Den mand er bleg og har dårligt udseende

Blärbögg Tykvom, Forædt mand eller dreng Den horrinj e blärbögg Drengen er en tykvom

Botta Fladfisk Horrinj fângede en botta Drengen fangede en fladfisk

Bramma Gøre sig til, Bryste sig Hon ska alti bramma saj Hun skal altid gøre sig til

Brommelbâr Brombær Moer syltada brommelbâr Mor syltede brombær

Bråsvalpad Brat, Pludselig Ded sjette så bråsvalpad Det skete så pludselig

Byjllamoer Hvid prik i en byld/bums Ska jâ trykka denj byjllamoer ud Skal jeg trykke den hvid prik i bumsen ud

Bällatid Barndom, Børneår Minj bällatid va go Min barndom var god

Bällakjyla Et lavt og tykt barn Hanj ej ed bällakjyla Han er et lavt og tykt barn

Böggsula Liden meget tyk forædt kvinde eller pige Hon e ed böggsula Hun er en tyk forædt kvinde/pige

Böser Ond, Slem, Gal Karinj e så böser Manden er så ond/gal

Bâgdâna Være forsinket De e go til bâgdâna De er gode til at være forsinket

Bâgrim Tilbagegang Ded e ed slem bâgrim for ham Det er et slemt tilbagegang for ham

Bajtu (er) Broget Koen e bajtuer Koen er broget

Bâliven Store, udstående øjne Kon har bâliven Konen har store udstående øjne

Barnleja Mad til barselkone Kon ska fø. Så jâ gjir barnleja Konen skal føde. Så jeg giver mad til barselkonen

Barnost Frygteligt (vejr) Sikkje ed barnost Sikke et frygteligt vejr.

Basku (er) Gråblakket (om ko) Koinj e baskuer Konen er gråblakket

Begje Opgive noget Jâ har alri begje Jeg har aldrig opgivet noget

Bemømminj Behændig Hon e så bemømminj Hun er så behændig

Bjabba Kæfte op Ihh nu ska hon bjabba op ijen Ihh nu skal hun kæfte op igen

Bjæde Stykke jord i have Pijan fijk ed bjæde Pigen fik et stykke jord i haven

Bjøgg Byg (kornsort) Boninj e tefræs me sinj bjøgg Bonden er tilfreds med sin byg

Ble te viners Blive til spot Karinj e ble te viners Manden er blevet til spot

Blåkujlla Høj i Østerlars Tâ`r vi te Blåkujlla? Tager vi til Blåkujlla (en høj i Østerlars)

Bojden På landet Ded regnar på bojden Det regner på landet

Broinjkjætta Troldtøj Der e nå`ed værra broinjkjætta på spil Der er noget være troldtøj på spil

Bromla Ko, der opfører sig som en tyr Koinj tror hon e en bromla Konen tror hun er en tyr

Brætt smorr Smeltet smør Uhh brætt smorr på ed majskobla Uhh smeltet smør på en majskoble

Bunkalaw At bo i kollektiv Familian bor i bunkalaw Familien bor i et kollektiv

Byssje Seng Nu går jâ i byssje Nu går jeg i seng

Bæjlu (er) Nøgen fugleunge I røddan ligjer en bæjlu I reden ligger en nøgen fugleunge

Bæzinj Ondt vejr De lovver bæzinj De lover ondt vejr

Bølk Halvvæg i loen Bonninj ska lava enj bølk Bonden skal lave en halvvæg i loen

Bømpestælinj Sted i Lensgårdsskoven Find vajinj te Bømpestælinj Find vejen til …..

Dâ (ejn) Dag Va dâ e´ed Hvilken dag er det

Dajs Klokken Va e dajs Vad er klokken

Dalrar Dingler Du står ju å dalrar, horra, e du sjøger kainsje ? Du står og dingler, knægt, er du syg måske

Dângka Aflive Kjættan e sjøg. Jâ troer a vi bler nøtt te å dânka na Katten er syg. Jeg tror at vi bliver nødt til at aflive den

Darra Ryster. Dirre Hanj darra å skræk Han dirre af skræk

Darrelse (Fizzel) Sky på leverpostej Dær e darrelse på minj mâd Der er sky på min mad

Darrhænder Ryster på hænder af alderdom Hanj e gammal å har darrhænder Han er gammel og har rystende hænder

Datla Dadle, udsætte på Henje har du inte nogged å datla på Hende har du ikke noget at udsætte på

Dâua Due Dær sidder enj dâua på tâget Der sidder en due på taget

Dâuinj Doven Hon e så dâuinj Hun er så doven

Ded Det Ded e dæjlit Det er dejligt

Demme Derfor Ded e demme honj e dâuinj Det er derfor hun er doven

Div Dyb Vannet e div, hær Vandet er dybt, her

Dokka Dukke Pajan smed mæ sin dokka Pigen smed med sin dukke

Domm Dum Hon e så domm Hun er så dum

Dorras Deres E denna taska dorras Er denne taske deres

Dovvel Dobbelt Jâ ve ha en dovvel wiskey Jeg vil have en dobbelt wishky

Drâfâul Trækfugl Nu tar enj drâfâul te syden Nu tager en trækfugl til syden

Drekk op Drik op Drekk op, så ska du få enj drøpp enjnu Drik op, skal skal du få en tår endnu

Drikka Drikka Ska vi drikka et par sypa Skal vi drikke et par snapse

Droz Bundfald Der e kaffedros i koppinj Der er kaffegrums i koppen

Drudas Skæmte, spøge Ded ska du inte drudas mæ Det skal du ikke spøge med.

Dræmma te Slå til Jâ dræmde t’einj , å så nørlada hanj å Jeg slå til en, så nørlede han væk

Dundra Svire (drikke tur) Tar vi på en dundra tur iâutan Tager vi på en drikketur i aften

Duzemânk (er) Utilpas, sløj Næ jâ e lid duzemânk Næ jeg er lidt utilpas

Dynjastâ Møddingplads Hanj røg i minj dynjastâ Han røg i min møddingeplads

Dyza Sove Lægj daj nu ner å dyza Læg dig nu ned og sov

Dæmmenså Basta Ded hâr jâ sajt, Dæmmenså Det har jeg jo sagt, basta

Dænj Den Dæjn e inte go Den er ikke god

Dænja Denne Dænja e bedra Denne er bedre

Dætta Dette Dætta høra du inte fro maj Dette høre du ikke fra mig

Dæv Døv E du dæv Er du døv

Dæwlahætta Rappenskralle Hon e enj værra dævlahætta Hun er en værre rappenskralle

Dø Tager død på Holl nu op me å slaves, du târ ju dø på’einj Hold nu op med at slås, du tager jo død på en

Døblø Blodsamling (under huden) Hanj slo saj og fikj enj døblø Han slog sig og fik en klemmelus

Dølla Skjule, holde hemmeligt Kan du dølla`ed Kan du holde det hemmeligt

Dømmeløggan Påskeugen Nu e`ed snart dømmeløggan Nu er det snart Påskeugen

Dønnar Torden i det fjerne Ded dønnar i norr Det tordner i det fjerne, i nord

Døppa Sovs, dyppelse Kanj jâ få lid døppa te kantoflorna Kan jeg få lidt sovs til kartoflerne

Dørrakâr Dørkarm Hannj slo haud inj i enj dørrakâr Han slå hoved ind i en dørkarm

Døtter Datter Enj nætter Døtter du hâr En pæn datter du har

Dålsada Klosede Bællana e så dålsada Børnene er så klodsede

Dolsa Dovne, Smøle Horrinj e så dolsa Drengen er så doven

Domma Døvstum Karinj e domma Manden er døvstum

Drabba (Mand)Være langsom, gå og smøle Hanj e drabba Han er langsom

Draddhasa (Kvinde) Være langsom, gå og smøle Hon e draddhasa Hun er langsom

Duggas Der falder dug Ded duggas på græ`sed Der falder dug på græsset

Dÿrka Blive dyrere, Stige i pris Denj kjol bâra dÿrka Den kjole bliver dyrere

Däjggjes Forkælet barn, Kæledægge Denj bællinj e dores däjggjes Den unge er deres kæledægge

Dämm Mængde Der e en dämm snø Der er en mængde sne

Däwlast Mareridt Jâ hadde däwlast Jeg havde mareridt

Däwlskaw Djævelskab, Spøgeri Ded e någet däwlskaw Det er noget djævelskab

Dögg Dug, Borddug Læg dögg på bored Læg dug på bordet

Dölla Skjule, Hemmeligt Hâr du nå`d å dölla Har du noget at skjule

Döller Doven, Sløv, Langsom, Lad Hon e så döller Hun er så doven

Dömnijng Mening, Omdømme Hon ska passa på sit dömnijng Hun skal passe på sit omdømme

Dönna Torden Der e dönna i luftinj Der er torden i luften

Dönnasjy Tordensky Dær e dönnasjy på himelen Der er tordensky på himlen

Döppa Dyppelse, Sauce Hâr du lid döppa til kantoflerna Har du lidt sovs til kartoflerne

Dössen Et dussin Jâ hâr dössen æggj Jeg har et dussin æg

Dalkes Person der går sløvt Kârinj går å dalkes Manden går sløvt

Dallbâg Forside på svinets hals

Dâmajn Morgentøvejr Des e ræti dâmajn idâ Det er rigtig morgentøvejr idag

Dâuestol Kornblomst Boninj har manga dâuestola på mârken Bonden har mange kornblomster på marken

Di sælle Gårdejerfolkene

diggedâr Underlige gebærder Sikkje enj diggedâr Sikke en underlig gebærden

Dommedera Kommandere, Irettesætte Hon dommedera alti mæ maj Hun kommendere altid med mig

Draddhâz En, der taber alting Horrinj e enj draddhâz Drengen er en der taber alting

Drudas Skæmte, spøge Ded ska du ikkje drudas mæ Det skal du ikke spøge med.

Duzemânk (er) Træt, Utilpas Jâ e lid duzemânk Jeg er lidt utilpas/træt

Døinj Genfærd Hâr du set e`d døinj Har du set et genfærd

Eddernæjla Brændenælde Tâ ikkje på denj eddernæjla Tag ikke på den brændenælde

Edja Tang på strand Fi vor denj edja lâutar Fy hvor den tang på stranden lugter

Enbâr Udelukkend Ded e enbâr minj sjyl Det er enbart min skyld

Enjhijlu Mange, en hel del Hon har enjhijlu bælla Hun har mange børn

Enjstâ Et sted Vystinj e hær enjstâ Hunden er her et sted

Ensammer Ensom Hanj e så ensammer Han er så ensom

Enj En Enj kansje flera En, kanske flere

Eina Formaa, Være i stand til, Overkomme Kanj du Eina det Kan du overkomme det

Eita Ægte, (om personer) Det e ganska eita Det er ganske ægte

Eitakvijnna Ægtehustru Des e mink eitakvijnna Det er min ægtehustru

EitaManj Ægtemand Det e mine eitamanj Det er min ægtemand

Enetapp Enebærbusk Så går vi runt om enj enetale, enetale Så går vi rundt om en enebærbusk

Ej (er) Øm i tænderne Jâ e så ejer Jeg er så øm i tænderne

Ejn knævær Lille mandsperson Hans e enj knævarmer Han er en lille mandsperson

Ellestingeren De underjordiske konge Ellestingeren e konge å de underjordiske Ellestingeren er konge af de underjordiske

En re Beplantet mark skel Boninj hâr enj re Bonden har et beplantet mark skel

enj dundra Kraftig kvindfolk Han e ed dundra Hun er et kraftigt kvindfolk

Enj gjera Det nederste af en skjorte

Enj gjønkel Bylt Vagaboninj gjik mæ enj gjønkel Vagabonden gik med en bylt

Enj harra 4 fed garn

Enj niva Så meget der kan være mellem 2 fingre Hon tov enj niva salt Hun tog lidt salt mellem 2 fingre

Enj sagga Langsomt kvindfolk Kon e ed sagga Konen er et langsomt kvindfolk

Enj sjinjara Sommerfugl Dær e enj sjinjara Der er en sommerfugle

Enj spåmanj Uverhæftig person Hanj e enj spâmanj Han er en uverhæftig person

Enjhijlu En hel masse Dær en enjhijlu turistor Der en en hel masse turister

Et grøssen 144 stykker Jâ hâr enj grøssen grisa Jeg har 144 stykker grise

Enj bonaryna En gammel so Bonjen villa sæjla sinj bonaryna Bonden ville sælge sin gamle so

Ejn dæktara En løgnhals Hon e enj værra dæktara Hun er en værre løgnhals

Enj løvvenasjytt En vagabond Dær går enj løvvenasjytt på gâdan Der går en vagabond på gaden

Fajlenes fod Gravid Hon e på fajlenes fod Hun er gravid

Faninj Fanden Faninj ta maj Fanden tage mig

Faninjatromma Rappenskralde Hon e en værra faninjatromma Hun er en værre rappenskralle

Fanjkinj Fanden For fanjkinj vor jorred ont For fanden hvor gør det ondt

Fâr Far Min fâr e på arbeij Min far er på arbejdet

Fara Fare (afsted) Nu ska du inte fara astâ Nu skal du ikke fare afsted

Fâra Fare Der e ingan Fâra. Kom bâra Der er ingen fare. Kom bare

Farres Larme uregerligt Bællana farres Børnene larmer uregereligt

Farru (er) Lige ved Jâ va farru å stårta, så glat e`d Jeg var ligeved at styrte, så glat er det

Farsk Fersk Lajsinj e farsk Laksen er fersk

Fâstlan Fastelavn Klæ du daj ut te fâstlan Klæd dig ud til fastelavn

Fatti (er) Fattig Hanj e så fatti Han er så fattig

Fâua Fuge Fylj den fâua ud Fyld den fuge ud

Fâza Fart Hannem e dær injen fâza ver Ham er der ingen fart ved

Figgafagga Pakkenelliker Ajla hendes figgafagga Alle hendes pakkenellikker

Firafittes Firspring Hanj va i ful firafittes Han var i fuld firspring

Firavinja Guldsmed (Insekt) Dær fløj enj firavinja Der fløj en guldsmed

Firk En fire i et kortspil Jâ spellada spâr firk ud, og dæng stok makkerinj me essed Jeg spillede spar 4 ud og den stak makkeren med essed

Fiskasø Fiskesuppe Fi for en styggor fiskasø Fy for en styg fiskesuppe

Fiskje Efterår Ætte sommar, komma fiskje Efter sommer kommer efterår

Fislønkad Lunken (Om temperatur) Suppan e fislønkad Suppen er fislunken

Fiza Lydløs prut Fi, du hâr fessad. Ded lautar ila! Fy du har pruttet. Det lugter stygt

Fjællstaun Nattergal Hør på enj fjællstaun Hør på en nattergal

Flabbatas Kæphøj / Fræk Skamma daj, dinj flabbatas Skam dig, din frækkert

Flabbatass Flab, uforskammet person Hanj e enj værra flabbatass Han er en værre uforskammet person

Flakkar En fod Koss vor e du sjidinj om flarkarna. Hâr du vad i dynjapusinj ? Kors hvor er du beskidt på fødderne. Har du været i….

Flarka kradse i jorden Hønsen gjik å flarkada for å hitta madka Hønsene gik og kradsede i jorden for at finde mad

Flarka Spjætte med benene Hanj ble galinj å flarkada å Han blev gal og spjættede med benene

Flarra Rive itu Då horrinj hoppada ner å træed, komm hanj te å flarra sina bojse Da drengen hoppede ned fra træet, kom han til at rive sine bukser itu

Flarra Flænge (F.eks i tøj ) Dær e enj flarra i bojserna Der er en flænge i bukserne

Flâua Flue Dø denj flâua Dræb den flue

Flina Grine ondskabsfuldt Du ska ønte flina å maj Du skal ikke grine ondskabsfuldt af mig

Flissa Fnise Du ska ønte flissa å maj Du skal ikke fnise af mig

Flojbor Klapbord Vor står mit flojbor Hvor står mit klapbord

Flækkja Flække Av.. Jâ fikj enj flækka i min tanj Av.. Jeg fik en flække i min tand

Flærka Drive omkring Horrinj så jâ flærka Drengen så jeg drive omkring

Flødd Fløde Jâ ve ha flødd te mijn kaffa Jeg vil have fløde til min kaffe

Flå korkstykke der bindes på sildegarn Har du enj flå på garned Har du et korkstykke på garnet

Fnatta Arbejde hårdt/ skynde sig Vi må fnatta på, ves vi ska ble færdie te medda Vi må arbejde hurtigt, hvis vi skal værre færdig til middag

Fnâza tølperagtige mandfolk, ustyrlige drenge Hanj sto å fnâsada saj å va ræjti ulielier Han stod og tølperagtig og var rigtig ulidelig.

Fobojl Fodbold Ska vi spilla fobojl Skal vi spille fodbold

Foje Næsten ikke, knap nok Jâ hâuser`ed foje Jeg husker det knap nok

Fondass Måde, facon, manér Ded går inte på dænj fondass Det går ikke på den facon

For Før Hon ska ind for maj Hun skal ind før mig

Fordâzad Forslæbt / udslidt Hajn hâr slævad på arbeij, å nu e hanj fordâzad Han har slæbet på arbejdet, og nu er han udslidt

Fordæggja Forkælet Piblinj e så fordæggja Pigen er så forkælet

Forfundrad (er) Tømmermænd Uhh jâ har forfundrad Uhh jeg har tømmermænd

Forfærra Forskrække Du må inte forfærra bællana Du må ikke forskrække børnene

Forgat Glemt Jâ hâr forgatt å kjøvva stikker Jeg har glemt at købe stikker

Forgjædda Glemme Nu må du ønte forgjædda maj Nu må du ikke glemme mig

Forgjøjemaj En bedyrende ed i lighed med fårbainjemaj Om hon e jemma ? Ded ved jâ forgjøjemaj ikkje Om hun er hjemme? Det ved jeg gudhjælpemig ikke

Forgrysa saj Forundre sig Hon må forgrysa saj Hun må forundre sig

Forgryza saj Forbavses Hon e forgryza Hun er forbavses

Forhâua Fortryde Nu ska hon inte forhâua Nu skal hun ikke fortryde

Forhauad Angre / Fortryde Jâ knabbada te enj, å ded hâr jâ forhauad Jeg slog til en og det har jeg fortrudt

Forhobbad (er) Medtaget Vystinj e så forhobbad Den lille hund er så medtaget

Forkle Forklæde Pibel. Tâ dit forkle på Pige. Tag dit forklæde på

Forpjøskad Forpjusket Vodden kanj ded varra, a du e så forpjøskad Hvordan kan det værre du er så forpjusket

Forra Før Dæng dær hâr jâ alri set forra Den der har jeg aldrig set før

Forrinj Førend Ded gjore jâ forrinj Det gjorde jeg førend

Forstøgga Forvride Har du forstøggad din flakka Har du forstuvet din fod

Fortainj Træt, medtaget, udaset Jâ hâr âsad hela dânj, så jâ e helt fortainj Jeg har knoklet hele dagen, så jeg er helt medtaget

Forvats Forhånd (på) Hâr du jort ded på forvats Har du gjort det på forhånd

Fost Først Hanj va fost i rækkjan Han var først i rækken

Fostninj Begyndelse Tâ`ed fro fostninj Tag det fra begyndelsen

Fraja Fri, bejle Hanj tov ud fo å fraja Han tog ud for at frie

Frambi Forbi Hon ramta frambi Hun ramte forbi

Frammada Gæster Vi ska hâ frammada i autan. Vi skal have gæster i aften

Framtid Forår Ded e så dæjlit når ded e framtid Det er så dejligt når det er forår

Frynja Rynke på næsen Hanj lâutar så man må frynja Han lugter så man må rynke på næsen

Frøst Frost I nat va`ed frøst I nat var det frost

Frøstbeddinj Kuldeskær Hon e så frøstbeddinj Hun er så kuldeskær

Frøstjyllinj Kuldeskær person Hon e så frøstjyllinj Hun er så kuldeskær

Fæggjas Kissemisse, kysse Ska vi fæggjas lid Skal vi kysse lidt

Fæjes Skynde sig, haste Fæjes daj nu. Skynd dig nu

Fækjødd Oksekød Fæsøa mæ fækjødd Suppe med oksekød

Fælâ Kostald Fâr e ude i vor fælâ Far er ude i vores kostald

Fæstenøl Trolovelsesgilde Vi ska te fæstenøl Vi skal til trolovelsegilde

Fæsø Oksesuppe Uhmmm i âutan ska jâ ha fæsø Ummm i aften skal jeg have oksesuppe

Fæzelit Forfærdelig meget Jä savnar hende så fæzelit Jeg savner hende så forfærdelig meget

Følla Følge Vystinj ve alti følla maj Hvalpen vil altid følge mig

Førd (er) Tilflytter De e nân førdere De er nogle tilflyttere

Førvejslannes Forvekslende de lignar førvejslannes hinannen De ligner til forvekslende hinanden

Fåje lille, ubetydelig Ded e enj fåje ting å skriva skattaskema Det er en ubetydelig ting at skrive skatteskema

Fåje Næppe / knap nok Ded ved jâ fåje Det ved jeg næppe

Fâlia Meget, Særdeles, Overmåde Ded e fâlia got Det er meget godt

Farja Farve Sikkje enj farja du hâr i howd sikken en farve du har i hoved

Farja Fare, Gris der føder Soinj ska farja Gris skal føde

Farras Larme, Buldre, spektakel Hon ka bâra farras Hun kan bare larme

Fâster Faster, Fars søster Honj e fâster Hun er faster

Fâst Fast Denj sed`er fâst Den sidder fast

Faun / Fawn Favn Hunj har enj faun ful blomster Hun har en favn fuld blomster

Feila Fiolin Hanj spillada så pent på sinj feila Han spillede så pænt på sin fiolin

Feliaboua Fiolinbue Feliaboua æ nå´ed te en feila Fionlinbue er noget til en fiolin

Fiene Fjende Honj hadde enj fiene i nâbokonnan Hun havde en fjende i nabokonen

Fijngertüta Fingerhætte, Fingerbøl Piblen fijk enj fijngertüta i gawa Pigen fik en fingerbøl i gave

Filkuet Glat, Slibrig Hanj va filkuet som enj ål Han var glat som en ål

Fiskje Efterår Ætte sommar, komma fiskje Efter sommer kommer efterår

Fissla Sladre, Hemmelig bagvaske Honj e go te å fissla Hun er god til at sladre

Fissletüt Fisler, Øretuder

Fissletüta Siges om kvindfolk

Fittefad Fedtefad, Komme i forlegenhed

Fittefår Smøl, Klodrian

Fjäla Fylde i sig, Proppe i sig

Fjälehorn Pølsehorn (et redskab)

Fjäska Trippe, Sokke afsted, gå sagte og let

Flabb Dum, Uforskammet,

Flabbatass Næsvis pige eller kone

Flärka Sprælle med fødderne

Flarra Skramme, Rift

Faninjahætte Arrigt kvindfolk

Farras Skændes og lave larm

Farru (er) Rede, parat

Fauna opp Rive sæd i bunker

Fed mands plage Kløft i Almindingen

Figgafagga Pakkenelliker

Firafittes I fuld firspring

fiskjed Efterår

Fittefår Smøl, Klodrian

Fizlønkad (er) Kuldeslået

Fizzelituta En der insmigrer sig

Fizzla Sladre, bagvaske

Fjântu (er) Pjattet, Fjoget

Fjællstawn Nattergal

Flæmta Gispe efter vejret

Fnâsu (er) Hensynløs, ligegyldig

Fnystra Fnise

Forgrysd (er) Forundret, Forbavset

Forhobbad (er) Medtaget af slid

Forhoua Fortryde

Forkunkla Bringe i urede

Forta Skride rask fremad

Frakk (er) Frem, pralende

Frânglu (er) Fregnet

Frejera Spindelvæv Dær e frejera i krågana Der er spindelvæv i krogene

Fryna At rynke på næsen Du ska ikkje fryna Du skal ikke rynke på næsen

Fæjes Flirte (kys og kram) Ska vi fjæes Skal vi kysse og kramme

Fæsø Oksesuppe Fâr fijk fæsø te awtan Far fik oksesuppe til aften

Gâda Gade Jâ bor på denna gâda Jeg bor på denne gade

Gaddelig Rigelig Hanj fijk gaddelig mæ mâd Han fik rigelig med mad

Gajlnerojs Overstadig fyr Fløt denj ko. Dær kommer en gajlnersojs Flyt den ko. Der kommer en overstadig tyr

Gâla Gale, råbe skrige Hanj kan gâla Han kan skrige

Galant Fin / nydelig Enj galanter manj. En galant pibel. En fin mand. En nydelig pige

Gallra Sortere Du ska gallra blommarna Du skal sortere blomsterne

Galnarojs Vildbasse Hon e enj galnarojs Hon er en vildbasse

Gammajls-åjler Alderdom Du når âusa denj gammajls åjler Du når også den gamle alder

Gamstajn Kalv Koinj fikj enj gamstajn Koen fik en kalv

Gâst Spøgelse Har du set ed gâst Har du set et spøgelse

Gâul Gavl Huzet har enj gâul Huset har en gavl

Gâuls , på på vid gab Dorran står på Gâuls Døren står på vid gab

Gawnsgo Tjenstvillig Hanj e gawnsgo Han er tjenestevillig

Gjâre Gærde Dær e ed gjâre runt om huzed Der er et gærde rundt huset

Gje Give Kan du gje maj enj tjøs Kan du give mig et kys

Gjeddabuk Gedebuk Hanj lignar enj gjeddabuk Han ligner en gedebuk

Gjemijl (er) Gavmild Honj e så gjemijl mæ tjøssor Hon er så gavmild med kysser

Gjerru (er) Arbejdsom, flittig Hanj e vel nok gjerru Han er vel nok arbejdsom

Gjessvassi (er) forkommende Fâulana e så gjessvassi Fuglene er så forkommende

Gjewtefarru Giftefærdig (pige) Hon e nu gjewtefarru Hun er nu giftefærdig

Gjijle Gilde Nu târ vi te gjijle Nu tager vi til gilde

Gjimmene Gemmested Jâ har et got gjimmene Jeg har et godt gemmested

Gjorra Gøre Jâ hâr nok å gjorra Jeg har nok at gøre

Gjorra Gørre Du ska gjorra va jâ sajer

Gjorra ota Stå tidligt op I mârn ska vi gjorra ota, vi ska ju ner te dâmparinj å tâ mod fâr I morgen skal vi stå tidligt op, vi skal til færgen og tage imod far

Gjorrviddinj Videbegærlig Hon e så gjorrviddinj Hun er så videbegærlig

Gjykkelmâgara Spøgefugl, spasmager Hanj e vel nok enj værra gjykkelmâgara Han er vel nok en værre spasmager

Gjynkel Byldt Honj bæra på enj gjynkel Hun bære på en byldt

Gjædda Gætte Kan du gjædda va ded e Kan du gætte hvad det er

Gjædda (en) Gedde Hanj fangada enj gjædda Han fangede en gedde

Gjæjl Gæld Hanj har enj stor gjæjl Han har en stor gæld

Gjæjla Gælde Ded kan inte gjæjla Det kan ikke gælde

Gjærna Gerne Du må gjærna tjøssa maj. Sa hon Du må gerne kysse mig. Sagde hun

Gjæstabodd Selskab Jâ ve gjærna ha gjæstabodd Jeg vil gerne have selskab

Gjæstar Gæster Nu komma der gjæstar Nu kommer der gæster

Gjæv (er) Gæv Hanj e væl nok gjæv Han er vel nok gæv

Gjæzlinj Gæsling Der løvvar enj gjæzlinj runt i havan Der løber en gæsling rundt i haven

Gjøj Gøg Hør enj gjøj der kukkar Hør en gøg der kukker

Gjøkkelmâgara Gøgler I tivli va der en gjøkkelmâgara I tivoli var der en gøgler

Glâna Glo, stirre Stå ønte å glâna på maj Stå ikke og glo på mig

Glâriven Briller Jâ hâr tabt mina glâriven Jeg har tabt mine briller

Glâsara Glarmester Rudan språk. Ringj ætte enj glâsara Ruden sprang. Ring efter en glarmester

Glosatter Rasende Hanj ble helt glosatter, då jâ sâ hanj va domm Han blev helt rasende da jeg sagde han var dum

Glæ Glæde Ded ve glæ maj å se daj Det vil glæde mig at se dig

Glømminj Glemsom Hanj e så glømminj Han er så glemsom

Gnaddri (er) Gnaven Hon ble så gnaddri Hun blev så gnaven

Gnaggla Gnave Ska vi hâ gnaggla ben i dâu Skal vi have gnavebven i dag

Gnorra Knurre Vystinj liggjer å gnorra Hvalpen ligger og knurre

Gnå Lille arrig tingest Hon e en varre gnå Hun er en lille arrig tingest

Go Gud Go boer i tjærkan Gud bor i kirken

Goer God Vor e du goer Hvor er du god

Goll Gulv Jâ hâr vaskad goll Jeg har vasket gulv

Gonn Såmænd så… E du svøltij. Naj gonn, jâ hâr ævent fåd mâd Er du sulten. Nej såmæm så… Jeg har lige fået mad

Gosinjad Godhjertet Hon e gosinjad Hun er godhjertet

Grajn Fin Pajan e så grajn Pigen er så fin

Grân Smule Der e enj gran or Der en en smule ord

Grinja Rækværk, gitter Hanj satta grinja runt huzed Han satte rækværk rundt om huset

Grota Prale Hanj ka væl nok grota Han kan vel nok prale

Grunju (er) grublene, tankefuld Va sidder du å grunjuer på Hvad sidder du og grubler på

Grynkla Klynke, småklage Bællastumpinj lå å grynkla lid Barnet lå og klynkede lidt

Gryza Gru, forskrækelse Ded va da enj gruza film Det var da en grulig film

Græzænkj Græsenkemand Nu ble hanj græzænkj Nu blev han græsenkemand

Grøzzlu (er) Grynet Jâ syntes grøddan e grøzzlu Jeg syntes grøden er grynet

Gråhajl Kampsten Denj gråhajl e stor Den kampsten er stor

Gråv Grøft Hanj falt i en gråv Han faldt i en grøft

Gujl Guld Hon fikj enj gujl tjæda å karinj Hun fik en guld kæde af manden

Gæssby Indbyde Ska vi gæssby nâboenj te kaffa Skal vi indbyde naboen til kaffe

Gånga Gynge Bælla elskada å gånga Børnene elskede at gynge

Gångstogga Gående (efter sygdom eller barns første gang) Bællastympinj e lid gångstogga Barnet er lidt vaklende

Gåza Gase

Gallra Sortere, Udsøge

Galnarojs Vild dreng

Galtaspragla Stenbæk (plante)

Gamstajn Kalv

Gâst Genfærd

Gesvassi (er) Beleven, Forekommende

Gjelikk Rask, Kvikt

Gjemmene Det øverste af en sæk

Gjeru (er) Meget arbejdsom

Gjimfujl Det dobbelte af en håndfuld

Gjorrviddinj Videbegærlig

Gjæstby Gæsteværelse

Gloffa Hoste

Glosa Være spydig

Gniddra Smågrine

Granj (er) Med flotte farver

Grinja Jerngelænder

Gromma Mørkne (om vejret)

Grynkla Småklynke

Gulinj Stor sten i havet

Gå å kåga Være hoven med næse i sky

Gå å læza Gå til præst

Gårdrønt Yngste søn på gården

Gubba Olding. Fabelvæsen. Se enj gubba. Gubban kommer å tar daj Se en olding. Uhyret kommer og tager dig

Hâ Have Jâ ve hâ en nya cykel Jeg vil have en ny cykel

Habba Bide, snappa Pas på vystinj intte ve habba Pas på hvalpen ikke vel bide

Hadde Havde Hanj hadde pænja nok Han havde penge nok

Hâga Hage Hanj va enj pen manj mæ krafti hâga Hanvar en pæn mand med kraftig hage

Hagga En flot fyr (nedsættende) Pilaboninj e væl nok einj hagga, som altid ska visa saj Pilebonden er vel nok en flot fyr, som altid skal vise sig

Hajl Hagl Der falt hajl ner i dâj Der faldt hagl ned i dag

Hâla Trække, drage Du må ønte hâla tjættinj i hâlan Du må ikke holde katten i halen

Halldan Sløj Ded e lid halldant me maj Det er lidt sløjt med mig

Halldan Middelmådig Familjan e lid halldan Familien er lidt middelmådig

Halsbinje Halstørklæde Horran bânt sit halsbinje Drengen bandt sit halstørklæde

Hâna Hane Hanj e ena hâna i hønsaflokkan Han er ene hane i hønseflokken

Hanj Han Hanj e enj manj Han er en mand

Hânkle Håndklæde Tâ hânkle mæ på strân Tag håndklæde med på stranden

Hâr Har Hâr du hajl te bøssan Har du hagl til geværet

Harda Tøve / vente Harda lid, du hâr altid så stræinjt Vent lidt, du har altid så strengt

Hâred Har det … godt, fint Jâ hâred got Jeg har det godt

Harmse Harmfuld Jâ bler så harmse Jeg bliver så harmfuld

Harra Harve Boninj ska ordna sinj harra Bonden skal ordne sin harve

Haska Klatre Bællinj haskar op i træed Bærnet klatre op i træet

Hat Haft Jâ hâr hat det så got Jeg har haft det så godt

Hâua Hue Hâus hâuan te halsbinje Husk huen til halstørklæde

Hâud Hoved Oppa i haud Oppe i hoved

Hâupina Hovedpine Konan hâr hâupina ijen Konen har hovedpine igen

Hâusa Huske Du ska hâusa din hâua Du skal huske din hue

Hawbrynja Strandkant Ska vi lægjde os i hawbrynjan Skal vi lægge os i strandkanten

Helu Masse Her e enj helu bælla Her en en masse børn

Hez (er) Hæs Hon e så fæzzli hez Hun er så frygtelig hæs

Hijnja Nå, indhente Kan du hijnja bussinj Kan du nå bussen

Hitt Fundet Jâ hâr hitt min hâua Har du fundet min hue

Hitta Finde Kan du hitta dina bojser Kan du finde dine bukser

Hitte Fandt Jâ hitte bællana ve hoddan Jeg fandt børnene ved Udhuset

Hivad Se dårlig ud / Skrante Hanj e sløjer å hâr gåd å hivad i långa tider Han er sløj og har gået og skarntet i lang tid

Hodda Udhus Jâ hitte bællana ve hoddan Jeg fandt børnene ved Udhuset

Hojensint Hyacint Her får du enj hojensint å maj Her får du en hyacint af mig

Hojla Holde Kan du hojla denna for maj Kan du holde denne for mig

Hojøst Tale fint / fornemt Hanj snakkar hojøst Han snakker fornemt

Holl Hul Der e holl i dina bojser Der er hul i dine bukser

Hondans Pokkers Ded e då livæl hondans Det er da alligevel pokkers

Honnu Honning Ska du hâ enj honnu syp Skal du have en honning snaps

Hoppenoller Æblerskiver Moar bâger hoppenoller Mor bager æblerskiver

Horra Dreng Ded da hondas til Horra Det er da pokkers til dreng

Horraknadrinj Magteløs dreng Bællinj e enj horraknadrinj Barnet er en magteløs dreng

Hosamm (er) Fornem Hon e så hosamm Hun er så fornem

Hozza Strømpe Der e holl i din hozza Der er hul i din strømpe

Hozzenål Stoppenål Moar hâr tabt sinj hozzenål Mor har tabt sin stoppenål

Huinjta torrt Savne mad Bællana måtte huinjta torrt hela dânj Børnene måtte savne mad hele dagen

Hujnta Mangel Jâ har hujnta på benklædar Jeg har mangel på benklæder

Hunj Hund Enj Hunj kaldes å så enj vyst, hvis denj e liten En hund kaldes også en vyst, hvis den er lille

Hunjaraja Havloppe I aljan læver der hunjaraja I algen lever der også havlopper

Hunjøla Firben Horrana fångada hunjøla Drengene fangede firben

Hut Lystre Vil du så hut, dinj knaddrinj Vil du så lystre, din stump

Huz Hus De bor i ed nætter huz De bor i et pænt hus

Huzakâta Usselt hus De bor i enj huzakâta De bor i et usselt hus

Hyvans Hurtigt / nemt Ded gjik hyvans me å komma jemm Det gik hurtigt med at komme hjem

Hyvens Gevaldigt Ded går hyvens got Det går gevaldigt godt

Hæjla Hælde Kan du hæjla enj syp op te maj Kan du hælde en snaps op til mig

Hæjlu (er) Dejlig, pragtfuld Ded e nonna hæjluer bælla Det er nogle dejlige børn

Hællømøssa Allehelgensdag Ded e snart hællømøssa Det er snart Allehelgensdag

Hælsa Hilse Kan du ikkje hælsa Kan du ikke hilse

Hælsa (en) helbred Min hælsa e ikkje goer Mit helbred er ikke godt

Hælten Halvdelen Hælten å vært Halvdelen af hvert

Hænnu Behændig Ded gjor hon så hænnu Det gør hun så behændigt

Hænnua Dygtig til sit arbejde Ajla mina bælla e hænnua. Alle min børn er dygtige til arbejde

Hævl Høvl Ska horrinj hâ nonna hævl Skal drengen have nogle høvl

Høda Truer med hænderne Hanj hødada ad maj å gâlde Han truede ad mig og galte

Høddrar Ryster af kulde E du sjøger, Du sidder ju å høddrar Er du syg. Du sidder og ryster af kylde

Høddrar Skutte sig af kulde Uhh jâ høddrar maj Uhh Jeg skutter mig

Hønna Høne Enj hønna lâ ikkje nok æggj En høne lagde ikke nok æg

Høra Høre Kanj du ikkje høra, horra Kan du ikke høre mig, dreng

Høsta høste Nu ska vi høsta mârken Nu skal vi høste marken

Høstagjijle Høstgilde Ætte høstan e i lân, holda vi høstagjijle Når høsten er i laden, holder vi høstgilde

Hånnløst Kaste med ting uden at vide, hvor de ender Hainj tâu, va hanj kunje få fat i å slo hånnløst me’ d Han tog vad han kunne få fat i og kastede rundt med det

Hånslångara Håndlanger Harinj tov sina hånslångara mæ te gjijle Han tog sine håndlagere med til gilde

Hårpajs Harpiks Grântræ`ed gâv hårpajs fro saj Grantræet gav harpiks fra sig

Habba Bide

Habbeligrâs Barsk og bidende i sin tale

Hagga Finmand

Hallnad (er) Fællesskab

Halstøddinj Dreng på ca 14 år

Hâmpa saj Klæde sig uordentlig

Hâmpahuller Lavninger i Pedersker

Harda Tøve

Harrabrer Bred over skuldrene

Harrens hænner Plettet Gøgeurt

Hâuse Hastigt

Hawbårn Havkanten

Hawraknækkja Meget talende kvinde

Haws Vås, Vrøvl

Hispedehasp Uden ord

Homma Flytte sig

Houaro Ro i sindet

Hunjøla Firben

Hæggja Vise omsorg for

Hæjlued Kakkelovnskrogen

Hæru (er) Spættet

Høl Fordybning i vandløb

Håananj rynemaj Uvejr med hagl og torden

I faggana Er på vej, står for døren Gjæstarna e i faggana Gæsterne er på vej

I åns Før, for et øjeblik siden Hanj va hær i åns Han var her før

Ibâg Bag ved Hon sto ibâg karinj Hun stod bag ved manden

Iblann Sommetider, undertiden Iblann e`ed sjov Sommetider er det sjov

Idâ I dag Idâ e været got I dag har været godt

Idå Ud af Kanj du tâ æblerna idå posan Kan du tage æblerne ud af posen

Ijen Igen Gjor det inte ijen Gør det ikke igen

Ijl (en) Ild Dær e ijl i auinj Der er ild i ovnen

Ijnjen Ingen Ijnjen ve va dær sjete Ingen ved hvad der skete

Ikkje Ikke Ves du ikkje vil ajta, får du ikkje nân mâd Hvis du ikke vil høre efter, får du ikke noget mad

Ilæl Alligevel Jâ vil ilæl gjærna tjøssa daj Jeg vil alligevel gerne kysse dig

Im (enj) Damp Dær komma im fro kannan Der kom damp fra kanden

Imæl Imellem Dær kom nå`ed imæl Der kom noget imellem

Ina forr Bange for Jâ inar forr a vi får rajn Jeg er bange for vi får regn

Inj Ind Kom så inj Kom så ind

Injmâri (er) Snedig, udspekuleret Hon e så injmârier Hun er så snedig

Innjan Inden Kom inj innjan ded regnar Kom ind inden det regner

Iva (et) Øje Jâ fikj nåd i mit iva Jeg fik noget i mit øje

Iven Øjne Gå nu i sænj, horra, du sidder å broer iven Gå nu i seng, dreng. Du sidder og gnider dine øjne

i rykkjatâl I ubestemte perioder Ded sjer i rykkjatâl Det sker i ubestemte perioder

Igna Frygte for Ja ded vil jâ igna Ja det vil jeg frygte for

Ijlasedder Forhekset Hanj e som ijlasedder Han er som forhekset

Ilidevæl Forbavelsesudbrud Ilidevæl, skræj moer ilidevæl, skreg mor forbavset

Ima Dampe Dær kom ima ud å grydan Der kom dampe ud af gryden

Injsjøg (er) Syg af mavepine Hanj ble så insjøg Han blev så syg af mavepine

Jâ Jeg Jâ å min kona Jeg og min kone

Ja min sjænka Ja minsandten Ja min sjænka om du fikj rat Ja minsandten om du fik ret

Jarn Jern Hon mangler jarn i sit blo Hun mangler jern i sit blod

Jarta Hjerte Mit jarta tehøra daj Mit hjerte tilhøre dig

Jâulbør Trillebør Hon gjik mæ sin jâulbør Hun gik med sin trillebør

Jawn Jævn Joren e nu jawn Jorden er nu jævn

Jawn me I samme plan, niveau Joren e jawn me fliserna Jorden er nu i niveau med fliserne

Jaøl (et) Forlovelsesgilde Ska hon holla jaøl Skal hun holde forlovelsesgilde

Jimm (et) Hjem Nu târ vi jimm Nu tager vi hjem

Jimmgjewt (en) Medgift, brudeudstyr Ska karinj betala jimmgjewt Skal manden betale medgift

Jimmsk Halvdum Ihh. Vor e du jimmsker Ihh hvor er du halvdum

Jyjl (en) Jul Nu e`ed snart jyjl Nu er det snart jul

Jyjlagass Julehygge Snart ska vi hâ jyjlgass Snart skal vi have julehygge

Jyjlkat Pindsvin Der liggja enj jyjlkat onder blainj Der ligger et pindsvin under bladende

Jælpa Hjælpe Ska jâ jælpa daj Skal jeg hjælpe dig

Jøs Se godt ud Se enj jøsser kar Se hvor godt ud han ser

Jøssa saj Pynte sig Ska hon jøssa saj Skal hun pynte sig

Jøsses I..du alt forbarmende Jøsses vor e hanj pen I du alt forbarmende hvor er han pæn

Jøttar Vipper / vugger Hon går altid å jøttar så unjelit me ænnanj Hun går altid og vugger så underligt med enden

Jawnsies Ved siden af hinanden Di sâd jawnsies De sad ved siden af hinanden

Jiskersens Du godeste Jiskersens Du godeste

Jomfru Krum Lærerinde i Rønne Hadde du Jomfru Krum i skolan Havde du Jomfrum Krum i skolen

Jomfrustykjed Areal i Ibsker Hank kjøbte jomfrustykjed Han købte arealet i Ibsker

Jormånad Jordsmon

Jylahalm Julegilde Nu târ vi te jylahalm Nu tager vi til julegilde

Jylalæwa Julebrød Hon bâgte jylalæva Hun bagte julebrød

Jørnsa grøna ansjajt 23. april I morn e´d Jørnsa grøna ansjajt I morgen er det 23. april

Jøtta Løfte Hank gâv henne ed jøtta Han gav hende et løfte

Kaffedroz Kaffegrums Moar ve ikkje hâ kaffedroz i vaskinj Mor vil ikke have kaffegrums i vasken

Kâge Kage Moar bâger Kâga te kaffen Mor bager kage til kaffen

Kaja Alikke (Fugl) Enj Kaja e enj pena faula En Allike er en pæn fugl

Kajla Kalde Moar ve kajla på bællana Mor vil kalde på børnene

Kaklun (enj) Kakkelovn Kaklunenj e værmer Kakkelovnen er varm

Kammers Et kammer Bællana liggjer i kammersed Børnene ligger i et kammer

Kanj Kan Veddan kanj ded varra. Hvordan kan det værre

Kanj Kan Kanj du jælpa maj Kan du hjælpe mig

Kantofla Kartoffel Fâr e uda å henta kantofla te midda Far er ude og hente kartofler til middag

Kântu (er) Kantet Plâdan hâr nonna skærpa kântuer Pladen har nogle skarpe kanter

Kappes (enj) Fyr, kæreste Hon hâr enj pen kappes Hun har en pæn kæreste

Kapsion Kaution Huzed røj på kapsion Huset røg på kaution

Kar Mand Hær komma minj kar Her kommer min mand

Kar Vigtig, overlegen Du ska ikkje varra så kar i snudan Du skal ikke være så vigtig i snuden

Kâr Kar Ve du gje maj ded stora kâr Vil du give mig det stor kar

Kârarækkja Tallerkenræke Hent en Kâra i Kârarækkja Hent en tallerken i tallerkerækken

Karra Snitte i små stykker Hâr du karrad løjen Har du snittet løget i små stykker

karsvâusen Giftefærdig (pige) Pajan e nu karsvâusen Pigen er nu giftefærdig

Kâsta Smide, kaste Kanj du Kâsta bollinj te maj Kan du kaste bolden til mig

Kastrål Kasserolle Der sto en gryda, ed painjejarn å en kastrål Der stod en gryde, et pandejern og en kasserolle

Kattajaw Hasteværk Karinj gjiver maj stress mæ ded kattajaw hanj hâr Manden giver mig stres med det hasteværk han har

Kjâul (enj) Kjole Hon e nætter mæ den kjâul hon har på Hun er pæn med den kjole hun har på

Kjela Kæle Bællijn må gjerna kjela mæ vystijn Barnet må gerne kæle med den lille hund

Kjesam (mer) Bedrøvet Hon e så kjesam ætte hanj gjik Hun er så bedrøvet efter han gik

Kjijla Kilde Du må ønte kjijla maj Du må ikke kilde mig

Kjinka Kaste Horran ble så arrier, a hanj kjinkada me enj sten Drengen blev så gal, at han kastede med en sten

Kjita (en) Spand Tâ enj kjita vand mæ Tag en spand vand med

Kjiv å´d Ked af det Han ble âu så kjiv å`d Han blev også så ked af det

Kjyjlemilk (en) Bollemælk Fost fikkje vi ju kokter fesk, å bâgætte fikkje vi kjylemelk Først fik vi kogt fisk og bagefter fik vi bollemælk

Kjyla Melbolle Suppa mæ kjyla e got Suppe med melboller er godt

Kjylj Kulde sikke ejn kjylj vi hâr Sikke en kulde vi har

Kjæjhosta Kighoste Åh bællijn hâr få`d kjæjhosta Åh, barnet har fået kighoste

Kjæjln (enj) Killing Kjættan hâr få`d kjæjln Katten har fået killing

Kjæl (enj) Kedel Sætter du kjæl vann auer te the Sætter du en kedel vand over til the

Kjælinj Kælling ihh denj domma kjælinj Ihh den dumme kælling

Kjælinjabør Modvind Ded e hårt å cykla i kjælinjabør Det er hårdt at cykle i modvind

Kjælka (enj) Kælke Bællana villa ud au kjælka Børnene ville ud og kælke

Kjænja Kende Kanj du kjænja ham ijen Kan du kende ham igen

Kjænjedom (enj) Kundskab Hanj hâr så majet kjænjedom Han har så meget kundskab

Kjærest (enj) Kæreste Hon ve hâ ham som kjærest Hun vil have ham som kæreste

Kjærka Kirke På søndaj ska vi gå i kjærka På søndag skal vi gå i kirke

Kjærna (enj) Kerne E dær kjærna i frugtijn Er der kerner i frugten

Kjærregår (enj) Kirkegård Nu ligjer han på en kjærregår Nu ligger han på en kirkegård

Kjæssa en ketsjer til at fange noget med Vor e minj kjæssa ? Hvor er mit fiskenet

Kjætta (en) Hunkat Kjættan hâr få`d kjæjln Hunkatten har fået killing

Kjæwt (enj) Kind Hon kjøsta ham på denj ena kjæwt Hun kyssede ham på den ene kind

Kjæwtavarpa Grødske Moer kåger grød au brøgger sin kjæwtavarpa Mor koger grød og bruger sin grødske

Kjøkka Tåge, dis Dær e kjøkka i loften, bara ded ikkje bler rågg Der er tåge i luften, bare det ikke bliver

Kjølna Fyrer op Ded e rællia kâlt. Vi bler nøtt te å kjølna Det er frygtelig koldt. Vi bliver nødt til at fyre op

Kjøra Køre Så nu ska vi kjøra te Hâzle Så nu skal vi køre til Hasle

Kjøra rawkâna Rutsje nedad på røven Bællana kjøra rawkâna på bakkan Børnene rutsjer på røven ned af bakken

Kjøs (enj) Kys Gji maj et kjøs Giv mig et kys

Kjøssa Kysse Ska vi inte kjøssa Skal vi ikke kysse

Kjøvva Købe Moer e i bøjn få å kjøvva brø Mor er i byen for at købe brød

Klaun Kort reb Ejn klaun kanj holla vystijn Et kort reb kan holde hvalpen

Klava Klage, sladre Hanj løvver altid å klavar Han løber altid og sladre

Klavapinj Klavepind Klave – lave – lakkepinj, raven fujl å pølsesjinj Klave-lave-lakkepind, røven fuld af pølseskind

Klen (er) Spinkel Hon e så klen Hun er så spinkel

Klikk Klat af noget blødt Må jâ ikkje få enj klikk smorr i grødinj Må jeg ikke få en klat smør i grøden

Klikk Et lille smæld Ded gâ ed lided klikk då jâ trajte klokkan op Det gav et lille smæld, da jeg trak klokken op

Klokka (en) Klokke Va e klokkan Hvad er klokken

Klæva Klodsmajor Du e enj sâbrians klæva, du ikkje kanj slå ed søm i Du er en fandes klodsmajor, du kan ikke slå et søm i

Klævsjijd Klodsmajor Du e ejn klævsjijd Du er en klodsmajor

Klæwet Kløvet Hâr du klæwet bræjnne Har du kløvet brænde

Kjølit Koldt Ded e lid kjølit i dâ Det er lidt køligt i dag

Kløpfisk Klipfisk Bottor å kløpfisk Fladfisk og klipfisk

Kløppa (en) Klippe Hon sto på kløppan au så ætter ham Hun stod på klipperne og så efter ham

Kløz Klump af et eller andet. Jâ kunje ikkje hâ grødinj, for dær va stora kløz i Jeg kunne ikke have grøden, for der var store klumper i

Kløz (enj) Jordklump Dær e ejn stor kløz i gårrijn Der er en stor jordklump i gården

Knabba Banke på, slå på en Jâ troer, a der va nân der knabbada på darren. Jeg tror at der er nogle der banker på dørren

Knabba En god portion Om marninj får jâ maj en go knabba hauragrød Om morgen får jeg mig en god portion havregrød

Knadring en der er lille af vækst Senenj knadring som daj ska ikkje stå dær Sådanne en lille stump som dig, skal ikke stå der

Knarr en knast i et træ Ded bræd dær vil jâ ikkje hâ, ded e ju folt me knarra Det bræt der, vil jeg ikke have, det er fyldt med knaster

Knul Knold Hon hadde ejn stor knul i nakkajn Hun havde en stor knold i nakken

Knul (enj) Knude, hævelse Hanj hâr en knul på hån Han har en hævelse på hånden

Knækkja Knække Kan du knækkja grenan Kan du knække grenen

Knævær (enj) Undermåler, lille mand Han e ejn liten knævær Han er en lille undermåler

Knøddersten (ejn) Småsten Jâ hâr knøddersten i stævlan Jeg har småsten i støvlen

Koll Kulde Hon e så koll som ejn isbjørn Hun er så kold som en isbjørn

Kolør Farve Hon har ikkje nå`d kolør i haud Hun har ikke nogle farve i hoved

Komfelut Konvelut Læg breved i ejn komfelut Læg brevet i en konvolut

Komma op idi´ed Komme galt afsted eller skændes Bâra hanj ønte komma op idi`ed Bare han ikke kommer op og skændes

Komma saj Tage på i vægt Hon hâr komma saj Hun har taget på i vægt

Komma te Blive født Jâ komm te om vinjterinj Jeg blev født ved vintertid

Kondevita (en) Åndsnærværelse Hon e ønte kondevita Hun er ikke åndsnærværelse

Konna Kone Jâ å minj konna Jeg og min kone

Konner Koner Dær e flera konner Der er flere koner

Kopattaryzma Kaprifolium Dejn e så nætter dejn dær kopattaryzma Den er så pæn, den der kaprifolium

Korera Helbrede Doktorijn kunnje korera ham Doktoren kunne helbrede ham

Korr (enj) Kurv Hon hâr æggj i sin korr Hun har æg i sin kurv

Kos (enj) Kurs, retning Sjømanj hadde dejn rætije kos Sjømanden har den rette kurs

Koss Kors Koss i krokka vor hon skavar saj Kors i krukke hvor hun skaber sig

Koss i lidemaj væl Kors Koss i lidemaj væl vår fâr va nagger

Koss i læl Kors Koss i læl, vor hanj då skavada saj

Kossinj Frossen i finger eller tæer Horrijn e kossinj i fingra å tæer Drengen er frossen i fingre og tæer

Krâda saj Modstridig Hon e væl nok Krâda saj Hun er vel nok modstridig

Krajtur Kreatur Krajtur gå på markijn Kreatur går på marken

Krakk (enj) Underskov, krat I skauv å krakk I skov og krat

Kratta Klatre Bællijn e go te å kratta Børnene er gode til at klatre

Krâu (enj) Kro Ve du mæ på krâu Vil du med på kro

Kravla Vikle, smøge Hanj kravlada bojsarne opp Han smøgede bukserne op

Krisk (er) Vammel Hanj e så krisk Han er så vammel

Kriva Krybe Horraijn kan kriva dær ner Drengen kan krybe derned

Krivvel å kratt Møje og besvær Horraijn kan kriva dær ner mæ krivvel å kratt' Drengen kan krybe derned med møje og besvær

Krægla Mundhugges, kværulere Hon e onskavsfuijl å går altid å kræglar Hun er ondskabsfuld og går altid og mundhugges

Krønna Rømme sig Hanj hâr en pugga i halsen au går au krønna Han har en tudse i halsen og går og rømmer sig

Krøssa Knuse Moer krøssada nona sokkerbedda Mor knusede nogle sukkerknalder

Kråga (en) Krage De forbannada krågaer De forbannede krager

Kråguer Kroget Hanjs fingra e så kråguer Han fingre er så kroget

Krakka sijl Ristet sild i kakkelovn Krakka sijl smâger got Krakked sild smager godt

Kun Først Hanj kom kun i går Han kom først i går

Kunja Kunne Kunja du mojn komma hær Kunne du mon komme her

Kunje Kunne Kunje du mojn komme hær Kunne du mon komme her

Kuta Kludre Sikje nogged kuta Sikke noget kludre

Kæmpa (enj) Kæmpe Hanj fijk ejn kæmpa fisk Han fik en kæmpe fisk

Kåjl (er) Kold Hon e så kåjler Hun er så kold som en isbjørn

Kåjlebøtta Forlæns kolbøtte Hun lavada ejn kåjlebøtta på joren Hun lavede en forlæns kolbøtte på jorden

Kaffedrivara Snaps efter kaffe Manjana tov lid kaffedrivara Mændene tog en snaps efter kaffen

Kalladajns Mælke ret Horrinj fijk kalladajns Drengen fik en mælke ret (grød)

Kaperøllika Folkedans De gijk te kaperøllika De gik til folkedans

Karadolk Lille mandsperson

Karolius Skær ved Listed

Karsnudader Kæphøj

Kâsa Gå klodset, skødeløst

Kâst 4 stk. sild

Kattaiven Små arter af Forglemmigej

Kattajau Hasteværk

Kattamorra Hjemmelavet legetøj

Kattasværra Leg på isen

Kattaørn Klippe ved Allinge

Kattøggla Natugle

Kjita Spand

Kjylemåns Frostperiode

Kjæjllnj Killing

Kjælinjabør Modvind

Kjælinjatænner Kodriver (blomst)

Kjænjespâg (er) Har let ved at genkende

Kjæppstok Del af arbejdsvogn

Kjæra Bede indtrængende

Kjøddtønjan Stor sten i havet

Kladd Gammelt klædningsstykke

Klæw Brændeklos

Klæwhuz Hus i Østerlars

Knarr Knast i træ

Kniggla Vaklende gang

Knøddersten Småsten i vejbelægningen

Kopattaryzmer Kaprifolier

Krâda Gammel hest

Krak Lille, lav skov

Krakkaballra Snakkesalig kvinde

Krikk Gammel dårlig gående mand

Krunekar Stor, flot mand

Krusekâga Julebrød

Krøk Skrantende person

Krømpa Kortspilregnskab

Krångla Kværulere

Kåsaknajl Fiskegrund ved Arnager

Kåsatøjed Fiskegrund ved Arnager

Lided Et lille barn Hâr du hørt, a Lârs Pærska hâr fåd ed lided Har du hørt at Lars Pærska har fået et lille barn

Lâ Lade (Stald) Fâr e uda i Lâ Far er ude i laden

Lagna Opløses Honnyinj lagna i sypijn Honningen opløses i snapsen

Lajerstâ Gravsted Hon lâ enj buket på lajerstâ Hun lagde en buket på gravsted

Lajnta Længes Hon lajnta ætter honom Hun længes efter ham

Lajs Laks Fiskaran hada fångad lajs Fiskeren havde fanget laks

Lajsa (en) Lektie Horrinj fijk saj enj lajsa Drengen fik sig en lektie

Larka Lærke Larkan e kommed Lærken er kommet

Larrit Lærred Dær e holl i larrit sækkijn Der er hul i lærred sækken

Lâurda Lørdag I dâ e`ed lâurda I dag er det lørdag

Lâuta Lugte Kanj du lâuta fiskijn Kan du lugte fisken

Lawa Lave Vil du lava minj cykel Vil du lave min cykel

Lâzuer Laset, pjaltet Hanj e så lâzuer Han er så laset

Le Kant, led, retning Du ska gå denj le Du skal gå i den retning

Ledda Led, låge Ve du åbna leddan Vil du åbne lågen

Lemydier Smidig Hanj e så lemydier, så enj skujlle tro, a hanj va tjive Han er så smidig så en skulle tro han var tyve

Lid lidt Hâr du lid tid te maj, sa pajan Har du lidt tid til mig, sagde pigen

Lida på Stole på Ded kanj du stola på, saj horrinj Det kan du stole på, sagde drengen

Lidinj Lille Bællinj va ganska lidinj Barnet var ganske lille

Liggja Ligge Hon kunje inte liggja i sænjen Hun kunne ikke ligge i sengen

Liva Lyve Du ska inte liva for maj, horra Du skal ikke lyve for mig, knægt

Livæl Alligevel Hanj gjored livæl Han gjorde det alligevel

Lojnprost Løgnhals Dinj forbaskada lojnprost Din forbaskede løgnhals

Lojntromma Løgnhals Din forbaskada lojntromma Din forbaskede løgnhals

Lojta Lygte Fâr lysta mæ sinj lojta Far lyste med sin lygte

Lokka Lykke Ded e lokkan å få saj en tjærst Det er lykken at få sig en kæreste

Lunago (er) Lunefuld Uhh hon e så lunago Uhh hun er så lunefuld

Luzablødda Lille kraftig regnbyge Dær kom sørma enj luzablødda Der kom sørma en lille kraftig regnbyge

Luzagâda Ryg (på et menneske) Hanj fijk dask på sinj luzagâda Han fik slag på sin ryg

Luzarævka Lusekrog (Skældsord) Holl nu kjæft, din hælvedes luzarævka. Hold nu kæft din helvedes lusekrog

Lyes Lytter Hanj sto å lydes i portinj, då jâ komm jemm Han stod og lyttede i porten, da jeg kom hjem

Lyes te Lytte med skeptis Hon lyes te, va pajan sa Hun lyttedes med skeptis til, hvad pigen sagde

Lykkja Løkke Kan du lava enj lykkja te tyrinj Kan du lave en løkke til tyren

Lyz Lys 2 lyz på ed bor 2 lys på et bord

Læggja Lægge Fâr går au ve læggja saj Far går og vil lægge sig

Læj Lig Læj stilla, sâ hon te karinj Lig stille, sagde hun til manden

Læja Lege Bællana ve bâra læja Børnene vil bare lege

Læje Lige E denj bræddan læje Er det bræt lige

Lælle Varsomt, sagte Hon snakte så lælle a man skullje lytta go ætte Hun snakte så sagte at man skulle lytte godt efter

Lær Læder Hanj hada lær bojser på Han havde læder bukser på

Læwa leve Læwar du ennu Lever du endnu

Læwa (enj) Læbe Hendes ena læwa darrada Hendes ene læbe dirrede

Læza Læse Hon sâd i enj stol å villa læza i enj bog Hun sad i en stol og ville læse en bog

Læzebælli Konfirmand Horrinj ska snârt vara læzebælli Drengen skal snart være konfirmand

Løddabojser Hængerøvs bukser Ded e inte pænt at horrana hâr løddabojser Det er ikke pænt at drengene har hængerøvs bukser

Løjne Læ Hon sto i løjne for vinden Hun stod i læ for vinden

Løjta Lygte Fâr lysta mæ sinj løjta Far lyste med sin lygte

Løn (er) Lodden Hon e hel lodden på ben Hun er helt lodden på benen

Løtt Byrde, løft, Tungt løft Uha. Ded e for løtt te maj Uha. Det er for tungt løft til mig

Løva Løbe Fâr kanj ikkje løva å fånga koinj Far kan ikke løbe og fange koen

Løvenasjøtt Ustyrlig Koinj e så løvenasjøtt, Ded e framtid Koen er så ustyrlig. Der er forår

Løvvebasjytt Vagabond Dær gijk enj løvvebasjytt på lannavej Der gik en vagabond på landevejen

Løvved Løbet Veddan kanj ded varra, a du e så ambostuer. Hâr du løvved ? Hvordan kan det være du er så forpustet. Har du løbet

Lång Lang Denj kæppinj e lång Den kæp er lang

Långlajd (er) Langagtig i ansigtet Dær ble du långlajd i haud, va Der blev du lang i ansigtet, va

Lårlønkad Lunken (Om temeratur) The vanned e lårlønkad The vandet er lunken

Labatter Fødder

Laggna Opløses (sukker i kaffe)

Lajlaplugga Æbelsort

Lajsa Lektie

Lausurt Gul okseøje (blomst)

Lemydi (er) Smidig, bøjlig

Lissinj Lille

Lobbaholl Sumpet sted i skov

Lorja Fladbundet båd

Lætthænd (er) Venstrehåndet

Lævskræj Løvfrø

Læwahuzed Hus i rutsker

Lødda Klippe får

Løvvenasjytt Vagabond

(I) marken På besøg Ska vi ikkje gå i marken i autan, moer ? Skal vi ikke gå på besøg i aften, mor?

Mâd Mad Ska vi ikkje snârt hâ mâd. Jâ e svølten Skal vi ikke snart have mad. Jeg er sulten

Mâdafåninj Spisning Vi ska te mâdafåninj klokkan tål Vi skal til spisning klokken tolv

Mâdago en der laver god mad og ikke er kneben med den Kon på Hollagårinj e enj hællu mâdago. Konen på Hollagård laver dejlig og masser af mad

Mâdakarpa Madkasse Hon smute hanjs mâdakarpa Hun smurte hans madkasse

Mâdatid Spisetid Nu e`ed mâdatid Nu er det madtid

Madk Orm, larve Hâr du enj madk på kroinj Har du en orm på krogen

Madkådinj Mølædt Hendes tjaul va hel madkådinj Hendes kjole var helt mølædt

Mâdmijl Gavmild med mad Moar e så mâdmijl Mor er så gavmild med maden

Mâdurtahawa Køkenhave Moar e uda i mâdurtahawan Mor er så gavmild med maden

Mâdurter Grøntsager Moar hænter mâdurter Mor henter grøntsager

Magga sammen Sætte noget sammen, f.eks et brev Jâ må præve å magga ed brev sammen te´inj Jeg må prøve at sammesætte et brev til en

Majt Magt Hon hâr majt auer hanom Hun har magt over ham

Mâlurt Malurt Fâr plokkada Mâlurt te en syp Far plukkede malurt til en snaps

Mariblomma Bellis Dær vovsada mariblomma på markjen Der voksede Bellis på marken

Maripyjta Mariehøne Bællinj fânt enj maripytta Barnet fandt en mariehøne

Markløst Uden for vej og sti Vi gjikke markløst frå kjærkan ner te skolan Vi gik uden for vej og sti fra kirken til skolen

Mârn Morgen Go mårn lilla moar God morgen lille mor

Mârnmål Morgenmad Fâr spisa mârnmål Far spiser morgen mad

Marsa marchere, gå af sted, gå Han tau sækkinj på nakkajn, å marsada å. Han tog sækken på nakken og marvherede afsted

Me Med Ska du me te tjøvmanj Skal du med til købmanden

Meddesmål Middagsmåltid Klokkan tâl, târ vi meddesmål Klokken tolv får vi middagsmad

Men Kun Hainj e men lidinj Han er kun lille

Mena om Holder af Hon e en go pibel. Jâ mener majed om na Hun er en god pige. Jeg holder meget af hende

Mena om Holde af (Jeg elsker hende) Jâ mena om na` Jeg holder af en

Mijl Mild Hanj e så mijl Han er så mild

Mijnstinj Yngste i familien Hon e mijnstinj Hun er den yngste i familien

Milk Mælk Bællana drâk milk Børnene drak mælk

Misunjse Misundelig Hon bler så misunjse Hun bliver så misundelig

Moer Mor Nu komma moer Nu kommer mor

Molka Malke Pajan e i lâ å molka Pigen er i laden og malker

Mollesjøsk (er) Nedtrykt, surmulende Moer bliver så mollesjøsk når fâr târ på krâu Mor bliver så nedtrykt når far tager på kro

Mollu (er) Muggen (Brød ost osv) Brød`ed e helt mollu Brødet er helt muggent

Morkj Mørk Om natten e dær hel morkj Om natten er der helt mørkt

Morkjbånge Mørkeræd Hon e morkjbånge Hun er mørkebange

Mosta At støde Pass på, a du ikkje mostar æblen Pas på du ikke støder æblet

Munj Mund Holl dinj munj Hold din mund

Muz Mus Dær e enj muz i lân Der er en mus i laden

Mæljyl Mellemjul Hâr du ferie i mæljyl Har du ferie i mellem julen

Mænjeske Menneske Hanj e nu au ed mænnjeske Han er nu også et menneske

Mænn Kun Jâ gjored mæn fordi jâ vil Jeg gjorde det ku fordi jeg ville

Mæst Næsten Flaskan va mæst fujl Flasken var næsten fuld

Mæstapârt Størstedel Mæstapârt å syppinj va væk Størstedelen af snapsen var væk

Møss Flere mus Nu e dær flera møss i lân Nu er der flere mus i laden

Møssa Ballade, uro Enj Fârlij Møssa En farlig ballade

Målbrøg Sprogbrug Borrinjholmsk e ed fin målbrøg Bornholmsk er et fint sprogbrug

Måna Måne Månan e fremma i Auten Månen er fremme i aften

Månad Måned Vi e i marts månad Vi er i marts måned

Månkera Mangle Månkerar vi nåd Mangler vi noget

Majnsa Sildegarn med tilbehør Fiskaraen hadde sit majnsa Fiskeren havde sit sildegarn

Mâjor Engjord

Maksel Klamphuggerarbejde Hanj lavade ed maksel Han lavede et klamhuggerarbejde

Markløst Gå uden for almindelig vej De gjik lid markløst De gik uden for almindelig vej

Meieradrønt Gilde for mejerne De holt meieradrønt ætter høstan De holdt gilde for mejerne efter høsten

Melpave Mark i Knudsker

Milkatistel Løvetand (blomst)

Moffla Prygle, Slå løs på

Mollesjøsk (er) Surmulende, deprimeret

Mollèt Tabel (lille, stor)

Mollevet En dans (menuet)

Mozzika Skovmærke (plante)

Møjdrøssa Urenligt kvindfolk

Møllenakka Klippeodde ved Svaneke

Møsslijng Pelskrave eller kant

Nabbas Mundhugges Nâboarna nabbas hela tiden Naboerne mundhugges hele tiden

Nâd Noget Fijk du nâd hos doktorijn Fik du noget hos doktoren

Naggu Ond/ondskabsfuld Hunj ble så naggu Hun blev så ondskabsfuld

Naj Nej Naj ve du nu va Nej ved du nu hvad

Najenhora nøgen jomfru Hon va i bâd å va som enj najenhora Hun var i bad og var so en nøgen jomfru

Najinj Nøgen Hon va i bâd å va najinj Hun var i bad og var nøgen

Najl Negl Hanj fijk enj flækkad najl Han fik en flækket negl

Nânj Nogen E dær nânj jemma Er der nogen hjemme

Narrafass Naragtig person Hanj e enj rætig narrafass Han er en rigtig naragtig person

Nâue Næppe Ded troer jâ nâue Det tro jeg nu næppe

Ner Ned Kanj du så komma ner, horra Kan du så komme ned, dreng

Nera Nede Nera i Pærskersen liggjer dær enj går Nede i Pederske ligger der en gård

Niggel Nøgle Hâr du enj niggel te huzed Har du en nøgle til huset

Nikka å Dø Oldamoer e nikka å Oldemor er død

Nikkaløz Leddeløs Hon dansar som va hon nikkaløz Hun danser som var hun leddeløs

Niva Brug af fingerspidser, evt salt Kanj du ikkje drøssa en niva salt i grødinj Kan du ikke drysse en fingerspids salt i grøden

Nobbesahorra Kæledægge Vystijn e bællijns nobbesahorra Hvalpen er børnenes kæledægge

Nogged Noget Hâr du nogged for Har du noget for

Nogginj Nogen Nogginj hâr jo gjort`ed Nogen har gjort det

Nonna Nogle Kansje dær e nonna dær ved nâd Kanske der er nogle der ved det

Noran Nordlig Vinjen e noran Vinden er fra nord

Norr Nord Hanj e gjeft å boer norr på lans Han er gift og bor på nord landet

Norta Småstjæle Horrinj nortada nonna rosiner i spizekammarinj Drengen stjal nogle rosiner i spisekammeret

Nula Sove lidt Jâ e lid halltrætter, så jâ vil nula lid Jeg er lidt halvtræt, så jeg vil sove lidt

Nutijdens Nutidens Nutijdens bælla e forvæntad Nutidens børn er så forvente

Nuul En lille blund Når vi hâr åded meddesmâd, târ vi voss altid enj lidinj nuul Når vi har ådet middagsmad, tager vi os altid en lille blund

Nykommed Nyt og behageligt Ded e nykommed å få hønsasuppa te medda Det er nyt og behageligt at få hønsesuppe til middag

Nytænninj Nymåne I autan e`ed nytænninj I aften er det nymåne

Næbb Næb Hon slo`es mæ næbb å klør Hun sloges med næb og klør

Nætt (er) Køn, pæn Hon e så næt Hun er så køn

Nætter Fin Jâg har en ræjtit nætter pibel Jeg har en rigtig fin pige

Næzeklud Lommetørklæde Hanj var galanter au gâ henje sit næzeklud Han var galant og gav hende sit lommetørklæde

Nøijer Dårlig Åhh jâ e så nøijer Åhh jeg er så dårlig

Nøjer Små skavanker Når enj bler gammel, får enj många nøjer Når en bliver gammel, får en mange skavanker

Nømma Fatte, nemme Æblana e nømma å få fat på Æblerne er nemme at få fat på

Nømminj Let at forstå Horrinj e så nømminj, hanj kunje mæst læza forrinj hanj kunje gå Drengen er så let at forstå. Han kunne næsten læse før han kunne gå

Nømminj Letopfattende Hon e så klåg au nømminj Hun er så klog og letopfattende

Nøp Lige ved Ded va nøpj, a ded skujlle gå galed. Det var lige ved at det skulle gå galt

Nøppinj Nippet Ded va lie på nøppinj, a ded skujlle gå galed. Det var lige på nippet, at det skulle gå galt

Nørl Lidt nedsættende om en der arbejder langsomt Hanj e en værra nørl Han arbejder altså langsomt

Nørla gå, arbejde langsomt Jâ vil nørla en liden tur te Hânsen. Jeg vil gå langsomt en lille tur til Hansen

Nåli (er) Ynkelig, syg, elendig Åhh jâ e så nåli Åh jeg er så elendig

Nåsammer Sløj, ynkelig Jâ synes du ser lid nåsammer ud. E du sjøger ? Jeg syntes du ser lidt sløj ud. Er du syg

Nagg (er) Nøgen Pajan sto hel nagger Pigen stod helt nøgen

Narkjinj Begærlig Hanj va så narkjinj Han var så begærlig

Nattlyz Krokus Dær sto nattlyz på boret Der stod krokus på bordet

Nâuehænn Med nød og næbbe Ded va lie nâuehænn Det var lige med nød og næppe

Nidder Garn til sildenet Fiskarejn hadde nidder Fiskeren havde garn til sildenet

Noldus Fiskegrund ved Rønne

Nul Blund, Lille søvn Fâr tâ´r enj nul Far tager en blund

Nøjer Skrøbeligheder Dær e så majet nøjer i moers vetrinaskav Der er så meget skrøbeligheder i mors vitrineskab

Nøppehuz Hus i Rø Mormor boer i Nøppehuz Mormor bor i Nøppehus i Rø

Nøssel En der arbejder men ikke udretter meget Hanj e enj nøssel Han er en der arbejder men udretter ikke meget

Nårta Raspe Du ska ikkje nårta nå´ed her Du skal ikke raspe noget her

Ojn Ung Vor e hon ojn Hvor er hun ung

Ojsa Økse Hent maj min ojsa Hent mig min økse

Omgångsmænnjeske Fattiglem Hanj e ed omgångsmænnjeske Han er en fattiglem

Onsinjad Ondsindet Vystinj e onsinjad Hvalpen er ondsindet

Opp i di`ed Uenige Vi va opp idi`ed Vi var uenige

Oppa Oppe Oppa i haud Oppe i hovedet

Oppendawad Opstemt Jâ e helt oppendawad Jeg er helt opstemt

Oppenholler Æbleskiver Moer lawar goa oppenholler Mor laver gode æbleskiver

Oppidi Pilfinger Bællinj e en værra oppidi Barnet er en være pilfinger

Opplokkad Kød og kartofler branket på en pande Vi fikj opplokkad te unjarna (aftenmad) Vi fik biksemad til aftensmad

Oppsnudad Storsnuet, næsvis hon e så oppsnudad Hun er så næsvis

Opptojad Optøet E tjøet fro frysaran opptojad Er kødet fra fryseren optøet

Oppvigling Oprør. Ophidset til modstand Så nu gjor konan oppvigling Så nu gør konen oprør

Opsternâsi (er) Trodsig, opsætsig Svigermoer e så opsternâsi Svigermor er så trodsig

Opsyn Udseende Hon har ed nålit opsyn. Bara hon inte e sjøg Hun har et ynkeligt udseende. Bare hun ikke er syg

Orstæv Ordsprog Jâ kan ed got orstæw Jeg kan et godt ordsprog

Ota Ofte komma du ota her Kommer du ofte her

Otast Oftest Jâ kommer otast her Jeg kommer oftest her

Ovver Over vandet til f. eks København Jâ hâr ikkje vad ovver i många år Jeg har ikke været over i mange år

Oasâninj Sandstrækning på Hammeren Oasâninj e ve Hammaranj Oasen er ved Hammeren

Olagrân Ganske lidt Bâra olagrân Bare ganske lidt

Oles bæstemoer Sten på stranden ved Ypnasted

Olja Trug til kreaturvanding E dær vann i ed Olja Er der vand i et trug

Onkel og tante 2 klipper ved Aarsdale

Oppendauad (er) Oprømt, kåd, vild Hon fikj ed par syp å ble hel oppendauad Hun fik et par snaps og blev helt vild

Oppsyn Udseende (især ansigt) Hon hâr ed nætter oppsyn Hun har et pænt udseende

Opviglara Urostifter De e nonna opviglara De er nogle urostifter

Orstæw Mundheld Ded e bâra ed orstæw Det er bare et mundheld

Ouanrè Overdel til en vogn eller andet

Paja Pige på landet Enj paja tjæner på enj går En pige tjener på en gård

Pâl Tyk stok Hanj slo te tyrinj mæ enj pâl Han slog til tyren med en tyk stok

Palta på saj Klæde sig i meget tøj Ded e kålt. Hanj hâr paltat på saj Det er koldt. Han har klædt sig i meget tøj

Palthest Klatkage Moer bâgta palthest Mor bagte klatkage

Panja Pande Hon fijk ed tjøs på sin panja Hun fik et kys på sin pande

Panjejarn Pandejern Moer ristada pølsa på sit panjejarn Mor ristede pølser på sin pande

Papper Papir Bællana tajnada på papper Børnene tegnede på papir

Partu Absolut Hanj ville partu smâga sypinj Han vill absolut smage på snapsen

Pensk (er) Fintspisende Spiz du bâra, du ska inte varra så pensk påd. Spis du bare, du skal ikke værre så fint spisende

Pensker Små spisende Hon e så pensker. Hun er så små spisende

Permedikkel Pendul Urets permedikkel va gå`ed i stå Urets pendul var gået i stå

Pibel Pige Jâg har en ræjtit nætter pibel Jeg har en rigtig pæn pige

Piblastabba Teenagepige Hon e ble`d enj piblastabba Hun er blevet en teenagerpige

Pinjes Pinse Te pinjes når skauen e grøn Til Pinse når skoven er grøn

Pinjstagg Hundestejle Fiskaran fångada kunj pinjstagg Fiskeren fangede kun hundestejle

Pinkas Parre sig Dyrene pinkas Dyrene parre sig

Pirkivad Klatøjet Du ser lid pirkivad ud Du ser lidt klatøjet ud

Pjæw Hypokonder Doktorinj sajer hon e enj pjæw Doktoren siger hun er en hypokonder

Plasér Morskab Ded hadde vi majen plaser å. Det havde vi meget morskab med

Plasérli (er) Morsom Hanj e sørma plasèrli Han er sørma morsom

Plaserlig Fornøjelig Minj svovver e enj plaserlier kar Min svoger er en fornøjelig mand

Plokgjæjl Klatgæld Hazelbo å plokgjæjl ska enj holda saj fro Haslebo og klatgæld skal man holde sig fra

Plokka Plukke Kanj du plokka lid æbla Kan du plukke lidt æbler

Pløddra Mudder, søle Grissana læjer i pløddra Grissene lege i mudderet

Plåster Plaster Bællinj fijk plåster på såret Barnet fik plaster på såret

Possa Pose Hon bâr på en possa Mor bar på en pose

Postinokka Pastinak Postinokka e enj pastinak på dansk Postinokka er en pastinak på dansk

Pottera Pottemager Forr i tider va dær många pottera i Rønna Før i tiden var der mange pottemagere i Rønne

Prekkevert Pillen. Nøjeregnende Hon e nâd så sâbrians prekkevert. Hun er noget så fandens nøjeregnene

Prigg Ringeagtende udtryk Holl du dinj kjæft, dit prigg Hold din kæft din ….

Prigga Prikke, Stikke Va står du dær å priggar i jorn for ? Hvad står du der og prikker i jorden for

Prikkeverd (er) Nøjeregende, pertenlig Hanj e så prikkeverd Han er så pertenlig

Prost Provst Præstinj villa vara prost Præsten ille være Provst

Præka Snakke Nu hâ de ståd dær å prækad ver havagjared i longa tider Nu har de stået der og snakket ved havegærdet i lang tid

Prækara Prædikant. En der snakker meget Hon e einj varra prækara. Hun er en værre prædikant

Præstakrawa Pinselilje Hon plukkada præstakrawa Hun plukkede Pinseliljer

Prøns Prins Hon vænter på sinj prøns Hun venter på sin Prins

Pugga Frø (dyr, ikke plante) Puggan sidder i sjøn Frøen sidder i søen

Pugga mæ fyjl Chokoladefrø med fyld Pugga mæ fyjl smâger got Chokoladefrø med fyld smager godt

Pyta Høne Komm å sæt daj på sjød, min pyta Kom og sæt dig på mit dkød min høne

Pytt Prut Enj pytt, enj værsjid En prut, en vejrskid

Pælsaralaw Komplot, dårlig selskab Hanj e ed pælsaralaw Han er dårligt selskab

Pænja Penge Hâr du nån pænja Har du nogle penge

Pøvver Peber Hâr du salt å pøvver Har du salt og peber

På stunjen Ligestraks Jâ kommer på stunjen Jeg kommer ligestraks

Påhitt Påfund Ded e nå`d påhitt va hon sajer Det er et påfund det hun siger

Pånå Omtrent Ded e sådan pånå Det er sådan omtrent

Påpaltad (er) Påklædt varmt vintertøj Bællana e påpaltad Børnene er varmt påklædt

Påsætter Påtrængende Hanj e så påsætter Han er så påtrængende

Påzla Pusle Moer laver påzla spel Mor laver pusle spil

Palthest Lille pandekage Moer bâgte palthesta te bællana Mor bagte små pandekager til børnene

Peis Smule Hanj tov enj peis mâd Han tog en smule mad

Perkivad (er) Klatøjet Du ser så perkivad ud Du ser lidt klatøjet ud

Piblastabba Pige på 16-17 år Hon e enj piblastabba Hun er en pige på 16-17 år

Pilalakken Forundringsudtryk For pilalakken da For "pokker" da

Pjugg Kort tobakspibe Fâr kunje ikkje finna sinj pjugg Far kunne ikke finde sin tobakspibe

Poppersi Apoplexi, Slagtilfælde Hon fijk ed poppersi Hun fik et slagtilfælde

Prunt Punktligt, Grundigt Hanj e majet prunt Han er meget punktlig

Prøvvernikka Konavn

Puggemâd Andemad (det grønne på dammen) Dær en enj del puggemâd i sjø`en Der er meget andemad i søen

Pustfujl (er) Stakåndet Bællinj ble pustfujl Barnet blev stakåndet

På fajlena fødder Kvinde gravid på 9. måned Hon e på fajlena fødder Hun er gravid i 9. måned

På stunjen Om en øjeblik Kommer på stunjen Kommer om et øjeblik

Påpaltad (er) Meget varmt påklædt Piblinj e påpaltad Piger er meget varmt påklædt

Påstæt (er) Påtrængende Hanj e så påstæter Han er så påtrængende

Raspa En uanstændig fræk kvinde Hon e enj raspa Hun er en uanstændig fræk kvinde

Râ Rent, korrekt Hanj snakkar râ Han snakker korrekt

Rabbar å Går nogenlunde Voddan Hâr du’ed ? Jo, ded rabbar å. Hvordan har du det? Jo det går nogenlunde

Rabbelikrassa Rappenskralde Tjællinjen e enj vara rabbelikrassa Kællingen er en værre rappenskralde

Râger Ret, Rank Hanj går så rager. Han går så rank

Râr Sjælden Goa æble e râra så lânt hæn på tiden Gode æbler er så sjælden så langt hen på tiden

Râr Nydelig, smuk De’ e nonna râra talrikka! Det er nogle nydelige tallerkner

Ravina Nar , fjante Du ska inte gjora ravina å hanom Du skal ikke gøre nar af ham

Rawsa Rive Kanj du rawsa blâd`n samman Kan du rive bladene sammen

Râzapaz Spilopmager Hanj e enj varra râsapaz Han er en værre spilopmager

Rékomm Redekam Brøgger du rèkomm ella børsta Bruger du redekam eller børste

Resa Rejse Vor ska vi resa hen Hvor skal vi rejse hen

Rijsdansk Rigsdansk Hanj snakka bâra rijsdansk Han snakker bare rigsdansk

Rijsspråg Rigssprog Bornholmanar hâr deres ejet rijsspråg Bornholmerne har deres eget rigssprog

Rinj Ring Hanj gâ hende enj rinj Han gav hende en ring

Ripa Gavmild Hanj e ripa Han er gavmild

Rogga Fyge Ded kan rogga på lannet Det kan fyge på landet

Rolisinja (er) Rolig, sindig Bællana e så rolisinja Børnene er så rolige

Rompa Rumpe Du kanj få smæjk på rompan Du kan få smæk på rumpen

Runjlad (er) Rund (om en person) Hon e ble`d fæzzelier runjlad Han er blevet forfærdelig rund

Runka sønnøp Male sennep i morter Moer runka sønnøp te skinkan Mor maler sennep til skinken

Ryggj Ryg Pas på dinj ryggj Pas på din ryg

Rykkjatâl Periodevis Kundarna i botekken komma i rykkjatâl Kunderne i butikken kom periodevis

Ryseli (er) Gyselig, skrækkeligt Ded va da ryseli så ækkelij hanj e Det var da frygtelig så gyselig han er

Ræjasmål Rigsmål Mit ræjasmål e borrinjholmsk Mit rigsmål er Bornholmsk

Ræjtit Rigtig Jâg har en ræjtit nætter pibel Jeg har en rigtig pæn pige

Rælij (er) Grim, hæslig Hon e rælij mæ hanom Hun er hæslig med ham

Rælius Det samme som en styjgjert Hanj e enj rælius Han er en grim person

Rænjesjida Diarré, tynd mave Fâr fijk rænjesjida Far fik diarré

Rævka Skroget. Af et dyr eller menneske Jâ hâr så ont i rævkan Jeg har så ondt i kroppen.

Ræwben Ribben Horrinj slo sina ræwben Drengen slog sine ribben

Rødda Rede, fuglerede Bællana fant enj rødda i træ`ed Børnene fandt en rede i træet

Røddinj Rådden Huzed e røddinj i trâværked Huset er råddent i træværket

Røja Ryge Ska du nu ausa røja Skal du nu også ryge

Rølajd (er) Rødlig Du e lid rølajd, hâr du få`d sol Du er lidt rødlig, har du fået sol

Rønsa Rense Moer må sæl rønsa lajsen Mor må selv rense laksen

Røssen Rosin Bolla mæ røssen e best Bolle med rosiner er bedst

Røstu (er) Rusten Denj cyklinj e væl lid røstuer Den cykel er vel lidt rusten

Røtta Rotte Bællana løw då de så enj røtta Børnene løb da de så en rotta

Røzla Ødsler Hanj røzlar me sin pænja. Han ødsler med sine penge.

Rågabogne Fugleskræmsel Fâr satta enj rågabogne op i urtahavan Far satte et fugleskræmsel op i urtehaven

Rågafnat Skvoflåt Vystijn hada flera rågafnat på saj Hvalpen havde flere skovflåter på sig

Råganat Nat, mørk nat Ded va en koll råganat Det var en kold mørk nat

Råz Række, geled Bællana skulje stå i råz Børnene skulle stå i række

Rallika Skældsord Hon e enj værra rallika

Raspa Fræk, uanstændig kvinde Hon e en raspa Hun er en fræk uanstændig kvinde

raunnaâs Skældsord Bællainj e enj raunnaâs Barnet er en

Rausa Rive sammen (f.eks græs) Kanj du rausa blânj samman Kan du rive bladene sammen

Ravina Nar, Fjante Hon e enj ravina Hun er en nar

Rawknækkjelse At lide ondt

Redaja Husholderske Hon va forst redaja Hun var først husholderske

Resla Betale enhver sit Du å jâ gjor resla Du og jeg betaler hver sit

Rivejæl Ustyrlig unge Hon e enj rivejæl Hun er en ustyrlig unge

Rivetinja Rivetand Va e enj rivetinja Hvad er en rivetand

Rizatass Reseda (blomst) Enj rizatass e enj blomst En reseda er en blomst

Rogg Storm med regn/sne Uhh ded roggar Uhh det stormer og regner

Ræggj Snestorm De lovar ræggj De lover snestorm

Ræsta Have gæld Hanj kanj kun hava ræsta, som hanj ødslar Han kan kun have gæld, som han ødsler

Røppene Periode Ded e i enj sommer røppene Det er i en sommer periode

Rågabone Fugleskræmsel Fâr satta enj rågabogne op i urtahavan Far satte et fugleskræmsel op i urtehaven

Råga-Massa-dâ 24. februar I mårn e`d råga-massa-dâ I morgen er det 24. februar

Sagla Savle Manj sodd å saglada Manden sad og savlede

Saj Sig Saj du ælskar maj, bâd hon horrinj om Sig du elsker mig, bad hun drengen om

Saja Sige Du ska saja ded te henne Du skal sige det til hende

Sajla Sejle Sjømanj ska sajla i dâ Sømanden skal sejle i dag

San Sådan Sann ska ded gjores Sådan skal det gøres

Sannsâger Eventyr, fortællinger Moer fortællar sannsâger Mor fortæller eventyr

Sava Sove Lægj daj nu ner å sava Læg dig nu ned og sov

Seddan Sådan Seddan ska ded gjores Sådan skal det gøres

Serla Risle Ded e så ryseli a ded serla ner å rygginj Det er så gyseligt at det risler ned af ryggen

Seva Sæbe Vask hænnarna mæ seva Vask hænderne med sæbe

Sijl Sild Fiskaran villa sælja sijl te moer Fiskeren ville sælge sild til mor

Sjârta Skjorte Fâr villa hâ enj ren sjârta på Far ville have en ren skjorte på

Sjavs En person, der pjatter og snakker overfladisk Sedan ed sjavs kanj enj ikkje rajna me Sådanne en pjattet person kan jeg ikke regne med

Sjavs Vrøvl Sikkje noggad sjavs å saja Sikke noget vrøvl og sige

Sje En ske Mijnstinj villa sæl spiza mæ sje Den mindste ville selv spise med ske

Sje Ske, finde sted Vor ska dansinj sje i awtan Hvor kan dansen ske i aften

Sjefta Skifte Moer villa sjefta te sine pena sko Mor ville skifte til sine pæne sko

Sjemodi Sørgmodig, trist Hon va nu lid sjemodi Hun var lidt sørgmodig

Sjev Skib Sjømanj kunnje inte finna sit sjev Sømanden kunne ikke finde sit skib

Sjida Pyt Sjidda varra mæ`d Pyt værre med det

Sjikka Sende Ska vi sjikka ed brev mæ paastinj Skal vi sende et brev med posten

Sjinjara Sommerfugl Se… enj sjinjara Se… en sommerfugl

Sjyda Skyde Ska vi sjyda ætte røtta Skal vi skyde efter rotter

Sjyl Skjul Bællana læjer sjyl sjyl Børnene leger skjul skjul

Sjæggj Skæg Fâr hâr få majet sjæggj i haud, saj moer Far har meget skæg i hoved, siger mor

Sjænna Sløv Knivan e så sjænna Kniven er så sløv

Sjæra Skære Fâr ska allti sjæra stâjinj te Far skal altid skære stegen til

Sjæska Slæbende skridt Horrabælinj går å sjæska Drengebarnet går med slæbende skridt

Sjæva Lille stykke af en grannål Jâ hâr fåd en sjæva i ded ena ivad. Jeg har fået en stump grannål i øjet

Sjævla Plyndre, ødelægge Bællana kravlada opp i træed å sjævlda skâdarøddainj Børnene kravlede op i træet og plyndrede skadereden

Sjødda Bestille noget, lave noget Nu ska de fanmaj sjødda nåd Nu skal de fandmig bestille noget

Sjøga Sygdom Der e sjøga i huzed Der er sygdom i huset

Sjøkar Sømand Enj sjøkar târ på hawed En sømand tager på havet

Sjørt Skørt Moers sjørt e så nætter Mors skørt er så pænt

Skâ Skade, komme til skade Horrinj kom te skâ mæ knivan Drengen kom til skade med en kniv

Skadda En skade (fugl) Dær siddor enj skadda på torra snoran Der sidder en skade på tørresnoren

Skakhâzer Stikpille, spydigheder Hon e go å komma mæ skakhâzer Hun er god til at komme med stikpiller

Skâl Skældsord om dyr eller mennesker Peddersens konna e en varre skâl.

Skâla Skræl Vil du smida kantofleskâlana ud. Vil du smide kartoffelskrællene ud

Skâla At skule Va går du dær å skâlar for ? Hvad går du og skuler for

Skallra Rasle med noget Hon frøz, så tænnerna skalrada i mujn på na. Hun frøs så tændnerne rasle i munden på hende

Skalra (Einj skalra) En sladrekælling Pas på va du sajer. Hon e enj varra skalra Pas på hvad du siger. Hun er en være sladderkælling

Skâr Skær Pas på du inte skâr daj Pas på du ikke skære dig

Skarnajtu (er) Upålidelig Tro inte på hanom. Hanj e skarnatjuer Tro ikke på ham. Han er upålidelig

Skobba Skubbe Du må ønte skubba te mijnstijn Du må ikke skubbe til den mindste

Skobbatrâu Drønnert Ded långa hyl e enj skobbatrâu Det lange hyl er en drønnert

Skoffla å Luske af Hanj kanj bâra skoffla å Han kan bare luske af

Skorred Skåret Fâr fijk skorred saj i tømmlan Far fik skåret sig i tomlen

Skorrinj mâd Smørrebrød Moer hâr lawad skorrinj mâd te manjana Mor har lavet smørrebrøds mad til mændene

Skravekâge Efternøler De va gamla mæn fijk allivæl enj skravekâge De var gamle men fik alligevel en efternøler

Skrè Tynd skive brød Bællinj fijk enj skrè Barnet fik et tyndt stykke brød

Skree Lille stykke Horrinj fijk ed skree mæ honnun Drengen fik et lille stykke med honning

Skringka Spænde ben Hanj skringkada maj, å jâ falt omkulj Han spændte ben for mig og jeg faldt omkuld

Skryna Trærod De’ e ed dævla airbaj å tâ skryner opp Det er et djævels arbejde at tage trærod op

Skryna Hoved (overført betydning) Ska du hâ daj ed pâr på skrynan Skal du have dig et par på hoved

Skryna Skældsord om gammel kælling Fru Peddersen e en varre skryna Fru Peddersen er en være skryna

Skræja Skrige Bællana må inte skræja så højt Børnene må ikke skrige så højt

Skygga Skygge Vystinj prøvada å fånga sinj skygga Hvalpen prøvede at fange sin skygge

Skåjla Skolde Pas på du ønte skåla daj på ded varma vann Pas på du ikke skolder dig på det varme vand

Slabba Spilde Bællinj slabbada mæ milkjen Barnet spilde med mælken

Slabbedøgg Hagesmæk Minjstinj fijk enj slabbedøg på Den mindste fik en hagesmæk på

Slaggu Slap Han e sjøg å slaggu Han er syg og slap

Slaw Slags Va slaw øl e`ed jâ drikkjer Hvad slage øl er det jeg drikker

Slet Glat, jævn Izing e slet. Isen er glat

Slikku (er) Slikken Jâ e så slikkuer om awtan Jeg er så slikken om aften

Slykkja Slukke Lille fâr… kanj du slykkja lyzed Lille far.. Kan du slukke lyset

Slænt Glide, faldt omkuld Piblinj slænt på izing Pigen faldt omkuld på isen

Slæføre Snevejr (slæde føre) Ded e slæføre idâ Det er snevejr i dag

Sløggefânt Grovæder Horrinj e enj rætig sløggefânt Drengen er en rigtig grovæder

Smâl Smal Moer ve så gjerna vara smâl de rætiga stæder Mor vil så gerne være smal de rigtige steder

Smida Kaste, smide Du må ønte smida mæ mâdinj Du må ikke smide med maden

Smolla Brødsmule Dær liggjor smolla på bored ætte fâr hâr spisad Der ligger smuldre på bordet efter far har spist

Smorr Smør Dær ska da smorr på bollan Der skal da smør på bollen

Snajl Snegl Dær sâd enj snajl på blâ`ed Der sad en snegl på bladet

Snarka Snorke Moer e trøtt å af fâr snarkar Mor er træt af at far snorker

Snâua Snue Bællinj hada enj snâua Barnet havde en snue

Snerta Ung slank pige Va e ded for en piblasnerta, der går dær ? Hvad er det for en ung slank pige, der går der

Snikkara Snedker Hanj ve i læra som snikkara Han var i lære som snekerer

Sniva Sove Fâr ve sniva lid på sofan Far vil sove lidt på sofaen

Snæwl Snøvl Hon e nu ed snøvl Hun er nu et snøvl

Snøja Liste rundt og snuse Vor fâr gjik ud enj autan å snøjada omkrænj Vores far gik ud en aften og listede rundt omkring

Snør Snot Du hâr få snør på blusen Du har fået snot på blusen

Snørdalk Snotklat Horrinj lawada enj stor snørdalk Drengen lavede en stor snotklat

Snørsnud Snothvapl Hanj e enj litten snørsnudad Han er en lille snothvalp

Snørsnudad Snottet Nu hâr jâ gåd å vad snørsnudad i åta dâ Nu har jeg gået og været snottet i otte dage

Soggen Sogn Hon boer i Nykker soggen Hun bor i Nyker sognet

Sokerklæw (et) Tvebak Sokerklæw mæ milk å sokkar e got Tvebak med mælk og sukker, er godt

SokkerLâde Chokolade Bællana ælskar sokkerlâde Børnene elsker chokolade

Spâ Spade Fâr kunje ikkje finna sinj spâ Far kunne ikke finde sin spade

Spajl Spejl Moer nættada saj foanj spajl Mor nettede sig foran spejlet

Spiddehozza Strikkestrømpe Moer lawada spiddehozza te bællana å fâr Mor lavede strikkestrømper til børnene og far

Spiflâua Spyflue Dær sâd enj spiflâua på brø Der sad en spyflue på brødet

Spinjara Edderkop Moer fångada enj spinjara Mor fangede en eddekop

Spo (saj) Skynd (sig) Spo daj lid å få kantoflarna på Skynd dig lidt og få kartoflerne på

Spolagjâre Stakit Hær e et spolagjâre Her er et stakit

Spolalågga Stakitlåge Hær e enj spolalågga Her er et stakitlåge

Sporr Spurv Enj sporr hâr lawa enj rødda En spurv har lavet en rede

Sprikka Sprække Sjømanj så enj sprikka i sinj båd Sømanden så en sprække i sin båd

Språgmanja Sprogmænd Jâ ve inte kajla maj språgmanj Jeg vil ikke kalde mig en sprogmand

Språgskott Sprogbevaring Jâ ve prøva a lawa lid språgskott Jeg vil prøve at lave lidt sprogbevaring

Spæja sijl Spegesild Moer lawaer spæja sijl Mor laver spegesild

Spåga Splint Jâ fikkje en spåga i ænnanj Jeg fik en splint i enden

Staggra Vakle, gå usikkert Ollamoer kanj staggra lid Oldemor kan vakle lidt

Staja Stige Fâr sto på enj staja Far stod på en stige

Stark Stærk Hanj e så stark Han er så stærk

Stâua Stue Kom inj i stâua Kom ind i stuen

Stijannes Stigende Hon e sjøg. Tempraturejn e stijannes Hun er syg. Temperaturen er stigende

Stjærna Stjerne Se.. Enj fallan stjærna Se… en faldende stjerne

Stjærnor Stjerner Nattens stjærnor e klâra Nattens stjerner er klare

Stobbivad Kortsynet Moer ska hâ glâsiven. Hon e stobbivad Mor skal have briller. Hun er nærsynet

Stoppesera Slå til, række (om penge) Di brøgte ømmer for majed, å di kunje slæt ikkje få`d te å stoppesera De brugte alt for meget og de kunne ikke få det at række til

Storajtu (er) Storagtig Hanj tro`er hanj e så storajtuer Han tror han er storagtig

Storia Historie Moer e go te å fortælla enj storia Mor er god til at fortælle historie

Strâger Rank, ret Ded e enj pener manj du hâr fåd; hanj e så strâger Det er en pæn man du har fået. Han er så rank

Strânad Strandned Dær hâr strânad ed sjev i Bakkana Der er starndet et skib i Bakkana

Striva Strube, luftrør Jâ e ømmer i strivainj Jeg er øm i struben

Strækkja Strække Tjættanj liggjer å strækkja saj i solen Hunkatten ligger og strækker sig i solen

Styggjer Styg, hæslig Hon e så styggjer Hun er så hæslig

Stygjert Grim person, både legemligt og åndeligt Fi for fankinj å fi, vor du e enj stygjert Fy for fanden og fy hvor er du en grim person

Stæjla Stille, sætte Kanj du stælla kaffan på bored Kan du stille kaffen på bordet

Stævla Støvle Fâr tjøbta nya stævla te bællana Far købte nye støvler til børnene

Stæw Støv Ævv.. Dær e så majet stæw Æv… Der er så meget støv

Stølpa Stolpe Hanj satta enj stølpa i jorn Han satte en stolpe i jorden

Stømmoer Stedmor Hon e inte så glâ ve sinj stømmoer Hun er ikke så glad for sin stedmoder

Stårta Falde Hon stårtar å søkklinj Hun faldt af cyklen

Svalp Skvat Vil du hâ enj svalp kaffe ? Vil du have en skvat kaffe

Svalpa Plaske Bællana sto å svalpada i vanned å ble våda på hozzorna Børnene stod å plaskede i vandet og blev våde på bukserne

Svâra Svare Kanj du ikkje svâra maj, kar Kan du ikke svare mig, mand

Svinka Kort eller hurtig tur Ska vi tâ enj litten svinga te bøjn Skal vi tage en hurtig tur til byen2

Svælja Svulme op Jâ slo haud imod darren, å ded begjynjte strajs å svæjla opp Jeg slog hoved i døren og det begyndte straks at svulme op

Svårt Sort Huzeds fotmur ska vara svårt Husets fodmur skal være sort

Svårtepølsa Blodpølse Fâr e så glâ ve svårtepølsa Far er så glad for blodpølse

Syrk Delvis kælenavn til lille dreng Horrasyrkinj skâr saj i fingerinj å gâ saj te å vræla

Syzlakonna Snurretop Ded e væl nok enj pen syzlakonna, Det er vel nok en pæn snurretop

Sælla Sælge Hanj måtta sælla sin so Han måtte sælge sin so

Sænj Seng Gå nu i sænj, lilla fâr Gå nu i seng, lille far

Særissa Fårekylling Bællana fångada særissa`er Børnene fangede fårekyllinger

Sætta Man sætter i jorden på Bornholm. Man lægger ikke Jâ vil gå hæn te Koffeds å kjøvva maj ed grân sættekatofler, å så kanj vi sætta dom i mârn

Sæwn Søvn Fâr ska hâ lid sæwn Far skal have lidt søvn

Sø Suppe Ska vi nu hâ sø ijen Nu skal vi have suppe igen

Sødd Sut Mijnstinj ve hâ sinj sødd Den mindste vil have sin sut

Søja Søge Kansje du ska søja på Google Kanske du skal søge på Google

Søkkel Cykel Horrinj fræzada astâ på sinj søkkel Drengen fræsede afsted på sin cykel

Sølkje Silke Hennes tjaul var å sølkje Hendes kjole var af silke

Søll Sølv Hon fijk enj rinj å søll Hun fik en ring af sølv

Sølla Seler Kon.. Hâr du set mina sølla? Kone… har du set mine seler

Sømpel Dårlig, ringe Jâ hâr vad hall sømpel hela vinjterinj Jeg har været halv dårlig hele vinteren

Sønnøp Sennep Fâr ve hâ stark sønnøp te pølsan Far vil have stærk sennep til pølsen

Søvvemâd Skemad Ollafâr måtta få søvvemâd Oldefar måtte få mad med ske

Sålæns Således Sålæns ska ded gjores Således skal det gøres

Sånglu (er) Svimmel Hanj tjøssada så got a hon ble hell sångluer Han kyssede så godt at hun blev hels svimmel

Sjita hâusa Dårlig hukommelse Du hâr enj sjita hâusa Du har en dårlig hukommelse

Sjovli pyz En underlig person Hanj e enj sjovli pyz Han er en sjovlig pys

Sajtlawinj Sagtmodig Hon e lid sajtlawinj Hun er lidt sagtmodig

Sevesant (er) Pålidelig Bânkmanj e enj sevesanter fyr Bankmanden er en pålidelig fyr

Sjemodi (er) Modfalden Hanj ble lid sjemodi Han blev lidt modfalden

Sjidfarru (er) Urenlig person Horrinj e enj sjidfarru Drengen er en urenlig person

Sjiwsasjaws Sludder og vrøvl Sjiwsasjaws mæ daj Sludder og vrøvl med dig

Sjua Flytte sig Kanj ded sjua saj Kan det flytte sig

Sjænd Spoleret Mâdinj e sjænder Maden er spoleret

Sjæwblâdada Ranunkel

Skâra omm Skifte sind Hon ka skâra omm lige pluseli Hun kan skifte sind lige pludselig

Skarnajtu (er) Uartig Hanj va så skarnatu Han var så uartig

Skaventryna Hus ved Rø plantage Fâr e gå`ed te Skavetryna Far er gået til Skaventryna ved Rø plantage

Skraduren Sygelig, Skrantende Hundinj va skraduren Hunden var skrantende

Skringelhâzad (er) Skævbenet Hanj e så skringelhâzad a hanj ikkje kanj fånga grisa Han er så skævbenet at han ikke kan fange grise

Skræjelas Sidste høstlæs fra marken Fâr tov ded sidsta skræjelas Far tog den sidste høstlæs fra marken

Skrønturinj Skulker Skrønturinj du frå skolan, horra. Skulker du fra skolen, dreng

Skt. Mikkels sogn Rutsker

Sluna Hænge med hovedet Du ska ikkje sluna Du skal ikke hænge med hoved

Slunku (er) Doven, Efterladen Konan e så slunkuer Konen er så doven

Slæwsa Kvinde med slæbende gang Denj gamla konan hâ slæwsa Den gamle kone har en slæbende gang

Sløggefânt Forslugen person Karinj e enj sløggefânt Manden er en forslugen person

Smæjlfajla Skældende kvindfolk Uhh.. Hon e alti ed smæjlfajla Uhh.. Hun er altid et skældende kvindfolk

Snakka râ Tale rigtigt Du ska snakka râ te moer Du skal tale rigtigt til mor

Snærpelitut i små kår (mangel, savn) Moer å fâr hâr alti levad i snærpelitut Mor og far har altid levet i små kår

Spekkelerd (er) Snu Kjøbmanj e spekkelerd Købmanden er snu

Spilla daldos Leve over evne Lânge Hans ska alti spilla daldos Lange Hans skal altid leve over evne

Stâsjunkera Nasturtier (blomst) Moer fikj lid stâsjunkera Mor fik lid Nasturtier

Sters Køkken Pajan står i sters Pigen står i køkken

Stivvel Kirketårn Præstijn e stolt å sit stivvel Præsten er stolt af sit kirketårn

Stommene Utiltalende mandsperson Hanj e så stommene Han er så utiltalende

Stoppesera Klare sig Hanj ska nok stoppesera Han skal nok klare sig

Storivad (er) Forbavset Hon ble så storivad Hun blev så forbavset

Strânløj Engelskgræs Ve ikkje va strânløj e Ved ikke hvad engelskgræs er

Stæl Areal uden bygninger Hanj målte op te stæl Han målte op til areal uden bygning

Stænje Ladeloft Pajan å karinj va på stænje Pigen og manden var på ladeloft

Svajl Fugtigt sted på marken Hestana gikj på et svajl Hestene gik på et fugtugt sted på marken

Svâledrikka Tyndt, dårlig øl Bondinj ville ikkje hâ svâledrikka Bonden ville ikke have tyndt, dårligt øl

Sylkjentoppa Konavn

Sæwlilja Gul eller blå Iris Pajan fik sæwlilja å horranj Pigen fik blå iris af drengen

Tâ Tag (tage noget) Tâ nu på daj å se å komm astâ Tag noget på dig og se at komme afsted

Tâ Klauninj Hænge sig Hanj gjik ud i skauijn å tov klauninj Han gik ud i skoven og hængte sig

Taddra Sludre De to konner ælsker å taddra De to koner elsker at sludre

Tâg Et tag Huzed hâr ed tâg Huset har et tag

Tagla Gnave, bide Bællastompinj sådd å taglada i brøskårpan Barnestumpen sad og gnavede i brødskorpen

Taja Tie Få bællijn te å taja Få barnet til at tie

Tanj Tand Hanj tabte enj tanj Han tabte en tand

Tanjvark Tandpine Hon hada tanjvark å gjik te smedijn Hun havde tandpine og gik til smeden

Te res Parat Bilinj e te res, bâra komm du å henta denj Bilen er parat, bare du kommer og henter den

Tebâge Tilbage E du alt tebâge Er du nu tilbage

Tefres (ser) Tilfreds E hon monj tefres Er hun mon tilfreds

Temâd Dessert Ætter mâdijn, ska vi hâ temâd Efter maden skal vi have dessert

Tetâbælli Plejern Tetâbælli pasta på Ollefâr Plejeren passe på Oldefar

Tijle Loft Bællana e oppa på tijled Børnene er oppe på loftet

Tjâul Kjole Hon e nætter mæ denj kjâul hon hâr på Hun er pæn med den kjole hun har på

Tjiv Tyv Hanj e enj tjiv Han er en tyv

Tjivanåkkel Tyveknægt Skomâgarinj e enj hælvedes tjivaknåkkel Skomageren er en helvedes tyveknægt

Tjæra Tjære Karinj smurta tjæra på bådijn Manden smurte tjære på bådden

Tjærka Kirke Går du mæ i tjærkan Går du med i kirke

Tjæta Hunkat med killinger Tjættan fijk tjillinger Hunkatten fik killinger

Tjøkk (er) Tyk Tjættan e tjøkk Hunkatten er tyk

Tobbakk Tobak Fâr røj på tobakk Far røg på tobak

Toffla Tøffel Fâr kunje ikkje finna denj ena toffla Far kunne ikke finde den ene tøffel

Togga Tygge Du ska togga på mâdijn. Ikkje sløgga denj Du skal tygge på maden. Ikke sluge den

Toppa Rykke i håret Vorfor vrælar du ? Peder toppada maj, Hvorfor vræler du? Peter rykkede i mit hår

Torra Tørre Kanj du torra dina flakkara Kan du tørre dine fødder

Tort Tørt Nu e jorn ve å vara tort Nu er jorden ved at være tør

Tost Tørst Fâr lidder å tost, sajer moar Far lider af tørst, siger mor

Toza Tosse Din gamla toza Din gamle tosse

Trâ Trådt Hâr du trâ i enj kolort Har du trådt i en kolort

Trattara Tragt Moar brøgte en trattara når hon hælte syp på flaskan Mor brugte en tragt når hun hældte snaps på flaske

Trâua True Ska du trâua maj, dinj sabrian Skal du true mig, din

Tresk Kvik, ferm, dygtig Stina e en majed tresk pibel Stina er en meget kvik pige

Trijla Trille Bællijn kunnje li å trilla i jaulbør Barnet kunne lide at trille i trillebør

Trøbbel Problem Moar hâr ed trøbbel mæ syned Mor har problem med synet

Tunghørse Tunghør Fâr e ganske tunghørse Far er ganske tunghør

Tvestarta Ørentvist Unner stenen liggjer dær enj tvestarta Under stenen ligger der en ørentvist

Tvilna Hælde på - tylle i sig Fâr tvilna honnusyp i saj Far hælder honningsnaps i sig

Tyggja Tigge Du ska ikkje tyggja om pænga Du skal ikke tigge om penge

Tæppa Lukke, lukke til Hojll din kjæft, horra, ælla ska jâ minsjæl tæppa gaved på daj Hold din kæft dreng eller jeg skal lukke gabet på dig

Tølla Tåle Hon kan inte tølla så majet, så bler hon sur Hun kan ikke tåle så meget. Så blivr hun sur

Tømma Tommelfinger Tømma op Tomlen op

Tøst Tyst, tavs, stille Bælla ska vara tøst Børn skal være stille

Tåta Tude i horn Melkakuskinj plajada å tåta i ed dranjrør Mælkekusken plejede at tude i et drænrør

Tjiva Høtyv Fâr brøgte enj Tjiva Far brugte en høtyv

Tjivamyrn Moser ved Helligdommen Fâr va ve Tjivamyrn Far var ved Helligdoms moser

Tokkaløs (er) Ude af sig selv Hanj va hel tokkaløs Han var helt ude af sig selv

Tormånad Marts måned Nu e´d tormånad Nu er det marts måned

Torru Tørv Fâr hæntada torru ve mossan Far hentede tørv ved mosen

Trâ En trådt sti Jâ gikj på ed trâ Jeg gik på et trådt sti

Trækkjes å Blive fotograferet Ve du trækkes å Vil du blive fotograferet

Tutafait I en ruf Ded klâra du tutafait Det klare du i en ruf

Tisbid kl. 10 mad Karinj kom inj å fijk tisbid Manden kom ind og fik kl. 10 mad

Ufajnju (er) Uhåndterlig Den tjætan e da ufajnju Den kat er da uhåndterlig

Ufnatteli Umådelig Hanj e ufnattelia dâuinj Han er umådelig doven

Ulada Slemt Står ded ulada te Står det slemt til

Uliedier Ulidlig, ækel Når hanj drijkker bliver hanj så uliedier Når han drikker bliver han så ulidelig

Ulokka Ulykke Bilinj kom ud for en ulokka Bilen kom ud for en ulykke

Unøtta Vranten Hanj e gammal å unøtta Han er gammel og vranten

Urtakåst Blomsterbuket Jâ gâ konan enj urtakåst Jeg gav konen en blomsterbuket

Ustogga Ustadig Væred e ustogga Vejret er ustadig

Ulabbelit Hæsligt (om vejret) Ded e ed ulabbelit vær Det er et hæseligt vejr

Unbobba Risengrynskage Moer bâgte unbobba Mor bagte risengrynskage

Unjarna De underste Du tâ´r di unjarna Du tager de underste

Unnjantag Aftægt

Unøtta Sur og tvær Hon e så unøtta Hun er så sur og tvær

Va Sâbrikan Hvad pokker Va sâbrikan lavar du horra Hvad pokker laver du, dreng

Vagga Vugge Bællastumpinj lå i sinj vagga Barnestumpen lå i sin vugge

Vâginj Vågen Bællinj va vâginj Barnet var vågen

Vajlabøtta Baglæns kolbøtte Hun lavada en vajlabøtta på joren Hun lavede en baglæns kolbøtte på jorden

Vajta Vinke Kan du vajta te moer Kan du vinke til mor

Vâna Vana Sikkje ennj grimmor vâna du har Sikken en grim vane du har

Varkan Hverken Ded e varkan entan ella Det er hverken enten eller

Varpa Kaste, smide Du må inte varpa med mâdinj Du må ikke smide med maden

Varra Være Veddan kanj ded varra. Hvordan kan det værre

Varra Være, at være Hon e enj varra enj Hun er en værre en

Vâun Vogn Ve du tjøra mæ i min vâun Vil du køre med i min vogn

Vâuna Vågne - vække Nu ska du altså vâuna, paja Nu skal du altså vågne, pige

Vâusa Vokse Nu ska hanj inte vâusa mer Nu skal han ikke vokse mere

Vâuta Vogte Horrinj sku vâuta får Drengen skulle vogte får

Vavs Sludder Ded e nåd vavs du kommer me Det er noget sludder du kommer med

Vâza Vase Hon varpada enj vasa ætte ham Hun kastede en vase efter ham

Veddan Hvordan Veddan kanj ded varra Hvordan kan det værre

Ver Ved Nu e jorn ver å torres. Nu er jorden ved at tørre

Vidda Vide Vordan kunna du vidda ded Hvordan kan du vide det

Videfrøst Rimfrost Der e videfrøst på blainj Der er rimfrost på bladene

Vijla Dygtig Vor e hon vijla i skolan Hvor er hun dygtig i skolen

Vijlabræ Afveje Du e på vijlabræ Du er på afveje

Vikken Hvilken Vikken is ve du hâ Hvilken is vil du have

Viljate Dygtig til Hanj e viljate te fooboll Han er dygtig til fodbold

Villu (er) Villig E du villu te å jælpa maj Er du villig til ay hjælpe mig

Viner Nar Hon gjor viner å hanj Hun gør nar af ham

Vinju Vindu Kan du åbna ed vinju Kan du åbne et vindue

Vispa Hveps Pas på denj der vispa Pas på den der hveps

Visser Kvik, rask Dinj lila pibel e visser som en muz Din lille pige er kvik som en mus

Vrântas Mislykkes Minj kâga vrântas Min kage mislykkes

Vrifitter Klejner Moer bâgte vrifitter te jyjl Mor bagte klejner til jyl

Vræla Græde Så så min paja. Ønte vræla Så så min pige. Ikke græde

Vyst Lille hund Hon har fåed saj enj liden vyst Hund har fået sig en lille hund

Vystinj Hunden Agga inte vystinj, for så bider hanj Dril ikke hvalpen, for så bider han

Vyzla Fløjte Kan du vyzla udan tænnarna Kan du fløjte uden tænderne

Værkjikka Vindstød Der komm en værkjikka, å så fløj hattinj å kjælingen Der kom et vindstød og så fløj hatten af kællingen

Værkli Virkelig E`ed værkli sânt Er det virkelig sandt

Værsjid Fjært, prut Hanj slo enj værsjid ætte mâdinj Han slog en prut efter maden

Våraløs Uforsigtig Hanj e så våraløs mæ sina pænja Han er så uforsigtig med sine penge

Våraløz Skødeløs Honj e så våraløz Hun er så skødeløs

Vrångstrivanj Den gale hals Hon fijk fiskaben i vrångstrivanj Hun fik fiskeben i den gale hals

Vaita Vinke Kanj du vaita te fâr Kan du vinke til far

Vammelmawad (er) Lidende af kvamle Hanj åd for majet å ble vammelmawad Han åd for meget og fik kvalme

Vannpræstinj Grotte i Almindingen Di gjik enj tur te Vannpræstinj De gik en tur til en grotte i Almindingen

Varpa Væveredskab Pajan sâd å brøgte enj varpa Pigen sad og brugte et væve redskab

Vaws Vås, Vrøvl Va e´d for nogged vaws Hvad er det for noget vrøvl

Vidda hut Opføre sig ordentligt Kanj hanj så vidda hut Kan han så opføre sig ordentligt

Vijl (er) Særdeles duelig Hanj mente hanj va vijer Han mente han var særdeles duelig

Vijlabræ Udskejelser Nu ska du ikkje lava vijlabræ Nu skal du ikke lave udskejelser

Vinkeltitta Skeløjet person Bællinj e vinkeltitta Barnet er skeløjet

Viss (er) Hurtig Hanj er visser ve fyrautan Han er hurtig ved fyraften

Vojlløvse Løbsk (hest) Der e enj vojlløvse Der er en løbsk hest

Vrângelhorn Krakilsk menneske Hon kanj væra så vrângelhorn Hun kan være så krakilsk

Vrønna Vrinske (hest) Hestinj ka vrønna Hesten kan vrinske

Værkna Fremstille tøj Hon e go te å værkna Hun er god til at fremtille tøj

Værsjidaurt Rosen-geranium

Vårspring En slags udslæt Doktorinj sâ ded e vårspring Doktoren siger det er en slags udslæt

Vronginj Fuld. Beruset. Forvirret Hanj e hel vronginj Han er helt forvirret / fuld

Bornholmsk Dansk Bornholmsk sætning Dansk sætning

Ynjstinj Yngste Hon e denj ynjstinj å bællana Hun er den yngste af børnene

Ynka Enkelt Jâ fikj enj ynka syjp Jeg fik en enkel snaps

Ynra Yngre Hanj e ynra end hende Han er yngre end hende

Æggj Æg Hønan lâ et æggj Hønen lagde et æg

Æggla Kværulere Hon ka bâra æggla Hon kan bare kværulere

Æjle Eller Ska vi sava æjle va… Skal vi sove eller va…

Æjluabid Formiddagsmad Nu tar Jâ enj bida æjluabid Nu tager jeg en bid formiddagsmad

Æjnkja Enke Nu ble hon en æjnkja Nu blev hun en enke

Ældra Ældre Når jâ bliver ældra ve jâ sava længa Når jeg bliver ældre vil jeg sove længe

Ænjastjærna En forglemmigej Hon plukkada enj ænjastjærna Hun plukkede en forglemmigej

Ænna Bagdel Hon slo bællinj i ænnan Hun slog barnet i enden

Ær Ar Hanj skar saj å fikj ed ær Han skar sig og fik et ar

Ærne Ærinde Kan du løvva ed ærne for maj Kan du løbe et ærinde for mig

Ætte Efter Du ska borsta tænnarna ætte mâdinj Du stal børste tænderne efter maden

Ævarst Øverst Hanj villa ligga ævarst i køjasænen Han ville ligge øverst i køjesengen

Ævent Lige for nyligt Di hâr ævent vad hær, men di e gåd De har lige for nyligt været her men de er gået

Ævent Netop Hon e ævent lige gået Hun er netop lige gået

Ænnekehoud Kværulant Hon e nu ed ænnehoud Hun er nu en kværulant

Ættelækj Sidste del af brændevinsbrænding Nu e vi tæt på ættelækj Nu er vi tæt på den sidste del af brændevins brændingen

Øgga Uge Ded e tjærkadâ om enj øgga Det er kirkedag om en uge

Ønte Ikke Ska vi ønte ha mâd Skal vi ikke have mad

Øra Et øre Hun fikj en ring i ded ena øra Hun fik en ring i det ene øre

Ørada Ørred Hâr du fongad enj ørada Har du fanget en ørred

Å Og Jâg å min kona Jeg og min kone

Åbârad Afslidt Mâlinjen e hel åbârad Malingen er helt afslidt

Åfø Efterkommere Hanj e åfø å min bestemoer Han er efterkommer af min bedstemor

Åjler Alder Ded e jo ingjen åjler Det er jo ingen alder

Ålatælla Åleruse Fiskaran har sat sina ålatælla Fiskeren har sat sine åleruser

Ålång Aflang Pølsan va hel ålâng Pølsen var hel aflang

Ångest Angst Jâ ble hel ångest for du inte kom Jeg blev hel angst for du ikke kom

Årsdâlamøj Skvalderkål Fjern så ded årsddâlamøj fro havan Fjern så det skvalderkål fra haven

Åska Aske Der e majet åska i kakkeaunan Der er meget aske i kakkelovnen

Åtâinj Fotograferet E du bled åtâinj hoz fotegrafinj i bøinj Er du blevet fotograferet hos fotografen i byen

Åu Også E du åu her Er du også her

Åviza Avis Har du få`d enj åviza i dâu Har du fået avisen i dag

Åreklæpp Beskyttende beslag på åre Åreklæppinj e falt å Åre beslaget er faldt af

Planter

Âgerbinnja Snerle

Âgerbinnja Vejbinder

Âgerkål Agerkål

Âgerkål Agersennep

Âgerlogg Ager-Gåseurt

Âgerlogg Agermunk

Âgerlogg Kamille, lugtløs

Âgermunka Blåhat

Âgermunka Skabiose

Âger-Pænjsurt Pengeurt, alm.

Âgersølkje Kokkeurt

Âgersølkje Kornrose

Âgersølkje Valmue, vild

Agorka Agurk

Agrimonika Agermåne

Âhorn Ahorn

Alm Elmetræ

Alm Skovelm

Âluna Alungarve

Arter Ærter

Asp Bævreasp

Aspâsia Asparges

Âusel i vång Kodriver

Âuselbæratræ Bornholmsk Røn

Âuselbæratræ Selje-Røn

Autanstjærna Aftenstjerne

Avenbøj Avnbøg

Âvijl Æbletræ

Bakkamunka Blåmunke

Balsompil Balsampil

Barkenaroa Gulerod, vild

Benedikturt Engnellikerod

Benvedje Benved

Bittersøda Natskygge, bittersød

Bjynk Bynke

Bjøgg, vijlt Byg, gold

Blobøj Blodbøg

Blomstersæw Iris, gul

Blorod Tormentil

Blæreklæwer Jordbær-Kløver

Blåbær Korbær

Blåklæwer Anemone, blå

Blåklæwer Blåkløver

Blåbønna Cikorie

Bojseknapp Kornokseøje

Bokkablâ Bukkeblad

Bokkatorn Bukketorn

Bolmaurt Bulmeurt

Bonarosa Stokrose

Bonarøssen Rønnebær

Bonatoza Stokrose

Borkj Birk

Borra Burre, alle

Borrerod Burresnerre

Bovedde Boghvede

Bozbom Buxbom

Brajna Bregne, alle arter

Brânsurt Gøgeurt

Brommelbær Brombær

Brualyz Brudelys

Brøstkjørrild Brystkørvel

Brøstkjørrild Sødskærm

Brøzzelika Basilikum

Brøzzelika Bryselike

Byjlenbær Blåbær

Bækkja-statât Vandmynte

Bæwerasp Bævreasp

Bæwergræz Hjertegræs

Bødkarasæw Iris, gul

Bøj Avnbøg

Bøj Bøg

Bøllenbær Blåbær

Bånpil Båndpil

Dâlabær Brombær (på Chrø.)

Dâuestol Kornblomst

Dâueurt Dueurt, lådden

Dâueurt Gederams

Dâuevâun Venusvogn

Dijl Dild

Dikkagræz Vejbred, lancetblad.

Draphawra Draphavre

Dæwra Dodder

Dønæjlla, rø Tvetand, rød

Dønæjlla, vid Døvnælde

Døsvâmp Giftig Svamp

Dårtelilja Dorthealilje

Eddernæjla Brændenælde

Efoi Vedben

Enetappa Enebuske

Faninjs Åbidd Djævelsbid

Fâulanæbb Fladbælg, små

Fâulanæbb Kællingetand, alm.

Fâularompa Aks-Ærenpris

Fâularompa Vejbred, glat

Fâulavikka Musevikke

Feberklæwer Bukkeblad

Fingerborr Blåklokke

Fingerborr Digitalis

Fingerborr Nælde-Klokke

Fiol Viol

Fiol-Matriâla Aftenstjerne

Firablâ-ettbær Firblad

Fiskanæbb Tigerlilje

Floilsgræz Fløjlsgræs

Flojlskablomma Fløjlsblomst

Flojlstop Dunhammer

Flouehaura Flyvehavre

Forglimmiej Forglemmigej, alle

Førr Fyr

Gâdeblomma Gåseurt

Gâdeblomma Okseøje, hvid

Galinjabær Fruebær

Gallra Hamp, hanplante

Galnabær Natskygge, bittersød

Galtaspragla Mjødurt, knoldet

Galtaspragla Stenbræk

Garsa Rug-Hejre

Gjeddaløj Skovløg

Gjeddarams Ramsløg

Gjeddarams Skovløg

Gjylenlakka Gyldenlak

Gjøjamâd Skovsyre

Gjøjnamâd Gøgemad

Gjøjnamâd Surkløver

Glimmiej Forglemmigej, alle

Grânepæra Grankogle

Grânesjæwer Grannåle

Grizagræz Hjertegræs

Græzgarsa Hejre, blød

Græzløj Purløg

Græznelka Nellike, lille

Græzrod Kvikgræs

Gråbone Bynke, grå

Gråbønna Knopurt, stor

Grånakka Knopurt, stor

Gråpil Hvidpil

Gråtijstel Ager-Tidsel

Gråtijstel Pigget Tidsel

Gula-Sæw Iris, gul

Guleroa, vijl Gulerod, vild

Gulklæwer Gul Kløver

Gulklæwer Humle-Sneglebælg

Gåzagræz Gåsepotentil

Hânapungatræ Benved

Hânekomm Kodriver,storblomst.

Hâraklæwer Harekløver

Harrens hænner Gøgeurt, plettet

Hattbær Bakke-Jordbær

Hattbær Jordbær, vilde

Hawentorn Hvidtjørn, alm.

Hâzzel Hassel

Hik Hæg

Hinjbæratorn Hindbær

Hiventorn Hyben

Hiventorn Klipperose

Hojensint Hyacint

Hojensurt, vijl Scilla

Homla Humle

Horsatijstel Horse-Tidsel

Hunjakjajs Kørvel, vild

Hunjakjajs Skærmplanter, flere

Hunjaløj Vild-Løg

Hunjatunga Havepest

Huzløj Husløg

Hyjl Hyld

Hæggj Hæg

Hæstaklæwer Rødkløver

Hæzel i vång Kodriver

Hønnusurt Honningurt

Hønsagræz Vejpileurt

Hønsanæjlla Nælde, liden

Hårdenbom Kornel, rød

Islandsk The Timian, smalbladet

Jacobslilja Lilje, hvid

Jarnæg Steneg

Jartansfryd Hjertensfryd

Jomfru M`s Sænjahalm Timian, smalbladet

Jomfru M's Sænjahalm Snerre, gul

Jomfrusarkj Snerle

Jorvijntergrønt Singrøn, liden

Jyjlkål Skvalderkål

Kabbelaja Eng Kabbeleje

Kaggoræwl Vej-Pileurt

Kala, vijl Ingefær, dansk

Kallarompa Reseda (farve)

Kallgårahawra Fuglegræs

Kallgårahawra Hønsegræs

Kallkræwl Fuglegræs

Kalmes, Kalmesrod Kalmus

Kantofla Kartoffel

Karinnetorn Fjeld-Ribs

Kattafod Fladbælg, gul

Kattafod Rundbælg

Kattaiven Forglemmigej, små

Kattaiven Ærenpris, tveskægget

Kattaost Katost, alm.

Kattapis Scilla

Kattarompa, blå Slangehoved

Kattatarm Potentil, krybende

Kattatarma Fredløs, pengebladet

Kjælinjatanj Fladbælg

Kjælinjatanj Kodriver, hulkravet

Kjælinjatanj Rundbælg

Kjælinjatanj, rø Kodriver, melet

Kjærnillika Trævlekrone

Kjørrije, spansk Kørvel, spansk

Kjørrijl Kørvel, have

Kjøssebæratræ Kirsebærtræ

Klammeri Snerre, gul

Klanner Koriander

Klitta Klinte

Klokka Eng-Nellikerod

Klokka Klokkeblomst

Klokkeblomst Eng-Nellikerod

Klokkeløng Klokkelyng

Klæwer Kløver

Kløppeløj Sankt Hansurt

Klåkotta Hanekro, alle

Knoppâgerkål Kiddike

Kommian Kommen

Kommiansblomma Kamille, vellugtende

Kommiansblomma Kamille, ægte

Kommianslogg Kamille, vellugtende

Kongalyz Kongelys, alle

Kongapænn Kongepen

Kongsolidarod Læge-Kulsukker

Kooja Okseøje, hvid

Kopatta Eng-Nellikerod

Kopattarânkla,-ryzma Kaprifolium

Kopattarøzmer Gedeblad

Kopattarøzmer Kaprifolium

Korropil Båndpil

Korsbrigna Ørnebregne

Krestannatræ Hestekastanie

Kruzbær Tyttebær

Kruzemyjnt Ager-Mynte

Krægentræ Kræge

Krågetorn Mark-Krageklo

Kwalkenbær Kvalkved

Kwalkentorn Kvalkved

Kåjlaurt Hundeviol

Lakoja Levkøj

Lammaørn Kongelys, alle

Lark Lærk

Larkelin Spergel, alm.

Lausurt Gul Okseøje

Leddagræz Padderokke

Leddamunk Ager Padderokke

Leddasæw Dynd Padderokke

Lin Hør

Linnj Lind, storbladet

Lungeblâ Hestehov, filtet

Lungeblâ Hestehov, hvid

Lyngbær Krækling

Lyngbær Revling

Lømmika Ærenpris, tykbladet

Løng Hedeløng

Løngbær Rævling-bær

Løngbæraløng Rævling

Lønn Ahorn

Løvemunj Ager-Løvemund

Løvemunj Torskemund

Madamboner (kartofl) Magnum Bonum

Mairan Merian

Mâlurt Malurt

Mâlurt, vijl Bynke, grå

Mârhalm Hjelme

Mariblomma Bellis

Mariblomma Tusindfryd

Marsfiol Martsviol

Matriâla Aftenstjerne

Mattan Matrem

Middurt Mjødurt

Mijla Strand-Mælde

Milkafæjlla Høst-Borst

Milkatijstel Ager-Skørtidsel

Milkatijstel Ager-Svinemælk

Milkatijstel Løvetand

Milkatijstel Svinetidsel

Milkaurt Gaffel-Vortemælk

Moerurt Kransburre

Moerurt Krusemynte

Mozzapil Øret Pil

Mozzapyza Dunhammer

Mozzaujl Kæruld

Mozzika Skovmærke

Munka Brunelle-aks

Munka Lancet-Vejbred

Munkagræz Vejbred, lancetblad.

Muzarompa Musehale

Mysika Skovmærke

Mæsterrod Mesterrod

Møllenbær Melbær

Møllenbæratræ Axelbær-Røn

Måzika Bukar

Najenhora Nøgen Jomfru

Najenhora Sommer-Hvidblomme

Nattskadda Fuglemælk

Nålaurt Dueurt, alle

Odedâter (kartofler) Up to Date

Olsurt Brunrod, knoldet

Palm Seljepil

Palmepil Seljepil

Perkom, prikkuer Perikon, prikbladet

Perrsla Persille

Pil Sølvpoppel

Pilsurt Pileurt, bleg

Pinjeslilja Pinselilje

Pion Pæon

Plommetræ Blommetræ

Poppelpil Pyramidepoppel

Poppelpil Sølvpoppel

Postelinsurt Porcelænsblomst

Postinokka Pastinak

Pottmælka Hyacint

Præstakrawa Matrem

Præstakrawa Pinselilje

Præstaluz Agermåne, alm.

Præstaluz Burresnerre

Puggemâd Andemad

Pyretrom Matrem

Pænjsurt Pengeurt

Pænjsurt Skjaller, stor

Pærsla Persille

Pærsla, vijl Hundepersille

Pøvverrod Peberrod

Påskalijla Påskelilje

Ramsakål Skovløg

Ramsløj Skovløg

Râu Rug

Riddarasporra Klokkehyacint

Riddarasporra Korn-Ridderspore

Rinjormaurt Vortemælk

Risetas, Resetas Reseda

Rodagræz Kvikgræs

Rompehawra Havre, pur

Ræwaløng Rævling

Ræwarompa Ulvefod

Røklæwer Rødkløver

Røpil Pil, pommersk

Røpstorn Ribsbusk

Sallvaia Eng-Salvie

Saweknopp Rosengalle

Segoria Cikorie

Serinatræ Syren

Sisarkj Ager-Snerle

Sjæra Engskær

Sjæregræz Hjelme

Sjøførr Bjergfyr

Skâuâvijl Skovæbletræ

Skâujorbær Skovjordbær

Skâuskrabba Skovæble

Skawgræz Skavgræs

Skawtahavra Havre, ikke tærsket

Skorrbinja Burresnerre

Skorrbinja Hør-Silke

Skorrbinjer Ager-Ranunkel

Skræppa Burre, alle

Skræppa Skræppe, bredbladet

Slånatorn Slåen

Smorrblomst Eng-Kabbeleje

Smorrblomst Ranunkler, alle

Smorrurt Ranunkel, langbladet

Smorrurt Vorterod

Smæjllekotta Blæresmelde

Snågabrajna Ørnebregne

Snågaurt Konval, stor

Soldâtaraknappa Okseøje, gul

Solvenn Morgenfrue

Solvenn Solsikke

Spanskløj Ramsløg

Sparrisa Asparges

Spærris Asparges

Spøl Tagrør

Staggerløj Sandløg

Staggerurt Feber-Nellikerod

Stâsjunkara Nasturtier

Stâsmoskat Pelargonie, engelsk

Statât Mynte, grøn

Stavrløj Ramsløg

Stavrløj Sandløg

Stenbrigna Engelsød

Stikkelsbæratorn Stikkelsbær

Stikketijstel Tidsel, lav

Stolt Henrik Brandbæger, alm.

Stor-Vie Gråpil

Strânløj Engelskgræs

Strântistel Strand-Mandstro

Stømmoer, vijl Ager-Stedmoder

Stångrosa Stokrose

Svinabostagræz Katteskæg

Svinatistel Svinemælk

Svårtebær Rævling-bær

Svårthâuda Lancet Vejbred

Svårtvedje Tørstetræ

Swânikaguleroer Skvalderkål

Swinamijla Gåsefod, hvidmelet

Swinamijla Svine-Mælde

Swinatijstel Ager-Skørtidsel

Swinatijstel Ager-Svinemælk

Sylkjeurt Valmue

Syra Skræppe, kruset

Sæ Sæd, korn

Sæksinia Snerre, gul

Sæw Knop-Siv

Sæwævja Bændeltang

Søldanna,Søldannarod Svaleurt

Sølkjegræz Mose Bunke

Sølkjesarkj Snerle

Sølkjeurt Trævlekrone

Søvverinstræ Syren

Tappsjæra Reseda (farve)

Tijstel Tidsel, alle

Tjæraurt Tjærenellike

Toppsjæra Kongelys, alle

Træâgerkål Kiddike

Trækorn Kiddike

Tulipân, vijl Tulipan, vild

Tæpprawa Gulerod, vild

Tæpprawa Røllike

Tøttebær Tyttebær

Urtakåst Blomsterbuket

Vajbrødblâ Vejbred, glat

Valriâna Læge-Baldrian

Vannanemon Vandranunkel, alm.

Vannpil Skørpil

Vannpostinakka Mærke, bredbladet

Vannpøvver Ranunkel, nedbøjet

Vedde Hvede

Vidbøj Avnbøg

Vidklæwer Hvidkløver

Vidløj Ramsløg

Vie Pil, krybende

Viggasæw Lyse-Siv

Vijntergrønt Vedben

Vijntergrønt Vintergrønt

Vijnternarr Gækurt

Vijnternarr Vintergæk

Vijnternarr Vintergæk

Vijnternarr Vårgæk

Vinervâun Venusvogn

Vinngræz Vindaks

Værsjidaurt Storkenæb, stinkende

Vårtemilk Gaffel-Vortemælk

Vårtorn Korsved

Vårtorn Vrietorn

Æj Eg

Æjnjalogg Okseøje, hvid

Æl, Ælletræ Rødel

Ællekrak Ellekrat

Ælnerod Læge-Alant

Ængeltorn Æblerose

Ænjaklokka Klokkeblomst

Ænjasjæra Skjaller, stor

Ænjastjærna Engstjerne

Ænjastjærna Forglemmigej

Ænjasølkje Trævlekrone

Ænjklokka Eng-Nellikerod

Ænjpænj Skjaller, stor

Ænjsjær Engskær

Ænjzamunka Djævelsbid

Ævja, Ædja Tang (opdrevet)

Øzelvång Kodriver, hulkravet

Åjlenbøj Bøg

Årsdâlamøj Skvalderkål

Fugle

Agerhønna Vagtelkonge

Âgerhønna Engsnarre

Agerpyta Vagtel

Agerriksa Vagtelkonge

Ân And

Bakkasvâla Digesvale

Blânke-kniv Hvinand

Blânkenkniv Tejst

Blå råg Sortkrage

Blånæbba Bjergand

Bofinka Bogfinke

Bogfinkahøj Spurvehøg

Boskahøj Tornskade, rødrygget

Boskajælpa Bynkefugl

Brokkfâul Brokfugl

Brunnakka Brunnakke

Brunnakka Pibeand

Brunskalla Munk

Bruus-kop Hvinand

Bækkjastar Solsort

Dâua Due

Dâuehøj Duehøg

Dâuehøj Hvepsevåge

Dokkert Dykand

Dolken Strandhjejle

Donpap Dompap

Drâfâul Trækfugl

Drapgåz Knortegås

Drivfâul Storspove

Fâula Dykænder, fællesnavn

Fiskasnærlinj Snærling

Fittsmula Præstekrave, stor

Fjællstaun Nattergal

Fjærapist Præstekrave

Fjærapist Ryle

Floifâul Trækfugl

Floita Vadefugle, små

Flojtatuta Hjejle

Flæskatjiv Musvit

Gaddiz Havlit

Gjârekonge Gærdesmutte

Gjøj Gøg

Glint Glente

Gompafâul Halemejse

Grawgåz Gravand

Græzân Ænder,(ruger i græs)

Gråben Høg

Gråben Stormmåge

Gråerska,-irska Tornirisk

Grånakka Stormmåge

Gråsporr Gråspurv

Gråvælminj Bomlærke

Gråvælminj Kornværling

Gul skra Skallesluger, stor

Gulskrækkja Skallesluger, stor

Gulvælminj Gulspurv

Gåza Gase

Hâbak Høg

Hakkespæt Flagspætte, stor

Hâpax Tornskade, stor

Haurafâul Vipstjert

Hawaærska, -erska Havesanger

Hawfâul Dykænder, alle slags

Hawrapinkes Vipstjert, gul, hvid

Horsagjøj Bekkasin

Hvi(d)sia Hvinand

Hvi(d)sia Skallesluger, toppet

Hætting-Tærna Dougalls Terne

Høj Høg

Kaja Allike

Kakatrost Sangdrossel

Kattøgla Natugle

Kivio Kjove

Kjirra Fjordterne

Kjirra Hætteterne*

Kjærra Fjordterne

Kjærra Sorthætte*

Kjøssebærafâul Havesanger

Klaeshahn Havlit

Klaeshahn Hvinand

Kniva Hvinand

Kongefâul Fuglekonge

Kovverân Taffeland

Krakkøgla Natugle

Krek(Kruk)-kop Taffeland

Kråga Krage

Larka Lærke

Lâsagjæss Gæs m. løse fjer

Lijla Måga Dværgmåge

Lijla Sølvet Måge, tretået

Lijla Sølvet Ride

Lynglarka Toplarka

Lyngpivara Hjejle

Lyngvrinskinj Horsegøg

Långviva Brokfugl

Mula Alk

Mula Lomvie, langnæbbet

Muzavitta Musvit

Nattbagg Natravn

Oert Krikand

Perleân Spidsand

Perlemåga Sølvmåge

Pivara Regnspova

Pomeransfâul Pomeransfugl

Pærka And

Rajnfâul Mursvale

Rajnsvâla Mursejler

Rawn Ravn

Ringeldâua Ringdue, stor blågrå

Ringvia Lomvie, langnæbbet

Rytara Præstekrave, stor

Rytara Ride

Rytarinj Ryle, sortgrå

Røjælpa Irisk

Røkjinka Rødhals

Røkjælk Rødhals

Røkroes Rødhals

Røtterinj Måge, tretået

Røtterinj Ride

Råg Kornkrage, blå

Råg Råge

Sânrujla Præstekrave, stor

Sânrujla Ryle

Sân-vrifter Præstekrave, stor

Savfilarinj Musvit

Savnæbba Skallesluger

Savnæbba Skeand

Sijlaperris Tejst

Simmerinj Sjagger

Sitronfâul Pomeransfugl

Sjitafâul Silkehale

Sjitarinj Silkehale

Sjitsnappara Kjove

Sjødâua Tejst

Sjøhâna Lom, 3 arter

Sjøhønna Lappedykker, toppet

Sjølarka Snespurv

Sjøpoppelgoja Alk

Skadda Skade

Skræjkkja Skallesluger, toppet

Skræjkkj-ân Skallesluger, toppet

Skuda Skovdue

Snefâul Snespurv

Snæra Misteldrossel

Sporr Spurv

Sporrahøj Spurvehøg

Sporrahøj Tårnfalk

Starr Stær

Stenjælpa Digesmutte

Stenjælpa Stenpikker

Stenjælpa Vipstjert

Stenpikkara Vipstjert

Stenpinkes Vipstjert, hvid

Stokkân Sædgås

Strânbækkasin Tinksmed

Strân-høj Kjove, lille

Strânpivara Sandløber

Strânrujla Præstekrave, stor

Strøm-ân Gråand

Strøm-ân Stokand

Stråfâul Vipstjert, gul

Svân Svane

Svensk bogfinka Kvækerfinke

Svenska Grønirisk

Svenskinj Lom, rødstrubet

Svårthætta Fjordterne

Svårthætta Hætteterne*

Svårtkjirra Sortterne

Søllskrækkje Skallesluger

Tolk Rødben

Trâna Trane

Trappgåz Knortegås

Træpikkara Flagspætte

Tællepikkara Musvit

Tømmalidinj Fuglekonge

Vajdetitta Stenvender

Viindrossla Sangdrossel

Vijlân Gråand

Vijntermåga Tretået Måge

Virla Mudderklire

Viva Vibe

Ænjasnarra Engsnarre

Ænjasnarra Vagtelkonge

Ærinjsfâul Vagtel

Åbo Edderfugl

Ålakråga Skarv

Pattedyr

Ångelmuz Angelmus

Hunj Hund

Vyjst Hund, lille

Kjætta Hunkat

Kjæjln Killing

Âgerstaggra Markmus

Muz (flertal Møss) Mus

Jyjlkat Pindsvin

Røtta Rotte

Ångelmuz Spidsmus

Fisk og havdyr

Ansiosa Ansjos

Ædjapytta Blåmusling

Brillinj Brisling

Gjædda Gedde

Hunjfisk Hundestejle

Pinjstagg Hundestejle

Slætta Ising

Kroppa Karudse

Lajs Laks

Svelling Laks, ung, lille

Mossla Musling

Botta Pighvar

Sijl Sild

Skrobba Skrubbe

Sânrujltes Smørbutting

Sânrujltes Sortkutting

Sudara Suder

Sjælhunj Sælhund

Âdak Sælhund

Næbgjædda Tangsnarre

Tobbis Tobis

Storje Tobis

Fisk Torsk

Sijlakâga Vandmand

Vannsvavel Vandmand

Ørada Ørred

Sigge Ørred, lille

Minka Ålekvabbe

Insekter

Særissa Ager-Fårekylling

Visa Bidronning

Brøms Bremse

Bænkjaskrobba Bænkebider

Spinnjara Edderkop

Flâua Flue

Sirissa Fårekylling

Sirris Fårekylling

Tossebid Gordius(latin,slægt)

Græzhoppara Græshoppe

Firavinjara Guldsmed

Gjæstaboddsbeara Guldøje

Hunjaraja Havloppe

Horsasnorra Hestebremse

Horsaflâua Hestebremse

Vispa Hveps

Skâlmadk Insekt m. hård skal

Kålsjinjara Kålsommerfugl

Loppa Loppe

Grånakka Lus

Gråbena Lus

Luz Lus

Ængra Maddike (i kød)

Marripyjta Mariehøne

Lokka Mejer

Vandlokka Mejer

Sjinjara Møl, flyvende

Sjinjara Natsværmer

Nattbuggara Natsværmere, store

Madk Orm, Larve

Grajnja Orm Sankthansorm

Torrbag Skarnbasse

Rågafnat Skovflåt

Snågaspott Skumcikade som puppe

Elefânt Snudebille

Sjinjara Sommerfugl

Frajara Spindelvæv

Spiflâua Spyflue

Væggjasijl Sølvkræ

Hunjaraja Tangloppe

Mørl, Mærl Tangloppe

Torrbag Torbist

Vårtebidara Vortebider

Tvestarta Ørentvist

Andre dyr

Eil, Ajla Igle

Hunjøla Firben

Jordrøm, -drøn Klokkefrø

Kongesalamander Salamander, stor

Læwskræj Løvfrø

Løngtobbis Firben

Orm Slange (alle slags)

Ormslåer Hugorm

Ormslåer Stålorm

Pugga Frø

Rørdrom Klokkefrø

Snajl Snegl

Snåga Snog

Stenjælpa Snog

Tinjstâvisper Haletudser

Vannøla Salamander

Bynavne

Âlinga Allinge

Ârnâga Arnager

Hâzle Hasle

Helipær Helligpeder

Klæmsker Klemensker

Najsø Neksø

Pærsker Pedersker

Rø Rø

Rønna Rønne

Svânikka Svaneke

Tajlkås Teglkås

Tajn Tejn

Tâuta Tofte

Ypnastâ Ypnasted

Dâuaodda Dueodde

Lista Listed

Nykjærke Nyker

Mulaby Muleby

Svårthatt Sorthat

Tal

Enj 1 Bællinj fijk enj krona Barnet fik 1 krone

To 2 To lyz på ed bor 2 lys på et bord

Træ 3 Træ grisa løw runt 3 grise løb rundt

Fira 4 Fira pajaer fjantada 4 piger fjantede

Fæm 5 Hanj fijk fæm syp Han fik 5 snaps

Sajs 6 Kon brøgte sajs kronor på brø Konen brugte 6 kroner på brød

Sju 7 Ded e ønte løv nu komma sju Det er ikke lys nu kommer 7

Åta 8 Åta tjøs gâ hon 8 kys gav hun

Ni 9 Ni æble i korrinj 9 æbler i kurven

Ti 10 Ti kanj vi li 10 kan vi lide

Ælua 11 Ælua komma før tal 11 kommer før tolv

Tâl 12 Tal komma ætte ælua 12 kommer efter 11

Trætan 13 Trætan e vist uhæl 13 er vist uheld

Fjaurtan 14 Sjortan rimar på fjaurtan 14 rimer på skjorten

Fæmtan 15 Fæmtan katta på gårinj 15 katte på gården

Sajstan 16 Piblinj ble sajstan Pigen blev 16

Søtan 17 Horrinj va søtan Drengen var 17

Atan 18 Du må stemma når du e atan Du må stemme når du er 18

Nøtan 19 Nøtan år å alri tjøssad 19 år og aldrig kysset

Tyva 20 Kunje man bâra vara tyva Kunne man bare være 20

Træva 30 Træva år å boer stâdij hos moer 30 år og bor stadig hos mor

Fåra 40 Fåra kronor for vystinj… ded e vilt… 40 kroner for hvalpen… det er vildt

Haltrøs 50 Ve Haltrøs e man kanjse halvaj i livved Ved 50 er man kanske halvejs i livet

Trøs 60 Hanj e trøs å lid trætter Han er 60 og lidt træt

Halfjærs 70 Moer fyller halfjærs i dâ Mor fylder 70 i dag

Fers 80 Hanj hâr enj bil der e Fers år gammal Han har en bil der er 80 år gammel

Halfæms 90 45 + 45 gjer halfæms 45 + 45 giver 90

Honrada 100 Fâr tjøbte enj ny frak te honrada kronor Far købte en ny frakke til 100 kroner

Tuzen 1000 Tuzen e ed stort tâl 1000 er et stort tal

Bornholmsk	Dansk	Bornholmsk sætning	Dansk sætning
Âba	Abe	Se enj Âba i spajlinj	Se en abe i spejlet
Âga	Køre	Ska vi âga til Rønna	Skal vi køre til Rønne
Agga	Drille	Du må ikkje Agga vystinj, for så bider hanj	Du må ikke drille hunden, for så bider han
Agorka	Agurk	Spis du daj en agorka fro havan	Spis du dig en agurk fra haven
Ajl	Alt	Ajl ded trøbbeled	Alt det besvær
Ajlse	Altså	Ded e ajlse sânt	Det er altså sandt
Ajt	Hensigt	Ded e min ajt å ta te Rønna	Det er min hensigt at tage til Rønne
Ajta	Adlyde	Ves du ikkje vil ajta, får du ikkje nân mâd	Hvis du ikke vil adlyde, for du ikke noget mad.
Akkorât	Lige	Ded va akkorât på tide	Det var akkurat på tide
Alja	Gylle	Hâr du set i alja brånj	Har du set i gylle brønden
Alje	Alle	De e her alje samman	De er her alle sammen
Allri	Aldrig	Ded gjor du allri mer	Det gør du aldrig mere
Allti	Altid	Hanj vil allti hâ en syp endå	Han vil altid have en snaps endnu
Âlmingen	Almindingen	Tâ´r vi te Âllinge ællor Âlmingen	Tager vi til Allinge eller Almindingen
Alt	Allerede	Di kom alt klokkan to	De kom allerede klokken to
Ambostuer	Forpustet	Du e så ambostuer. Hâr du løvved ?	Du er så forpustet. Har du løbet
Amma	Ligne	Hanj ammar sin fâr	Han ligner sin far
Andesgår	Forgårs	Hon tov te Tajn i andesgår	Hun tog til Tejn i forgårs
Anj dâ jyl	Anden juledag eller påske, pinse	Hanj laver honnu syp te anj dâ jyl	Han laver honningsnaps til anden juledag
Anjelens	Anderledes	Hon e nu anjelens	Hun er nu anderledes
Anjstâ	Andensteds	Hunjinj e nu anjstâ	Hunden er nu andensteds
Ansajt	Ansigt	Horrainj trænger te sæva i ansajt	Drengen trænger til sæbe i ansigtet
Ansedd (er)	Anset	Hanj e ansedder i bønj	Han er anset i byen
Antererd	Forbløffet, bragt ud af fatning	Der ble du antererd	Der blev du forbløffet
Appârta	Mærkelig, særlig	Hanj e apârta	Han er mærkelig
Arbarmelia	Gudsjammerlig	Hanj va så albarmelia fattier	Han var så gudsjammerlig fattig
Arbja	Arbejde	Ska hanj ikkle på arbja	Skal han ikke på arbejde
Ârnâga	Arnager	Ârnâga har ed røjerri	Arnager har et røgeri
Arri (er)	Arrig, vred	Kon e arri idâ	Konen er vred i dag
Ârtelihe	Artig	Bællana e ârtelihe idâ	Børnene er artige i dag
Astâ	Afsted	Ska hon ikkje aftâ te banko	Skal hun ikke afsted til banko
Âu	Også	Hanj tov âu konan mæ te bønj	Han tog også konen med til byen
Âuerhatt	Overstået	Nu e meddesmåtet âuerhatt	Nu er middagsmaden overstået
Aul	Husmands sted	Jâg har et ræjtit næt tohestes aul oppa i lyngkântinj.	Jeg har et rigtig flot husmands sted oppe i lyngkanten
Aula	Pløje	Nu kanj vi snârt komma ud å aula.	Nu er jorden ved at tørre. Så kan vi snart komme ud og pløje
Âvisstøkkjer	Avisartikler	Hâr du set âvisstøkkjed	Har du set avisartiklen
Awtan	Aften	Ska vi gå tiligt i sænj i awtan	Skal vi gå tidligt i seng i aften
Âza	Slæbe	Sikkje hanj âsa´er me den staja	Sikke han slæber med den stige
Adsäwijn	Gerrig, grisk	Denj karinj e så adsâwijn	Den mand er så grisk
Aftan	Se Awtan	I aftan ska vi festa	I aften skal vi feste
Agene	Køren, kørsel	Va e ded få enj agene du har	Hvad er det får en kørsel du har
Agersölkje	Valmue, kornrose	Boninj har många agersôlkjer på markinj	Bonden har mange valmuer på marken
Aisijng	Tilhold, behagelig ophold	Hâr du ha`d ed aisijng hos os	Har du haft et behagelig ophold hos os
Akselivång	Korndriver (blomst)	Piblan plukkada en akselivång te sinj moer	Pigen plukkede en kornblomst til sin mor
Al (â)	Ægte, rigtig	Ded e al va jâ sajer	Det er ægte/rigtig vad jeg siger
Allara	Herligt, superb, bifald, beundring	Hanj va ful å allera	Han var fuld af beundring
Allarafujller	Fuld af alvor, Den som tænker, taler alvorligt	Præstijn e så allarfujller	Præsten er alvorlig i sin snak
Anakjökk	Stakåndet	Horrinj e anakjøkk	Drengen er stakåndet
Anmoda	Anmode	Karinj villa anmoda om piblens hån	Manden ville anmode om pigens hånd
Antâ	Antage	Man villa antâ at hon fijk bælla	Man ville antage at hun ville få børn
Arribigga	Arrig kvinde	Karijn hâr enj arribigga	Manden har en arrig kvinde
Arrja	ærgre, Ærgeligt	Ded va så arrja	Det var så ærgerligt
Avijllaträ	Æbletræ	Hoorinj kravalda op i ed avijllatræ	Drengen kravled op i et æbletræ
Avijlla hâwa	Frugthave med æbletræ	Bællana læjada i enj avijlla hâwa	Børnene legede i en æblehave
Aggenant (er)	Stærk, Smuk, Prægtig	Hon e aggenant.	Hun er smuk. Hun er prægtig
Akkerdera	Aftale, forhandle	E`ed enj akkerdera ?	Er det en aftale?
Allians	Gode venner	Hanj va mæ allians	Han var med gode venner
Ammelit	Passende	Hon va ammelit paaklæed	Hun va passene påklædt
Ânatrækkj	Åndedræt	Piblens ânatrækkj va långsamt	Pigens åndedræt var langsomt
Âria	Usikker fortælling	Hanj udgav enj âria	Han gav en usikker fortælling
Âuanvænnes	Oppe efter sygepleje	Hanj e nu âuanvænnes	Han er nu oppe efter sygepleje
Âvansfujl (er)	Fuld af skøre idéer	Karinj e âvansfujler	Manden er fuld af skøre ideer
Âvijl	Æbletræ	Der sto ed âvijl i havan	Der stod et æbletræ i haven
Bâ	Bade	Târ vi på strân å bâ	Om sommeren er der mange der bader ved dueodde
Bâga	Bage	Ska vi bâga en kâga?	Skal vi bage en kage
Bakkasvâla	Digesvale	Der fløjer en bakkasvâla	Der flyver en digesvale
Ballra	Kvinde, der råber og bruger grove ord	Hansa nya konna e en varre ballra	Hans`ses nye kone er en værre kvinde der råber og skælder
Ballrada	stort spektakel, skrald, dunder	Ded lynada å ballrada i nat	Jeg har ikke sovet meget i nat, for torden stod og lavede spektakel helle natten
Bardus	Hovedkulds, pludselig	Hon røj barus inj i ham	Hun røg pludselig ind i ham
Bârfittes	Barfodet	Horrana løvver bârfittes	Drengene løber barfodet
Barkenaroa	Gulerod	Hâzle e kjent for sina barkenaroa	Hasle er kendt for sine gullerødder
Barnsli (er)	Barnlig	Hanj er majet barnsli	Han er meget barnlig
Bâza	Leder, Chef	Jâ ska sjødda nå`d. nu kommer min bâza	Jeg skal lave noget. Nu kommer min chef
Befænjd (er)	Smittet	Bâra jâ inte e befænjd	Bare jeg ikke er smittet
Begjejnelse	Begivenhed, hændelse	Hâr du hørt den sista nya begjejnelse	Har du hørt den sidste nye begivenhed
Behava	Synes om	Behaver du dinj døttermainj ? Ja, hanj e enj majet galanter kar	Syntes du om din svorger, Ja han er en meget galant mand
Behawa	Beghage	Du skal behawa din kona	Du skal behage din kone
Beladinj	Forlegen	Nu gjor du maj beladinj	Nu gør du mig forlegen
Besje	Besked	Fikj du min besje	Fik du min besked
Betroninjs	Kredit	Tjømann gjiver inte længara betroninjs	Købmanden giver ikke længere kredit
Bia	Vente	Du må bia lid	Du må vente lidt
Bidda	Stykke, bid af brød eller andet	Vil du hâ en bidda brø	Vil du have st stykke brød
Binja	Binde	Du mo binja dina sko	Du må binde dine sko
Bjabba	Kæfte op	Ihh hvor hon kanj bjabba	Ihh hvor hun kan kæfte op
Bjæda	Et bed	Hær hâr jâ ed bjæda me løj	Her har jeg et bed med skalotter og her en med pastinakker
Bjælan	Lille galsindet hund	Kanj du ikkje få dænj bjælan te å holle op, ded lyer stygjt.	Kan du ikke få den gale hund til at holde op. Det lyder stygt
Bjælan	Snakkesalig sur kone	Hans konna e en varre bjæla.	Hans kone er en værre snaksalig sur kone
Bjær	Bjerg	Fâr e gået op på ed bjær	Far er gået op på et bjerg
Bjæra	Bjerge, redde	De måtta bjæra en sjømand. Der va falt i hamn	De måtte redde en sømand, der var falde i havnen
Blâ	Blad	Træet taber sina blâ	Træet taber sine blade
Blâd	Blad, avisen	Hâr du læst blâd	Har du læst avisen
Blârar	Skinner / Stikker i øjnene	Naj, se vikkinj finer kjaul hon då hâr fåd. Dænj blârar lânt væk	Nej se hvilken fin kjole hun har fået. Den skinner langt væk
Blârar	Skinne f.eks solen	Solinj blârar i dâ	Solen skinner i dag
Blo	Blod	Hanj slo saj så der kom blo	Han slog sig så der kom blod
Bloj (er)	Bly, undseelig	Hon e så nætter og bloj som en viol	Hun er så køn og bly som en viol
Blojes	Skamme sig	Hanj burde blojes	Han burde skamme sig
Blomma	Blomst	Du ska gje din kona en blomma	Du skal give din kone en blomst
Blossa	Blusse	Bålet blossar	Bålet blusser
Blynkja	Blinke	Du ska inte blynkja te ham. Hanj e enj râzapaz	Du skal ikke blinka til ham. Han er en spilopmager
Blædda	Kokasse / Kolort	Torr fokkana gott å, minj bælli, du hâr trøtt i en koblædda	Tør fødder godt af mit barn. Du har trådt i en ko lort
Blæj (er)	Bleg	E du sjøg. Du e så blæj	Er du syg du er så bleg
Blæjfissinj	Blegnæbbet	E du dårlij. Du e lid blæjfissinj	Er du dårlig. Du er lidt blegnæbbet
Blåkujla	Bloksbjerg	Send konan te Blåkujla	Send konen til Bloksbjerg
Bo	Butik	Hâr du vad i denj bo	Har du været i den butik
Bobba	Trold	Vær ârtelihe, eller komma der enj bobba	Vær artig, eller kommer der en trold
Bojomfru	Ekspeditrice	Hon e enj nætter bojomfru	Hun er en køn ekspeditrice
Bojsa	Rogn, torske bukser	Fiskaran hade bojsa mæ jem	Fiskeren havde rogn med hjem
Bojser	Bukser	Kar´inj hade hol i sina bojser	Manden havde hul i sine bukser
Bokjøwt	Købt i butik	E den kâga bokjøwt	Er den kage købt i butik
Bonalâs	Bondetamp	Kar`inj e enj værra bonalâs	Manden er en værre bondetamp
Bonarøssen	Rønnebær	Bælla. Løv ut å pluk lid bonarøssen te maj	Børn. Løb ud og pluk lidt Rønnebær til mig
Bone	Bonde	Hanj e enj rati bone	Han er en rigtig bonde
Bonn	Bund	Nu kan jâ se bonn´inj på flaskan	Nu kan jeg se bunden på flasken
Borkj	Birk - Træ	Her e enj skov å borkj	Her er en skov af birketræ
Bortafrå	Udenøs (Tilflytter)	Der e nogen bortafrå der flytta inj	Det er nogen uden ø`s der flytter ind
Bossinj	Hoved	Du e så rø’r i bossinj, du hâr nok sjynjt daj enj hællu	Du er så rød i hoved, du har nok skyndt dig temmelig meget
Bossinj	Rester af halm / korn	Kanj du ikkje tâ å riva bossinj sammen ?	Kan du ikke tage og rive resterne af halmen sammen
Bosta	Børste	Her e en bosta. Ræ dit hår	Her er en børste. Red dit hår
Brâgara	En stor mand	Ja, dænj fiskarinj e enj ordenlier brâgara.	Ja, den fisker er en ordentlig stor mand
Brân	brand	Der e brân hoss naboinj. Ring ætte enj brânmanj	Der er brand hos naboen. Ring efter en brandmand
Brânter	Stejl	Enj brânter bakka	En stejl bakke
Bravâs	Skrammel, affald	Hanj hâr så majet bravâs, at der kommer rottor	Han har så meget affald at der kommer rotter
Bro	Gnide, gnubbe	Hanj broer næzan	Han gnubber næsen
Broer	Gnider	Gå nu i sænj, horra, du sidder å broer iven	Gå nu i seng knægt, du sidder og gnider øjne
Bruasænj	Brudeseng	Han har gjort bruasænj`inj klâr	Han har gjort brudesengen klar
Bruggla	Krølle sammen	Hon brugglada pappered sammen å smed `ed i kakluninjen	Hun krøllede papiret sammen og smed det i kakkelovnen
Bryggja	Brygge f.eks øl	Uhh hanj bryggja go´er øl	Uhh han brygger godt øl
Bræ	Bræt	Du e domm som e`d bræ	Du er dum som et bræt
Brø	Brød	Ve du hâ lid brø	Vil du have lidt brød
Brøgg	Brug	Brøgg din egen spâ	Brug din egen spade
Brøggluer	Krøllet	Den sjorta e da hel brøgglura	Den skjorte er da helt krøllet
Brøsoppa	Øllebrød	Jâ behaver ikkje brøsoppa me klompa i	Jeg kan ikke lide øllebrød med klumper i
Brøssokker	Bolsje	Kom her minj bælli, så får du enj brøssokker	Kom her mit barn, så får du en bolsje
Brånj	Brønd	Hâr du set i alja brånj	Har du set i alje brønden
Byggja		Hanj ve byggja en ny`er lâ	Han vil bygge en ny stald
Byjlenbær	Blåbær	En kâga mæ byjlenbær	En kage med blåbær
Byskâga	En købt kage	Nu ska moer gå te bøinj, så ska I få byskâga, når hon kommer jemm igjæn	Nu skal mor gå til byen, så skal i få en købt kage når hun kommer hjem igen
Bæjluer	Nøgen, skaldet	Hans haud e bæjluer som ed æggj	Hans hoved er skaldet som et æg
Bækkjastar	Solsort	Hør på den bækkjastar, som hon sjønger	Hør på den solsort som hun synger
Bäla	Lune sig	Bællana hâr liggjed å bâlad saj i klævered	Børnene har ligget og lunet sig i kløveret
Bælla	Børn	Se alla de bælla	Se alle de børn
Bælli	Barn	Hon har kunj enj bælli	Hun har kun et barn
Bællaajtu (er)	Barnagtig	Hanj e så bællaajtu	Han er så barnagtig
Bænkavæjln	Ret af ugens mad rester	I awtan tar vi lid bænkavæjin	I aften tager vi lidt biksemad
Bænkj	Bænk	Hon sidder på en bænkj	Hun sidder på en bænk
Bær	Bedre	Jâ hâr e`ed bær	Jeg har det bedre
Bæra	Bære	Hanj må bæra på posana	Han må bære på poserne
Bæsinj	Storm med sne og slud	Decembor kanj værra mæ bæsinj	December kab være med storm, sne og slud
Bøja	Gnaven / Fornærmet	Va står du dær å bøjer forr, se å komm ud å sjødd nâd	Vad står du og er fornærmet for, se og kom ud og lav noget
Bølinj	Pokker / Fanden	Fi for bølinj å fi vor hanj e stygggjer	Fy for pokker og fy hvor han er styg
Bølja	Bølge	Dær e bøljar på havad	Der er bølger på havet
Bånge	Bange	E du bånge for hønan	Er du bange for hønen
Bønj	By	Hanj e ansedder i bønj	Han er anset i byen
Bläja	Blege, Se bleg ud	E du sjøg? Du ser saa bläja ud.	Er du syg? Du ser så bleg ud.
Bläjfysa	Kvinde med blegt, og dårligt udseende	Denj pijan e bläjfysa	Den pige er bleg og har dårligt udseende
Blãjfysing	Mand med blegt og dårligt udseeende	Den karinj e blãjfysing	Den mand er bleg og har dårligt udseende
Blärbögg	Tykvom, Forædt mand eller dreng	Den horrinj e blärbögg	Drengen er en tykvom
Botta	Fladfisk	Horrinj fângede en botta	Drengen fangede en fladfisk
Bramma	Gøre sig til, Bryste sig	Hon ska alti bramma saj	Hun skal altid gøre sig til
Brommelbâr	Brombær	Moer syltada brommelbâr	Mor syltede brombær
Bråsvalpad	Brat, Pludselig	Ded sjette så bråsvalpad	Det skete så pludselig
Byjllamoer	Hvid prik i en byld/bums	Ska jâ trykka denj byjllamoer ud	Skal jeg trykke den hvid prik i bumsen ud
Bällatid	Barndom, Børneår	Minj bällatid va go	Min barndom var god
Bällakjyla	Et lavt og tykt barn	Hanj ej ed bällakjyla	Han er et lavt og tykt barn
Böggsula	Liden meget tyk forædt kvinde eller pige	Hon e ed böggsula	Hun er en tyk forædt kvinde/pige
Böser	Ond, Slem, Gal	Karinj e så böser	Manden er så ond/gal
Bâgdâna	Være forsinket	De e go til bâgdâna	De er gode til at være forsinket
Bâgrim	Tilbagegang	Ded e ed slem bâgrim for ham	Det er et slemt tilbagegang for ham
Bajtu (er)	Broget	Koen e bajtuer	Koen er broget
Bâliven	Store, udstående øjne	Kon har bâliven	Konen har store udstående øjne
Barnleja	Mad til barselkone	Kon ska fø. Så jâ gjir barnleja	Konen skal føde. Så jeg giver mad til barselkonen
Barnost	Frygteligt (vejr)	Sikkje ed barnost	Sikke et frygteligt vejr.
Basku (er)	Gråblakket (om ko)	Koinj e baskuer	Konen er gråblakket
Begje	Opgive noget	Jâ har alri begje	Jeg har aldrig opgivet noget
Bemømminj	Behændig	Hon e så bemømminj	Hun er så behændig
Bjabba	Kæfte op	Ihh nu ska hon bjabba op ijen	Ihh nu skal hun kæfte op igen
Bjæde	Stykke jord i have	Pijan fijk ed bjæde	Pigen fik et stykke jord i haven
Bjøgg	Byg (kornsort)	Boninj e tefræs me sinj bjøgg	Bonden er tilfreds med sin byg
Ble te viners	Blive til spot	Karinj e ble te viners	Manden er blevet til spot
Blåkujlla	Høj i Østerlars	Tâ`r vi te Blåkujlla?	Tager vi til Blåkujlla (en høj i Østerlars)
Bojden	På landet	Ded regnar på bojden	Det regner på landet
Broinjkjætta	Troldtøj	Der e nå`ed værra broinjkjætta på spil	Der er noget være troldtøj på spil
Bromla	Ko, der opfører sig som en tyr	Koinj tror hon e en bromla	Konen tror hun er en tyr
Brætt smorr	Smeltet smør	Uhh brætt smorr på ed majskobla	Uhh smeltet smør på en majskoble
Bunkalaw	At bo i kollektiv	Familian bor i bunkalaw	Familien bor i et kollektiv
Byssje	Seng	Nu går jâ i byssje	Nu går jeg i seng
Bæjlu (er)	Nøgen fugleunge	I røddan ligjer en bæjlu	I reden ligger en nøgen fugleunge
Bæzinj	Ondt vejr	De lovver bæzinj	De lover ondt vejr
Bølk	Halvvæg i loen	Bonninj ska lava enj bølk	Bonden skal lave en halvvæg i loen
Bømpestælinj	Sted i Lensgårdsskoven	Find vajinj te Bømpestælinj	Find vejen til …..
Dâ (ejn)	Dag	Va dâ e´ed	Hvilken dag er det
Dajs	Klokken	Va e dajs	Vad er klokken
Dalrar	Dingler	Du står ju å dalrar, horra, e du sjøger kainsje ?	Du står og dingler, knægt, er du syg måske
Dângka	Aflive	Kjættan e sjøg. Jâ troer a vi bler nøtt te å dânka na	Katten er syg. Jeg tror at vi bliver nødt til at aflive den
Darra	Ryster. Dirre	Hanj darra å skræk	Han dirre af skræk
Darrelse (Fizzel)	Sky på leverpostej	Dær e darrelse på minj mâd	Der er sky på min mad
Darrhænder	Ryster på hænder af alderdom	Hanj e gammal å har darrhænder	Han er gammel og har rystende hænder
Datla	Dadle, udsætte på	Henje har du inte nogged å datla på	Hende har du ikke noget at udsætte på
Dâua	Due	Dær sidder enj dâua på tâget	Der sidder en due på taget
Dâuinj	Doven	Hon e så dâuinj	Hun er så doven
Ded	Det	Ded e dæjlit	Det er dejligt
Demme	Derfor	Ded e demme honj e dâuinj	Det er derfor hun er doven
Div	Dyb	Vannet e div, hær	Vandet er dybt, her
Dokka	Dukke	Pajan smed mæ sin dokka	Pigen smed med sin dukke
Domm	Dum	Hon e så domm	Hun er så dum
Dorras	Deres	E denna taska dorras	Er denne taske deres
Dovvel	Dobbelt	Jâ ve ha en dovvel wiskey	Jeg vil have en dobbelt wishky
Drâfâul	Trækfugl	Nu tar enj drâfâul te syden	Nu tager en trækfugl til syden
Drekk op	Drik op	Drekk op, så ska du få enj drøpp enjnu	Drik op, skal skal du få en tår endnu
Drikka	Drikka	Ska vi drikka et par sypa	Skal vi drikke et par snapse
Droz	Bundfald	Der e kaffedros i koppinj	Der er kaffegrums i koppen
Drudas	Skæmte, spøge	Ded ska du inte drudas mæ	Det skal du ikke spøge med.
Dræmma te	Slå til	Jâ dræmde t’einj , å så nørlada hanj å	Jeg slå til en, så nørlede han væk
Dundra	Svire (drikke tur)	Tar vi på en dundra tur iâutan	Tager vi på en drikketur i aften
Duzemânk (er)	Utilpas, sløj	Næ jâ e lid duzemânk	Næ jeg er lidt utilpas
Dynjastâ	Møddingplads	Hanj røg i minj dynjastâ	Han røg i min møddingeplads
Dyza	Sove	Lægj daj nu ner å dyza	Læg dig nu ned og sov
Dæmmenså	Basta	Ded hâr jâ sajt, Dæmmenså	Det har jeg jo sagt, basta
Dænj	Den	Dæjn e inte go	Den er ikke god
Dænja	Denne	Dænja e bedra	Denne er bedre
Dætta	Dette	Dætta høra du inte fro maj	Dette høre du ikke fra mig
Dæv	Døv	E du dæv	Er du døv
Dæwlahætta	Rappenskralle	Hon e enj værra dævlahætta	Hun er en værre rappenskralle
Dø	Tager død på	Holl nu op me å slaves, du târ ju dø på’einj	Hold nu op med at slås, du tager jo død på en
Døblø	Blodsamling (under huden)	Hanj slo saj og fikj enj døblø	Han slog sig og fik en klemmelus
Dølla	Skjule, holde hemmeligt	Kan du dølla`ed	Kan du holde det hemmeligt
Dømmeløggan	Påskeugen	Nu e`ed snart dømmeløggan	Nu er det snart Påskeugen
Dønnar	Torden i det fjerne	Ded dønnar i norr	Det tordner i det fjerne, i nord
Døppa	Sovs, dyppelse	Kanj jâ få lid døppa te kantoflorna	Kan jeg få lidt sovs til kartoflerne
Dørrakâr	Dørkarm	Hannj slo haud inj i enj dørrakâr	Han slå hoved ind i en dørkarm
Døtter	Datter	Enj nætter Døtter du hâr	En pæn datter du har
Dålsada	Klosede	Bællana e så dålsada	Børnene er så klodsede
Dolsa	Dovne, Smøle	Horrinj e så dolsa	Drengen er så doven
Domma	Døvstum	Karinj e domma	Manden er døvstum
Drabba	(Mand)Være langsom, gå og smøle	Hanj e drabba	Han er langsom
Draddhasa	(Kvinde) Være langsom, gå og smøle	Hon e draddhasa	Hun er langsom
Duggas	Der falder dug	Ded duggas på græ`sed	Der falder dug på græsset
Dÿrka	Blive dyrere, Stige i pris	Denj kjol bâra dÿrka	Den kjole bliver dyrere
Däjggjes	Forkælet barn, Kæledægge	Denj bællinj e dores däjggjes	Den unge er deres kæledægge
Dämm	Mængde	Der e en dämm snø	Der er en mængde sne
Däwlast	Mareridt	Jâ hadde däwlast	Jeg havde mareridt
Däwlskaw	Djævelskab, Spøgeri	Ded e någet däwlskaw	Det er noget djævelskab
Dögg	Dug, Borddug	Læg dögg på bored	Læg dug på bordet
Dölla	Skjule, Hemmeligt	Hâr du nå`d å dölla	Har du noget at skjule
Döller	Doven, Sløv, Langsom, Lad	Hon e så döller	Hun er så doven
Dömnijng	Mening, Omdømme	Hon ska passa på sit dömnijng	Hun skal passe på sit omdømme
Dönna	Torden	Der e dönna i luftinj	Der er torden i luften
Dönnasjy	Tordensky	Dær e dönnasjy på himelen	Der er tordensky på himlen
Döppa	Dyppelse, Sauce	Hâr du lid döppa til kantoflerna	Har du lidt sovs til kartoflerne
Dössen	Et dussin	Jâ hâr dössen æggj	Jeg har et dussin æg
Dalkes	Person der går sløvt	Kârinj går å dalkes	Manden går sløvt
Dallbâg	Forside på svinets hals
Dâmajn	Morgentøvejr	Des e ræti dâmajn idâ	Det er rigtig morgentøvejr idag
Dâuestol	Kornblomst	Boninj har manga dâuestola på mârken	Bonden har mange kornblomster på marken
Di sælle	Gårdejerfolkene
diggedâr	Underlige gebærder	Sikkje enj diggedâr	Sikke en underlig gebærden
Dommedera	Kommandere, Irettesætte	Hon dommedera alti mæ maj	Hun kommendere altid med mig
Draddhâz	En, der taber alting	Horrinj e enj draddhâz	Drengen er en der taber alting
Drudas	Skæmte, spøge	Ded ska du ikkje drudas mæ	Det skal du ikke spøge med.
Duzemânk (er)	Træt, Utilpas	Jâ e lid duzemânk	Jeg er lidt utilpas/træt
Døinj	Genfærd	Hâr du set e`d døinj	Har du set et genfærd
Eddernæjla	Brændenælde	Tâ ikkje på denj eddernæjla	Tag ikke på den brændenælde
Edja	Tang på strand	Fi vor denj edja lâutar	Fy hvor den tang på stranden lugter
Enbâr	Udelukkend	Ded e enbâr minj sjyl	Det er enbart min skyld
Enjhijlu	Mange, en hel del	Hon har enjhijlu bælla	Hun har mange børn
Enjstâ	Et sted	Vystinj e hær enjstâ	Hunden er her et sted
Ensammer	Ensom	Hanj e så ensammer	Han er så ensom
Enj	En	Enj kansje flera	En, kanske flere
Eina	Formaa, Være i stand til, Overkomme	Kanj du Eina det	Kan du overkomme det
Eita	Ægte, (om personer)	Det e ganska eita	Det er ganske ægte
Eitakvijnna	Ægtehustru	Des e mink eitakvijnna	Det er min ægtehustru
EitaManj	Ægtemand	Det e mine eitamanj	Det er min ægtemand
Enetapp	Enebærbusk	Så går vi runt om enj enetale, enetale	Så går vi rundt om en enebærbusk
Ej (er)	Øm i tænderne	Jâ e så ejer	Jeg er så øm i tænderne
Ejn knævær	Lille mandsperson	Hans e enj knævarmer	Han er en lille mandsperson
Ellestingeren	De underjordiske konge	Ellestingeren e konge å de underjordiske	Ellestingeren er konge af de underjordiske
En re	Beplantet mark skel	Boninj hâr enj re	Bonden har et beplantet mark skel
enj dundra	Kraftig kvindfolk	Han e ed dundra	Hun er et kraftigt kvindfolk
Enj gjera	Det nederste af en skjorte
Enj gjønkel	Bylt	Vagaboninj gjik mæ enj gjønkel	Vagabonden gik med en bylt
Enj harra	4 fed garn
Enj niva	Så meget der kan være mellem 2 fingre	Hon tov enj niva salt	Hun tog lidt salt mellem 2 fingre
Enj sagga	Langsomt kvindfolk	Kon e ed sagga	Konen er et langsomt kvindfolk
Enj sjinjara	Sommerfugl	Dær e enj sjinjara	Der er en sommerfugle
Enj spåmanj	Uverhæftig person	Hanj e enj spâmanj	Han er en uverhæftig person
Enjhijlu	En hel masse	Dær en enjhijlu turistor	Der en en hel masse turister
Et grøssen	144 stykker	Jâ hâr enj grøssen grisa	Jeg har 144 stykker grise
Enj bonaryna	En gammel so	Bonjen villa sæjla sinj bonaryna	Bonden ville sælge sin gamle so
Ejn dæktara	En løgnhals	Hon e enj værra dæktara	Hun er en værre løgnhals
Enj løvvenasjytt	En vagabond	Dær går enj løvvenasjytt på gâdan	Der går en vagabond på gaden
Fajlenes fod	Gravid	Hon e på fajlenes fod	Hun er gravid
Faninj	Fanden	Faninj ta maj	Fanden tage mig
Faninjatromma	Rappenskralde	Hon e en værra faninjatromma	Hun er en værre rappenskralle
Fanjkinj	Fanden	For fanjkinj vor jorred ont	For fanden hvor gør det ondt
Fâr	Far	Min fâr e på arbeij	Min far er på arbejdet
Fara	Fare (afsted)	Nu ska du inte fara astâ	Nu skal du ikke fare afsted
Fâra	Fare	Der e ingan Fâra. Kom bâra	Der er ingen fare. Kom bare
Farres	Larme uregerligt	Bællana farres	Børnene larmer uregereligt
Farru (er)	Lige ved	Jâ va farru å stårta, så glat e`d	Jeg var ligeved at styrte, så glat er det
Farsk	Fersk	Lajsinj e farsk	Laksen er fersk
Fâstlan	Fastelavn	Klæ du daj ut te fâstlan	Klæd dig ud til fastelavn
Fatti (er)	Fattig	Hanj e så fatti	Han er så fattig
Fâua	Fuge	Fylj den fâua ud	Fyld den fuge ud
Fâza	Fart	Hannem e dær injen fâza ver	Ham er der ingen fart ved
Figgafagga	Pakkenelliker	Ajla hendes figgafagga	Alle hendes pakkenellikker
Firafittes	Firspring	Hanj va i ful firafittes	Han var i fuld firspring
Firavinja	Guldsmed (Insekt)	Dær fløj enj firavinja	Der fløj en guldsmed
Firk	En fire i et kortspil	Jâ spellada spâr firk ud, og dæng stok makkerinj me essed	Jeg spillede spar 4 ud og den stak makkeren med essed
Fiskasø	Fiskesuppe	Fi for en styggor fiskasø	Fy for en styg fiskesuppe
Fiskje	Efterår	Ætte sommar, komma fiskje	Efter sommer kommer efterår
Fislønkad	Lunken (Om temperatur)	Suppan e fislønkad	Suppen er fislunken
Fiza	Lydløs prut	Fi, du hâr fessad. Ded lautar ila!	Fy du har pruttet. Det lugter stygt
Fjællstaun	Nattergal	Hør på enj fjællstaun	Hør på en nattergal
Flabbatas	Kæphøj / Fræk	Skamma daj, dinj flabbatas	Skam dig, din frækkert
Flabbatass	Flab, uforskammet person	Hanj e enj værra flabbatass	Han er en værre uforskammet person
Flakkar	En fod	Koss vor e du sjidinj om flarkarna. Hâr du vad i dynjapusinj ?	Kors hvor er du beskidt på fødderne. Har du været i….
Flarka	kradse i jorden	Hønsen gjik å flarkada for å hitta madka	Hønsene gik og kradsede i jorden for at finde mad
Flarka	Spjætte med benene	Hanj ble galinj å flarkada å	Han blev gal og spjættede med benene
Flarra	Rive itu	Då horrinj hoppada ner å træed, komm hanj te å flarra sina bojse	Da drengen hoppede ned fra træet, kom han til at rive sine bukser itu
Flarra	Flænge (F.eks i tøj )	Dær e enj flarra i bojserna	Der er en flænge i bukserne
Flâua	Flue	Dø denj flâua	Dræb den flue
Flina	Grine ondskabsfuldt	Du ska ønte flina å maj	Du skal ikke grine ondskabsfuldt af mig
Flissa	Fnise	Du ska ønte flissa å maj	Du skal ikke fnise af mig
Flojbor	Klapbord	Vor står mit flojbor	Hvor står mit klapbord
Flækkja	Flække	Av.. Jâ fikj enj flækka i min tanj	Av.. Jeg fik en flække i min tand
Flærka	Drive omkring	Horrinj så jâ flærka	Drengen så jeg drive omkring
Flødd	Fløde	Jâ ve ha flødd te mijn kaffa	Jeg vil have fløde til min kaffe
Flå	korkstykke der bindes på sildegarn	Har du enj flå på garned	Har du et korkstykke på garnet
Fnatta	Arbejde hårdt/ skynde sig	Vi må fnatta på, ves vi ska ble færdie te medda	Vi må arbejde hurtigt, hvis vi skal værre færdig til middag
Fnâza	tølperagtige mandfolk, ustyrlige drenge	Hanj sto å fnâsada saj å va ræjti ulielier	Han stod og tølperagtig og var rigtig ulidelig.
Fobojl	Fodbold	Ska vi spilla fobojl	Skal vi spille fodbold
Foje	Næsten ikke, knap nok	Jâ hâuser`ed foje	Jeg husker det knap nok
Fondass	Måde, facon, manér	Ded går inte på dænj fondass	Det går ikke på den facon
For	Før	Hon ska ind for maj	Hun skal ind før mig
Fordâzad	Forslæbt / udslidt	Hajn hâr slævad på arbeij, å nu e hanj fordâzad	Han har slæbet på arbejdet, og nu er han udslidt
Fordæggja	Forkælet	Piblinj e så fordæggja	Pigen er så forkælet
Forfundrad (er)	Tømmermænd	Uhh jâ har forfundrad	Uhh jeg har tømmermænd
Forfærra	Forskrække	Du må inte forfærra bællana	Du må ikke forskrække børnene
Forgat	Glemt	Jâ hâr forgatt å kjøvva stikker	Jeg har glemt at købe stikker
Forgjædda	Glemme	Nu må du ønte forgjædda maj	Nu må du ikke glemme mig
Forgjøjemaj	En bedyrende ed i lighed med fårbainjemaj	Om hon e jemma ? Ded ved jâ forgjøjemaj ikkje	Om hun er hjemme? Det ved jeg gudhjælpemig ikke
Forgrysa saj	Forundre sig	Hon må forgrysa saj	Hun må forundre sig
Forgryza saj	Forbavses	Hon e forgryza	Hun er forbavses
Forhâua	Fortryde	Nu ska hon inte forhâua	Nu skal hun ikke fortryde
Forhauad	Angre / Fortryde	Jâ knabbada te enj, å ded hâr jâ forhauad	Jeg slog til en og det har jeg fortrudt
Forhobbad (er)	Medtaget	Vystinj e så forhobbad	Den lille hund er så medtaget
Forkle	Forklæde	Pibel. Tâ dit forkle på	Pige. Tag dit forklæde på
Forpjøskad	Forpjusket	Vodden kanj ded varra, a du e så forpjøskad	Hvordan kan det værre du er så forpjusket
Forra	Før	Dæng dær hâr jâ alri set forra	Den der har jeg aldrig set før
Forrinj	Førend	Ded gjore jâ forrinj	Det gjorde jeg førend
Forstøgga	Forvride	Har du forstøggad din flakka	Har du forstuvet din fod
Fortainj	Træt, medtaget, udaset	Jâ hâr âsad hela dânj, så jâ e helt fortainj	Jeg har knoklet hele dagen, så jeg er helt medtaget
Forvats	Forhånd (på)	Hâr du jort ded på forvats	Har du gjort det på forhånd
Fost	Først	Hanj va fost i rækkjan	Han var først i rækken
Fostninj	Begyndelse	Tâ`ed fro fostninj	Tag det fra begyndelsen
Fraja	Fri, bejle	Hanj tov ud fo å fraja	Han tog ud for at frie
Frambi	Forbi	Hon ramta frambi	Hun ramte forbi
Frammada	Gæster	Vi ska hâ frammada i autan.	Vi skal have gæster i aften
Framtid	Forår	Ded e så dæjlit når ded e framtid	Det er så dejligt når det er forår
Frynja	Rynke på næsen	Hanj lâutar så man må frynja	Han lugter så man må rynke på næsen
Frøst	Frost	I nat va`ed frøst	I nat var det frost
Frøstbeddinj	Kuldeskær	Hon e så frøstbeddinj	Hun er så kuldeskær
Frøstjyllinj	Kuldeskær person	Hon e så frøstjyllinj	Hun er så kuldeskær
Fæggjas	Kissemisse, kysse	Ska vi fæggjas lid	Skal vi kysse lidt
Fæjes	Skynde sig, haste	Fæjes daj nu.	Skynd dig nu
Fækjødd	Oksekød	Fæsøa mæ fækjødd	Suppe med oksekød
Fælâ	Kostald	Fâr e ude i vor fælâ	Far er ude i vores kostald
Fæstenøl	Trolovelsesgilde	Vi ska te fæstenøl	Vi skal til trolovelsegilde
Fæsø	Oksesuppe	Uhmmm i âutan ska jâ ha fæsø	Ummm i aften skal jeg have oksesuppe
Fæzelit	Forfærdelig meget	Jä savnar hende så fæzelit	Jeg savner hende så forfærdelig meget
Følla	Følge	Vystinj ve alti følla maj	Hvalpen vil altid følge mig
Førd (er)	Tilflytter	De e nân førdere	De er nogle tilflyttere
Førvejslannes	Forvekslende	de lignar førvejslannes hinannen	De ligner til forvekslende hinanden
Fåje	lille, ubetydelig	Ded e enj fåje ting å skriva skattaskema	Det er en ubetydelig ting at skrive skatteskema
Fåje	Næppe / knap nok	Ded ved jâ fåje	Det ved jeg næppe
Fâlia	Meget, Særdeles, Overmåde	Ded e fâlia got	Det er meget godt
Farja	Farve	Sikkje enj farja du hâr i howd	sikken en farve du har i hoved
Farja	Fare, Gris der føder	Soinj ska farja	Gris skal føde
Farras	Larme, Buldre, spektakel	Hon ka bâra farras	Hun kan bare larme
Fâster	Faster, Fars søster	Honj e fâster	Hun er faster
Fâst	Fast	Denj sed`er fâst	Den sidder fast
Faun / Fawn	Favn	Hunj har enj faun ful blomster	Hun har en favn fuld blomster
Feila	Fiolin	Hanj spillada så pent på sinj feila	Han spillede så pænt på sin fiolin
Feliaboua	Fiolinbue	Feliaboua æ nå´ed te en feila	Fionlinbue er noget til en fiolin
Fiene	Fjende	Honj hadde enj fiene i nâbokonnan	Hun havde en fjende i nabokonen
Fijngertüta	Fingerhætte, Fingerbøl	Piblen fijk enj fijngertüta i gawa	Pigen fik en fingerbøl i gave
Filkuet	Glat, Slibrig	Hanj va filkuet som enj ål	Han var glat som en ål
Fiskje	Efterår	Ætte sommar, komma fiskje	Efter sommer kommer efterår
Fissla	Sladre, Hemmelig bagvaske	Honj e go te å fissla	Hun er god til at sladre
Fissletüt	Fisler, Øretuder
Fissletüta	Siges om kvindfolk
Fittefad	Fedtefad, Komme i forlegenhed
Fittefår	Smøl, Klodrian
Fjäla	Fylde i sig, Proppe i sig
Fjälehorn	Pølsehorn (et redskab)
Fjäska	Trippe, Sokke afsted, gå sagte og let
Flabb	Dum, Uforskammet,
Flabbatass	Næsvis pige eller kone
Flärka	Sprælle med fødderne
Flarra	Skramme, Rift
Faninjahætte	Arrigt kvindfolk
Farras	Skændes og lave larm
Farru (er)	Rede, parat
Fauna opp	Rive sæd i bunker
Fed mands plage	Kløft i Almindingen
Figgafagga	Pakkenelliker
Firafittes	I fuld firspring
fiskjed	Efterår
Fittefår	Smøl, Klodrian
Fizlønkad (er)	Kuldeslået
Fizzelituta	En der insmigrer sig
Fizzla	Sladre, bagvaske
Fjântu (er)	Pjattet, Fjoget
Fjællstawn	Nattergal
Flæmta	Gispe efter vejret
Fnâsu (er)	Hensynløs, ligegyldig
Fnystra	Fnise
Forgrysd (er)	Forundret, Forbavset
Forhobbad (er)	Medtaget af slid
Forhoua	Fortryde
Forkunkla	Bringe i urede
Forta	Skride rask fremad
Frakk (er)	Frem, pralende
Frânglu (er)	Fregnet
Frejera	Spindelvæv	Dær e frejera i krågana	Der er spindelvæv i krogene
Fryna	At rynke på næsen	Du ska ikkje fryna	Du skal ikke rynke på næsen
Fæjes	Flirte (kys og kram)	Ska vi fjæes	Skal vi kysse og kramme
Fæsø	Oksesuppe	Fâr fijk fæsø te awtan	Far fik oksesuppe til aften
Gâda	Gade	Jâ bor på denna gâda	Jeg bor på denne gade
Gaddelig	Rigelig	Hanj fijk gaddelig mæ mâd	Han fik rigelig med mad
Gajlnerojs	Overstadig fyr	Fløt denj ko. Dær kommer en gajlnersojs	Flyt den ko. Der kommer en overstadig tyr
Gâla	Gale, råbe skrige	Hanj kan gâla	Han kan skrige
Galant	Fin / nydelig	Enj galanter manj. En galant pibel.	En fin mand. En nydelig pige
Gallra	Sortere	Du ska gallra blommarna	Du skal sortere blomsterne
Galnarojs	Vildbasse	Hon e enj galnarojs	Hon er en vildbasse
Gammajls-åjler	Alderdom	Du når âusa denj gammajls åjler	Du når også den gamle alder
Gamstajn	Kalv	Koinj fikj enj gamstajn	Koen fik en kalv
Gâst	Spøgelse	Har du set ed gâst	Har du set et spøgelse
Gâul	Gavl	Huzet har enj gâul	Huset har en gavl
Gâuls , på	på vid gab	Dorran står på Gâuls	Døren står på vid gab
Gawnsgo	Tjenstvillig	Hanj e gawnsgo	Han er tjenestevillig
Gjâre	Gærde	Dær e ed gjâre runt om huzed	Der er et gærde rundt huset
Gje	Give	Kan du gje maj enj tjøs	Kan du give mig et kys
Gjeddabuk	Gedebuk	Hanj lignar enj gjeddabuk	Han ligner en gedebuk
Gjemijl (er)	Gavmild	Honj e så gjemijl mæ tjøssor	Hon er så gavmild med kysser
Gjerru (er)	Arbejdsom, flittig	Hanj e vel nok gjerru	Han er vel nok arbejdsom
Gjessvassi (er)	forkommende	Fâulana e så gjessvassi	Fuglene er så forkommende
Gjewtefarru	Giftefærdig (pige)	Hon e nu gjewtefarru	Hun er nu giftefærdig
Gjijle	Gilde	Nu târ vi te gjijle	Nu tager vi til gilde
Gjimmene	Gemmested	Jâ har et got gjimmene	Jeg har et godt gemmested
Gjorra	Gøre	Jâ hâr nok å gjorra	Jeg har nok at gøre
Gjorra	Gørre	Du ska gjorra va jâ sajer
Gjorra ota	Stå tidligt op	I mârn ska vi gjorra ota, vi ska ju ner te dâmparinj å tâ mod fâr	I morgen skal vi stå tidligt op, vi skal til færgen og tage imod far
Gjorrviddinj	Videbegærlig	Hon e så gjorrviddinj	Hun er så videbegærlig
Gjykkelmâgara	Spøgefugl, spasmager	Hanj e vel nok enj værra gjykkelmâgara	Han er vel nok en værre spasmager
Gjynkel	Byldt	Honj bæra på enj gjynkel	Hun bære på en byldt
Gjædda	Gætte	Kan du gjædda va ded e	Kan du gætte hvad det er
Gjædda (en)	Gedde	Hanj fangada enj gjædda	Han fangede en gedde
Gjæjl	Gæld	Hanj har enj stor gjæjl	Han har en stor gæld
Gjæjla	Gælde	Ded kan inte gjæjla	Det kan ikke gælde
Gjærna	Gerne	Du må gjærna tjøssa maj. Sa hon	Du må gerne kysse mig. Sagde hun
Gjæstabodd	Selskab	Jâ ve gjærna ha gjæstabodd	Jeg vil gerne have selskab
Gjæstar	Gæster	Nu komma der gjæstar	Nu kommer der gæster
Gjæv (er)	Gæv	Hanj e væl nok gjæv	Han er vel nok gæv
Gjæzlinj	Gæsling	Der løvvar enj gjæzlinj runt i havan	Der løber en gæsling rundt i haven
Gjøj	Gøg	Hør enj gjøj der kukkar	Hør en gøg der kukker
Gjøkkelmâgara	Gøgler	I tivli va der en gjøkkelmâgara	I tivoli var der en gøgler
Glâna	Glo, stirre	Stå ønte å glâna på maj	Stå ikke og glo på mig
Glâriven	Briller	Jâ hâr tabt mina glâriven	Jeg har tabt mine briller
Glâsara	Glarmester	Rudan språk. Ringj ætte enj glâsara	Ruden sprang. Ring efter en glarmester
Glosatter	Rasende	Hanj ble helt glosatter, då jâ sâ hanj va domm	Han blev helt rasende da jeg sagde han var dum
Glæ	Glæde	Ded ve glæ maj å se daj	Det vil glæde mig at se dig
Glømminj	Glemsom	Hanj e så glømminj	Han er så glemsom
Gnaddri (er)	Gnaven	Hon ble så gnaddri	Hun blev så gnaven
Gnaggla	Gnave	Ska vi hâ gnaggla ben i dâu	Skal vi have gnavebven i dag
Gnorra	Knurre	Vystinj liggjer å gnorra	Hvalpen ligger og knurre
Gnå	Lille arrig tingest	Hon e en varre gnå	Hun er en lille arrig tingest
Go	Gud	Go boer i tjærkan	Gud bor i kirken
Goer	God	Vor e du goer	Hvor er du god
Goll	Gulv	Jâ hâr vaskad goll	Jeg har vasket gulv
Gonn	Såmænd så…	E du svøltij. Naj gonn, jâ hâr ævent fåd mâd	Er du sulten. Nej såmæm så… Jeg har lige fået mad
Gosinjad	Godhjertet	Hon e gosinjad	Hun er godhjertet
Grajn	Fin	Pajan e så grajn	Pigen er så fin
Grân	Smule	Der e enj gran or	Der en en smule ord
Grinja	Rækværk, gitter	Hanj satta grinja runt huzed	Han satte rækværk rundt om huset
Grota	Prale	Hanj ka væl nok grota	Han kan vel nok prale
Grunju (er)	grublene, tankefuld	Va sidder du å grunjuer på	Hvad sidder du og grubler på
Grynkla	Klynke, småklage	Bællastumpinj lå å grynkla lid	Barnet lå og klynkede lidt
Gryza	Gru, forskrækelse	Ded va da enj gruza film	Det var da en grulig film
Græzænkj	Græsenkemand	Nu ble hanj græzænkj	Nu blev han græsenkemand
Grøzzlu (er)	Grynet	Jâ syntes grøddan e grøzzlu	Jeg syntes grøden er grynet
Gråhajl	Kampsten	Denj gråhajl e stor	Den kampsten er stor
Gråv	Grøft	Hanj falt i en gråv	Han faldt i en grøft
Gujl	Guld	Hon fikj enj gujl tjæda å karinj	Hun fik en guld kæde af manden
Gæssby	Indbyde	Ska vi gæssby nâboenj te kaffa	Skal vi indbyde naboen til kaffe
Gånga	Gynge	Bælla elskada å gånga	Børnene elskede at gynge
Gångstogga	Gående (efter sygdom eller barns første gang)	Bællastympinj e lid gångstogga	Barnet er lidt vaklende
Gåza	Gase
Gallra	Sortere, Udsøge
Galnarojs	Vild dreng

Under vores arbejde med bornholmske sange og viser, stødte vi ind imellem på ord vi ikke kendte. Så vi måtte spørge os fra, se i ordbogen eller på Facebook.

Dette fik mig til at samle på bornholmske ord. Og her er samling i alfabetisk rækkefølge. + diverse andet. Denne samling er ikke fuldendt men jeg arbejder videre på den, efterhånden som jeg får tid.

MEN jeg er kun budbringer. Så skyd mig ikke. Alle ord er fundet i blade, bøger, internet og tv. Jeg har ikke opdigtet nogle ord, kun sætningerne. Hvordan ordene så skrives eller udtales, er op til hver enkel. Den diskussion gider jeg ikke bruge tid på her. Tag dem som de er. Dog er du velkommen til at skrive til mig med ord og betydning, hvis du kan se de mangler og hvis der er fejl/mangler i sætningerne. Hjælpsomhed tages imod med kyshånd, hvor negativ kritik kan blive i persones egen mave.

En tanke om “Borrinjholmsk”

Jette siger:

19. august 2018 kl. 19:55

Mine forældre har altid sagt “lårlijt” når noget er sært/mærkeligt/underligt.
“Det va lårligt” eller “han æ lid lårlig”

Den bruger jeg også selv, men da vist ikke med i samlingen. Den skal med.
Mange tak.

Allan

Svar

Gubbana

Borrinjholmsk

En tanke om “Borrinjholmsk”

Skriv et svar Annuller svar

Lid paa borrinjholmsk