Gammel Folketro om Aarets Dage og Tider

Dage (Maaneder)
opførte i Tidsfølge efter Almanakken

Januar


E Soln rö Ny(t)årsmârn, så bler’ed et on(d)t År.
Mârn = Morgen
.

Ny(t)årsmârn må inte nøzles hen.
Nøzla = pusle; arbejde langsomt.
(Man skal tage sig noget nyttigt for, ellers vil man faa ringe
Udbytte af sit Arbejde de andre Dage i Aaret.)

Kommer inj Ny(t)årsmârn uforajt te å tâ, sina Hozzer vrânt på, bler inj inte fattier i ded Åred.
Inj = man. Uforajt = uagtsomt (af Vanvare). Vrânt = vrangt.

Solsjinn Ny(t)årsdâ Midda(g) betyer et godt År.

Godt me Værkjikker Ny(t)årsdâ – godt me Æbble å godt me Kjyssebær.
Me = mange. Værkjikker = pludselige vindstød. Kjyssebær = Kirsebær.

Helli(g)-tre-Kongers-Tö gjer Boninj många Lass Hö.

Knud jawar Jyln ud.
Knud = St. Knuds Dag den 7. Januar.

Når Pâul sâlar sinj Hest i Solsjinn, bler’ed varmt om Framtiden.
Pâul = St. Pauls Dag den 25. januar. Sâler = sadler. Framtiden = Foraar.

E Påul goer, bler Pær bær, e Pâul oner, bler Pær sær.
Pâul = St. Pauls Dag den 25. januar.Pær = St. Peders Dag den 22. Februar. Bær = bedre. Sær = gnaven (værre).

Inj ska skâua i Januâr, injan der kommer Sava i Træd.
Sava = Træsaft.

Side 9 i bogen

Februar

Ver Kjynjelmyssa-Knuda e halla Vinjtarinj uda.
Kjynjemyssa = Den 2. Februar. Lat. missa candelarum : Lysmesse. Kirke- og Processionslysene blev i den katolske Tid indviede denne dag.
Halla = halve.

Kjynjelmyssa-Knuda ryster sina Kluda.
(Man ryster Sneen af sine Klæder.)

Der kommer lie så många Roggadâ ætte Kjynjelmyssa,
som der hâr vad Tåggadâ mæl Jul å Kjynjelmyssa.
Roggadâ = Snefaldsdage. Tåggadâ = Dage med Taage.

Sjinner Soln brâ på Kjynjelmyssa-Dâ, få vi injhilu
me Sne, som Bælla gjærna vil hâ.
Brâ = bravt. Injhilu = særdeles megen Sne.

Sner’ed på Kjynjelmyssa-Dâ, bler’ed tilia Forår.

Så många Dâ a Larkan sjungar (eller sjynger) forr
Kjynjelmyssa, lie så många Dâ ska hon tajja bâgætte.
Forr = før. Tajja = tie.

Om Kjynjelmyssa ska Râuana kunja sjyla en Larka.
Râuana = Rugmarkerne,
(Rugen skal være saa vidt fremme, at den kan skjule en Lærke.)

Om Kjynjelmyssa ska inj injnu hâ halla Fored å halla
Brænjed te fujla vissa.
(Man maa kun have brugt Halvdelen af Foder og Brændsel.)

På Dorthes Dâ ska di små Dort(h)arna (el. Dort(hi)eliljarna stikka Hâuden fram i dorra Blâ.
Dorthes Dâ = St. Dorthea-Dag den 5. Februar. Hâuden = Hovederne. Blâ = Blade.

Pærs-Dâs -Vær (Vejr) vârar i förretjyve Dâ.
Pærs-Dâ = St. Peders Dag d. 22. Februar.

Pærs-Dâs-Tö gjer injhilu (me) Hö.
Injhilu = meget, rigeligt.

“Pær me dænj varma Steninj”
(Den 22. Februar benævnes saaledes, fordi Tøvejr ofte indtræder
efter “Pærs-Dâ”.

Pærsa-Awtan pingkas (el. pâres) Fåulana.

Pærsa-Nat ska Gåzanj varra hos Gåzen.

Råga-Massa-Dâ lia Markorna Skâ.
Råga-Massa-Dâ = Den 24.Februar kaldes Råga-Massa_Dâ (St. Mathias Dag = Mads)
eller Råga-Massinj, fordi Raagerne plejer at komme i store Flokke
paa denne Dag. De slaar ned paa Markerne, hvor de ødelægger den
spirende Sæd.

Side 10 og 11 i bogen

Marts (Thormaaned)

Som Væred e på Förretjyve-Riddares Dâ, seddan bler,ed
förretjyve Dâ i Râ.
Förretjyve-Riddares Dâ = 40. Ridderes Dag den 9. Marts. Râ = Rad (efter).

St. Bents Dag (Benedictus) den 21. Marts kaldes “SvinaBanjtinj”,
fordi Svinene paa denne Dag blev drevet ud i det fri for selv at søge Føde.

Frâue-Dâ flojja Rågana a Skâuana te.
Frâue-Dâ = Vor Frues Dag (Jomfru Maria) den 25. Marts forlader Raagerne
Markerne for at bygge Reder i Skovene.

Frâue-Nats Tö gjer Boninj Hö.

Frâue-Nats Frøsst betyer Frøsst i förretjyve Nætter.

Frâue-Nat ska (e1. må) inj grava i Hojana ætte Pænja.
Pænja = Underjordsfolkenes Penge. Det skulde gøres i Tavshed ved Midnat.

Går T(h)or miler ini, går hanj bözer ud; går hanj böjzer
inj, går hanj miler ud.

T(h)ormånads Væda får Svövelsebællin te å græda.
(Sne i Marts volder ofte Skade paa Markerne’)

Når T(h)or går inj, ska Plâuinj ud.
(Man skal begynde Pløjningen i Marts)

Inj ska så Arter i T(hor)månads Næ; gjorr du’ed inte,
e du et Fæ.

T(h)orsa (el. Marsi) Græz kommer al(d)ri i Hæz
Marsi = Marts Maaned.
(Græsset skal nemlig benyttes til Græsning for Kreaturerne.)

T(h)or ska minjst hâ sju Solsjinnsdâ’
Sju = 7.

Sne i T(h)or e godt for Jord.

Regn i T(h)or e lie så godt som Svinamöj på Jord.

Torden i T(h)or betyer et godt År.

Tre Forer i T(h)or gje enj rommer Vår’
Tre Forer = Plovfurer. Rommer = rummelig, bekvem; noget’ der er Forslag i’
Pløjning i Marts giver et rigt Foraar; naar Pløjningen begynder tidligt på Aaret,
kan Foraarer benyttes til andet Arbejde saa meget længere.

Dænj tredde Torsdanj i T(h)or trör Trânan på vår Jor(d),
å Torsdani ætte dænj gå vi lyz(a) Awtan i Senj.

Hva(d) T(h)or lâr gro, stoppar April i sina Sko.

Hva(d) der vâusar i T(h)or, svies å i April.

Enj torr T(h)or, enj våder April å enj kåjler Maj gjer många Fujl (el. fyler Bonens Lâ) el. gjorr Boninj ræjer.
Torr = Tør. Fujl = fold. Lâ = Lade. Ræjer = Rig.

T(h)or me sit hvida (el. fawra) Sjægj hojler Bælla injan
Vægj (el. lokka Bælla unje) Vægj).
Sjægj = Skæg. Vægj = inden for Væggen. Unje = under.
(Snevejr holder Børnene inden Døre.)

Side 12 og 15 i bogen.

April (Foraarsrnaaned)

Abrila Horza-Næza kanj bådde sne å blæza.
Abrila = April.
(Aprilvejr er ustadigt, omskifteligt.)

St. Jørgens Dag den 23. April kaldes Jörnsa gröna
Ansajt, fordi Græsset begynder at gro den Dag.
Ansajt = Ansigt.

Åte Dâ forr Jörnsa-Dâ kukkar Gjönj.
Åte = 8.

“Kuk-kuk! Så Bjygg!” sajjer Gjönj, når hanj kukkar denj
fossta Gånginj.
Inj ska’nte så Bjygg (el. Korn), injan inj hör Gjönj kukka
denj fossta Gånginj.

Lamma-Sne gjorr Fårn Ve.
Lamma-Sne = Tøsne, forekommer ofte i April.

Side 15 i bogen.

Maj


Valborg-Dâ (el. te Maj-Dâ) ska Râuinj sjyla en Kråga.
Valborg-Dâ = 1. Maj.
(Rugen skal være vokset saa høj, at den kan skjule en Krage.)

Valborg-Dâ ska Krajturn ud på Marken.
Krajturn = Kreaturerne.

Maj-Månads-Regn e goa Tegn.

Maj-Månads-Kjyjl gjir injhilu Fyjl.
Kjyjl = Kulde. Injhilu = megen. Fyjl = Fyld.
(“Maj Maaneds Kulde gør Laderne fulde.”)

Juni


Så lænje Råuinj drær forr Bojlsmyssa5, så lænje ska hanj mejes forr Olsmyssa.
Lænje = Lige saa mange Dage. Râuinj = Rugen. Drær = er i Blomstring. Forr før (end).
Bojlsmyssa = St. Budolphusmesse den 17. Juni. Olsmyssa = Hellig Olufsmesse den 29. Juli.

Sântansawtan sajnar Marria (el. Maria) Bonens Åger.
Sântansawtan = Skt. Hans Aften 23. Juni.
(Jomfru Marie velsigner den kommende Høst.)

Såntansawtan ska Kålinj hypes (el. lygges) A Hækjkjinj kløppes.

Kjik i Væred, Bone! Ded e Sânta-Hâns!
(Ved denne Tid spiller Vejret en stor Rolle for den kommende Høst.)

Hvis Gjönjj kukkar ætte Sânta-Hâns, bler’ed lort me Hâns.
Hâns = Smalhans.

Dænj, der saver te Midda (el. târ sinj Middassæwn) på
Sjusavaradânj, hanj bler sæwnuer Resten å Åred.
Sjusavaradânj = Den 27. Juni.

Side 16 i bogen.

Juli

Regnar’ed få Mârnstunjen på Magretes-Dâ, vrælar Boninj (gjevalt).
Magretes-Dâ = Den 13. Juli.
(Det vil nemlig blive ved med at regne i flere Uger.)

Når Magreta hon pissar, så rødnar Höd i Stakkinj, å Hâzelnøddarna bler madkådena.
Madkådena = ormstukne.
(Man siger om ormstukne og tomme Nødder, at “Magreta hâr (nok)
pissad på domm”)

Regn på Magdalenes-Dâ gjer Regn i många Ygger.
Magdalenes-Dâ = Den 22. Juli.

Maria Malena sætter Homla på Grena.
(Humlen sætter Knopper.)

Som Hunjadâna di tændes, ska di âu endes.
Hunjadâna = Hundedagene fra 22. Juli til 23. August. Tændes = begyndes. âu = også.
(Som Vejret er i de første Hundedage, saaledes vil det ogsaa være
i de sidste. – En anden Erfaring gaar ud paa, ar “når Hunjadâna
gå våda inj, så gå di torra ud”.)

Fajler’ed inj me Regn i de fosste Hunjadâna, regnar’ed
hver evia Dâ i to Ygger.

Hvida Sjy i Hunjadâna spå injhilu Sne te Vinjter.
Injhilu = særdeles megen.

Jips-Dâ (el. Jeppes-, Jakobs-Dâ) ska Homlan varra i Blomst.
Jips-Dâ = Den 25. Juli.

Jips Natraregn gjer enj våder Höst.

Om Ols-Dâ ska Râuinj hâ fujler Kjærna.
Ols-Dâ = St. Olufs Dag (Olav den Hellige) den 29. Juli.

Ols-Dâs-Fujlmåna betyer hår(d) Vinjter.

Side 17 og 18 i bogen

August

Den 1. August kaldes “Torra pær”.
Torra pær = Apostelen Perer.
(Der indtræffer ofre Tørke den Dag.)

Lârse-Dâ ska Râuinj stå i Stak.
Lârse-Dâ = St. Laurentius Dag den 10. August.

Lârse-Dâ me klâr Himmel gjer hår(d) Vinjter.

Lârse-Dâ slæpper Fâulasonginj.
(Fuglesangen hører op.)

Lârse-Dâ hanj e enj stakkals Dâ (el. enj oner, el. liderlier Dâ.
(Den er en meger uheldig Dag.)

Når Lynginj blomstrar Baldus-Dâ, få vi hår(d) vinjter.
Baldus-Dâ = St. Sebaldus Dag den 19. August.

Enj heder Agost (el. Aguust, Agust) betyer enj hår(d) Vinjter.

September

Mikjkjelsdâ -Torden vârar Storm.
Mikjkjelsdâ = Den 29. September. Engelen Mikael. Vârar = varsler.

Blæzer’ed Mikjkjelsdâ-Awtan om Formiddanj, men lojjar
hon å a Awtan, bler Sæ(d)en dyr om Framtiden, men fajler om Fiskjed.
Å = tager Blæsten af. Awtan = hen imod Aften. 3) Foraaret. Fajler = bliver billigere.
Fiskjed = Efteraaret.

Mikjkjelsdâ-Nat fløjja Vijlgjæssen me Middassæwninj.
(Den travle Høsttid er forbi, og Dagene er korte.)

Klâr Loft om Mikjkjelsdâ vârar Frøsst.
Vârar = varsler. Frøsst = Frost.

Så lænje de’ fryzer injan Mikjkjelsdâ, så lænje fryzer’ed
ætte Valborgdâ.
Valborgdâ = 1. Maj.

Mikjkjelsdâ-Nor-dost vârar hår(d) Vinjter.
Mikjkjelsdâ-Nor-dost = Nordøstenvind.

Om Mikjkjelsdå ska Lammen slajtas.

Om Mikjkjelsdâ ska Råuinj sås.
Râuinj = Rugen.

Side 18 og 19 i bogen

Oktober

Ætte Mættes-Dâ må Krajturn inte stå uda.
Ætte Mættes-D = Den 3. Oktober.

Når Sörn kommer te By, gjer hanj Kjöer å Kalla Ly.
Sörn = Den 23. Oktober.
(Da skal Kreaturerne være i Hus.)

Side 19 i bogen

November

Sjær inj en Spån på Ajle-Helgens-Dâ, å hon e torr,
bler Vinjterinj varmer; e hon våd, bler Vinjterinj armer.
Ajle-Helgens-Dâ = Den 1. November. Torr = tør. Armer = fattig, kold.

Fujlmåna Mårtensawtan vârar en go Framtid.
Mårtensawtan = Den 10. November. Vârar = varsler. Framtid = Foraar.

Vil du vidda (h)veddan vinjterinj bler – du Mårtensawtan på Sprinjgåzen ser.
(Man holder Mortensgaasens afpilrede Brystben (»Springgaasen..) op
mod Lyset. De lyse pletter er Tegn paa Sne, de mørke. paa Frost og
Kulde. Den forreste Halvdel af “Springgaasen” spaar, om Vinteren
før Jul, den bageste Del om Vinteren, efter jul. “Springgaasen
var et primitivt Legetøj, Man fastgjorde en pind ved et Baand om
de bageste to fjedrende Ben, snoede pinden nogle Gange rundt og
klemte den fast til en Klat Beg eller klæbrigt Voks, som var anbragt
under Brystbenets forreste fremspringende Kam. Naar pinden løsnede sig, sprang Gaasen.)

Fajler ajle Blân å Træn injan Mårtensdâ, bler´ed enj hår(d) Vinjter.
Blân = Bladene. Mårtensdâ = Den 11. November.

Torr Mårtensdâ gjer enj hår(d) Vintjer, våder Mårtensdâ gjer miler Vinjter.

Ver Mårtensdâ-Tid ska Kantöflarna (el. katoflarna) varra idå Jorn.
Idå Jorn = raget op af Jorden.

Side 20 i bogen

December

Julen: se under Helligdage.

Nytaarsaften:
Herut, Lopper å Luz! Fløj hen te Nâbos Huz!
Fløj = flyv.
(I overført Betydningt Gaa andre Steder hen med den Krønike,
Løgn. – Udtrykket stammer fra den Tid, da man Nytaarsaften
efter at have fejet Gulvet i Opholdsstuen bar Fejeskarnet (»Feje-
möjed”) ud til det længst bortliggende Naboskel, for at Troldtøjet
kunne komme saa langt bort som muligt fra ens eget Hus.)

E’d stjerneklårt Ny(t)årsnat, bler’ed et godt År.

Side 21 i bogen