Helligdage o. l.

Klârt (el. godt) Vejr Palmesønda(g) lâuer et godt År.
Lâuer = lover, varsler.

Dømmelyggas Væda får många te å græda.
Dømmelyggas = Ugen mellem Palmesøndag og Paaskedag.
(Hentyder til et ufrugtbart Aar.
)

Hvide-Tirsda(g) ska Tøjed vaskes; Aske-Onsda(g) ska Tøjed askes.
Hvide-Tirsda(g) = Tirsdagen efter Palmesøndag. Aske-Onsda(g) Dagen før skærtorsdag (oprindeIig første Onsdag efter Fastelavn).
(Hvis man vasker Hvide-Tirsdag, bliver Tøjet hvidt: vasker man
Aske-Onsdag bliver det graat som Aske.)

Te Sjærtorsda(g) Midda(g) ska inj lawa Kål å ni Slaws Urter.
Kål = Grønkaalssuppe. Urter = d. v. s. Grønkaal, som er plukket 9 forskellige Steder.

Långfreda(g) ska inj hâ hår(d)kogta Ægj A Melgröd te Midda(g).
Melgröd = Rugmelsgrød med et Sirupshul.

Långfreda(g)s Væda gjer men lid å æda,
Men = kun.
(Man kan vente et ufrugrbart Aar.)

I Sjærdâna må inj inte sjødda nåd.
Sjærdâna = Skærtorsdag og Langfredag. Sjødda nåd = ikke beskæftige sig med andet Arbejde end det mest nødvendige.

Når Påskan kommer sila, går’ed Stakkala ila.

Regnar’ed Påskamârn, bler’ed (et) godt År.

Pinjesdâs-Regn e inte goa Tegn.

Hâr Jylaawtan mången Stjerna, gjer Höstinj Strå & majinj Kjærna.
Mången = mangen en.

E’d stjerneklârt Jylaawtan, mæjler Silen godt ætte Sântansawtan.
Mæjler = fylder godt i Sildekarret, fordi den er stor.

Blæzer’ed inte Jylaawtan, ska inj hâusa å rysta sina Frogtatræ.
(Hentyder til den gamle Tro, at Blæst Juleaftensdag varsler et godt
Frugtaar.)

Jylaawtans Tö gjer många Lass Hö.
Lass = Læs.

Jylaawtan kommer ømmer bâg på lâda Kjælinjer.
Lâda = dem, der udsætter deres Arbejde (anvendes ogsaa om Mænd).

Jyladå i Ny för) godt År i By.
Ny = Nymaane. För = føder; (fører).

Jyla-Sommer betyer Påska-Vinjter.
Jyla-Sommer = mildt Vejr ved Juletid. Påska-Vinjter = Koldt Vejr ved Paasketid.

En grön Jyl gjer en hvid Påska.
Hvid = Sne.
(Anvendes ogsaa i overført Betydning om overdaadig Levemaade
med Smalhans til Følge.)

En hvid Jyl å en grön Påska gjer et godt År.

Dænj, der torr Tøj i Jyladâna, ska klæ Læj te Påska.
Torr = tørrer. Læj = klæde Lig.

En grön Jyl gjorr enj feder Kjærregår(d) (el. Kjerkje- el. Kjerkegår(d).
(Naar vejret er mildt ved Juletid, bliver Folk uforsigtige med deres
Paaklædning og paadrager sig Sygdomme.)

Di mena, a Jyl (de`) ska varra Påska.
(Anvendes om dem, der foretrækker selskabelighed frem for Arbejdeved Paaske begynder Landmandens travle Tid.)

Ræja Jyl, fattia Påska å kjesamma Pinjesdâ.
Kjesamma = bedrøvelige (jammerlige).
(siges om den, der er blevet fattig, fordi han har levet over Evne.)

I Jyln må Konnarna inte sy å Manjana inte spilla Kårt,
for så få di bollena Fingra.
Jyln = I Juledagene. Bollena = buldne.

Ded e godt i varra Bælli om Jyl, præst om Påska å Føll om Höstinj.
Bælli = Barn (Julegaver). Påska = Paaskeofferet regnedes for at give mest.

Om Jyl ska vi ajle hâ, Hønnu å Brænjevin!
(Drikken yar rørt sammen i et Glas med Brændevin og Honning.
Alle, ikke alene “Manjfolken” men “Kvinjfolk” å “Bælla”, skulde
drikke af Glasset, der gik fra Mund til Mund. Smaabørnenes Læber
blev vædet med en Ske. Alle besøgende, selv fremmede, skulde trak-
teres og drikkes til, for de maatte ikke “bæra Jyln ud”. Glasset saa
ikke godt ud, men Drikken var velsmagende og berusende. Inj kunje
godt ble songluer (svimmel) i Håud.)

Jylaawtan å Jyladâ,
e Fâr å Moer beggje g1â,
men når Anj-Dâ-Jyl går inj,
få di så smått et anjed Sinj.
Småt = Lidt efter lidt. Sinj = Sind.

Når tredde Jyladâ går inj,
få Fârr å Moer et anjed Sinj:
Pibel, tâ dinj Rok å spinj,
inte gå på Golled å svinj!
Horra, tâ dinn Skovl å mogga,
inte gå på Golled å sogga.
Pibel = Pige. Golled = Gulvet. Horra = Dreng. Mugga = muge. Sogga = drive den af.

Ded e godt å varra Bælli om Jyl.
Go sje Lâu å Tak for å varra Bælli om Jyl.
Gud ske Lov og Tak for den, der med barnligt Sind tror paa
Juleevangeliet.

Di, der kanj, tâ (h)jemm te Jyl (el. Jylaawtan).

“Kan du nævne mig de tre største Helligdage i Aaret?”
spurgte Præsten en Dreng, der “stod” til Konfirmation.

  • “Jo, ded e Fâstelansmanda(g), Sântansawtan å Dyrskuedânj”, svârde Horrinj.
    (Disse tre Dage havde Drengen tidlig fri.)

Side 26, 27, 28 og 29 i bogen