Talemaader og særegne vendinger

å be om godt Vejr.
(bede om Skaansel.)

å hâ sju Sojnadâ i Yggan.
Sju = 7. Sojnadâ = Søgnedage.
(at have for meget at bestille – “arbia bådde Hellit å Sojnt”.)

å flâzgrina i høja Vejred.
(slaa en Skoggerlatter op.)

å hâdrda en Stunj, mens inj trækjkjer Vejred.
(hvile en Stund under Arbejdet.)

å komma unje Vejr me.
(komme til Kundskab om.)

å komma i Vejred.
(faa en høj Samfundsstilling.)

å ligjgja uda i Oner.
Oner = ondt Vejr (Sømandsudtryk).
(Siges om Perioder, hvor Vejret er daarligt. I ovefiøtt Betydning:
være ude for ondskabsfuld Omtale.)

å Læwa å Loften.
(kun have lidt at leve af.)

å slå Ænnanj i Vejred.
(være overstadig lystig, spendabel; siges ogsaa om en vigtig Person,
der gør sig “ud til Bens”, stædig.)

å snakka hen i Vejred.
(tale el. svare uden Omtanke.)

å varra opblæster.
(vær e pralende, vigtig.)

å hâ Vinj i Sajln.
(have Heldet med sig.)

å varra rent i Vinjen.
(være i stor Forlegenhed.)

å varra som Vinjen hon blæzer.
(at rette sig efter dem, som vedkommende vil staa sig godt med.)

Dâna e så stakkals kårta.

Godt Vejr kjænjes âu imælstynjer.
Imælstynjer = en Gang imellem (imellem Stunder).

Ded e nâd stakkals Vejr i Dâ.
(Trist Vejr.)

Ded e då et Harrens Vejr i Dâ!
Harrens Vejr = Uvejr.

Ih, du Himmel å Dâ! – Sikken et Harrens Vejr vi då hâ!

Ded e ikjkje et Vejr å jawa enj Hunj ud i.

Ded e gjendi mod ulada Vejr.
(Udsigt til daarligt Vejr.)

Ded e ræjti et Ræwadâlsvejr.
Ræwadâlsvejr = Et Øgenavn til en i sin Tid i Østre Herred boende Mand.
(Meget stygt Vejr (Storm med Regn eller Sne).

Du værar så!
(Du har ikke lukker Døren efter dig; det trækker. Du bringer kold
Luft med dig i dine Klæder.)

Hanj (hon) går for Vinj å Vejr (for Lud å kâl(d)t Vejr).
(Er overladt til sig selv – uden andres Omsorg.)

Hanj (hon) svajar som enj Vejrhâna.
(Siges om en Person, der er ustadig.)

Hon bobbar op (el. Hon sjidnar saj).
(Siges, naar det trækker op til Regn eller Uvejr. – Siges ogsaa om
en, der er ved at blive vred.)

Hon e så gråu i Dâ.
Grâu = grov.
(Det er stygt Vejr i Dag.)

Hon e så mollu i Dâ.
Mollu = Himlen er overtrukket med sorte Skyer.
(Man kan vente Regn, Sne, Storm, Torden.)

Hon e som en Vinj å tâ om.
(Hun er smal om Taljen. – Siges, naar man danser med en Dame,
der er smal om Taljen.)

Hon går å vinjar å værar.
(Siges om en Kvinde, der vimser omkring.)

Hon snoer (el. spoer) saj som en Vinj.
Spoer = skynder.
(Hun er hurtig i sine Bevægelser; hun er en kvik Pige.)

Hon står å hajar.
(Det trækker sammen til Nedbør.)

Hon hâr smollkad.
(Vinden har lagt sig.)

Hon står så unjeli gjizlu.
Unjeli = underlig. Gjizlu = graalig Himmel, diset.

Hon står så unjelit å værar.
(Vinden blæser snart fra én Kant, snart fra en anden.)

Hon øllmar op.
(Det trækker sammen til Torden.)

Hon begjynjer å fâua å.
(Vinden er ved at lægge sig.)

Inj får men tâ Vejred, som ded e.
(Man maa finde sig i Forholdene.)

Nâ! Vinjen bær (el. blæzer) frå denj Leen (el. Kântinj).
(Naa! Saadan forholder det sig.)

Tømm Fân (el. Fâden), så få vi godt Vejr i Mârn).
Tømm Fâden = Tøm Fadene. Mârn = i Morgen.

Vinjen hon e runjenom.
Runjenom = rundt omkring, skiftende.

Når a Vinjen hon kommer på tvart (el. på tvars) å Arken, bler’ed Torrevejr Dânj ætte. Kommer hon på långs, bler’ed Regnvejr.

Når der injen Vinj e, rommar hon Rezan.
(Naar Skibet skyder ringe Fart, tjener Søfolkene flere Penge, fordi
Rejsen trækker ud.)

Når a Stenana di sjinja, vârar’ed Frøsst.
Sjinja = lægger sig en Frosthinde over Stenene. Frøsst = Frost.

Dær e Opslaw i Vejred.
(Det er ved at blive Tøvejr.)

Når a Muzaholln di ver ophöstad venna mod Norr, bler Vinjtarinj miler.
Muzaholln = Musehullerne (paa Marken). Ophöstad = ved Høstens Slutning.
Venna mod Norr = vender mod Nord. Miler = mild.

Stora grå å små grå.
(Saaledes benævnede man i Juletiden Rotter og Mus, for at man ikke
skulde blive plaget af disse Skadedyr i det nye Aar.)

Side 43, 44, 47 og 48 i bogen